At grine af sig selv

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde omtrent hundrede ting at sige til drengens manglende kendskab til geografi, men han var allerede videre. Så hun slugte dem og betragtede ham med let sammentrukne bryn.

"Jeg blev forlovet," svarede hun og brækkede langsomt et stykke fri.

[Milphio Borgin]

Han nikkede lidt. "Ja, det kan gøre det." Svarede han gammelklogt og eftertænksomt, inden han tog en stor bid af kagen.

"Mem thirykke!" Lykønskede han alligevel, selvom munden var stoppet med kage.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia var ikke længere særlig interesseret i kagen eller lykønskningen, som drengen ærligt kunne tage at stoppe tilbage i halsen sammen med den optimistiske mængde kage. Hun pillede lidt mere ved det stykke, hun havde brækket af.

“Tjah, det kan man vel godt sige,” svarede hun med et træk på skuldrene.

[Milphio Borgin]

Miles tyggede stadig på kage, imens hans blik vendte sig mod hende. Hun lød ikke voldsomt begejstret. Men på den anden side, det var vist de færreste der var begejstret for forlovelser imens de stadig gik i skole, havde han efterhånden erfaret.

Han trak en håndfuld indpakkede bolsjer op ad lommen, og afleverede dem i hendes hånd, selvom den allerede var okkuperede af kage.

"Det skal du ikke tage så tungt. Folk bliver forlovet hele tiden, og det værste der kan ske er, at du skal giftes en dag. Og ved du hvad? Der er kage til sådan nogle bryllupper, og man kan altid skubbe gommen i en sø og få det bedste ud af den underholdning man har. Hvem sagde du, at du skulle giftes med?"

[Natalia L. Blishwick]

Det var bestemt ikke en morsom situation at blive efterladt i et fremmed land i en alder af sytten, men det mentale billede af en drivvåd Tom, der prøvede at komme op fra søen, fik alligevel trukket en sprudlende latter fra hende. Og en undskyld for at bære en pæn kjole var selvfølgelig heller ikke værst.

“Det sagde jeg ikke,” pointerede hun, men fortsatte uforstyrret: “Tommy Blishwick. Han går på Hufflepuff.” Ikke vanvittigt imponerende.

[Milphio Borgin]

Miles grinede ubekymret med, og lyttede igen da hun talte.

"Tommy? Timbo, Yorkshire Grævlingen? Det er da ikke det værste." Konkluderede han. "Jeg kopierede hans essay til forvandling en gang på fjedre, tror jeg det var. Han havde tabt det, så jeg lånte det inden han fik det tilbage. Men det var da ret godt. Stille type, Bubba, men han er god nok."

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde lige troet, at kollegianeren måske ikke var helt dum, men den teori blev hurtigt aflivet igen. Hun fnøs og spiste endelig det lille stykke kage, hun havde brækket af.

"Han er mere tør end et stykke ristet toast, der har ligget ude hele natten," konstaterede hun. "Hvorimod jeg- Jeg er som den her brownie." Intens, tætpakket, smagfuld.

[Milphio Borgin]

Det var vel egentlig en fair nok pointe. Miles havde uden tvivl spidst tør natte-toast mere end én gang, men han kunne vel ikke benægte, at han til enhver tid foretrak brownie.

"Nej, brownie og tør toast går ikke virkelig godt sammen. Altså, det er ikke det værste, du ved, men hvis jeg skulle komme med et godt bud, ville jeg gå med vaniljeis. Så du ved, måske skal du bare finde din vaniljeis? Så kan Yorkshire Grævlingen finde sin..." Miles så tænksom ud et øjeblik, indtil han landede på den perfekte forlovede til Tommy Blishwick. "Jordbærmarmelade."

[Natalia L. Blishwick]

Det var absurd, men også absurd morsomt og Natalia grinede snart igen. Hun kunne tygge om den næste bid med lidt større gåpåmod. Faktisk var det ret nemt at glemme, hvor sur tilværelsen var, når bare Tommy Blishwick holdt sig langt væk.

"Jeg kunne ikke have sagt det bedre selv," svarede hun fornøjet.

[Milphio Borgin]

Miles nikkede med et bredt grin, tilfreds med sin egen visdom. Og snart efter sprang han op fra sofaen og trykkede skoene på igen, imens han rakte en hånd frem mod den nye pige i klassen.

"Kom! Jeg kan vise dig hvor køkkenet er. Så må vi se, om de har noget is." Denne gang mente han det i lidt mere bogstavelig forstand. Han regnede ikke med, at husalferne også gjorde sig i at supplere kommende brudgomme.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde virkelig ikke lyst til, at Miles skulle give hende is, men så længe det var rent faktisk is, der var at finde i køkkenet, var hun på. Hånden blev lagt i hans og snart havde de forladt opholdsstuen.

afsluttet?