Enige om at være uenige

[Tommy Blishwick]

Tommy lod kortvarig tungen finde ganen i tankefuldhed, uden han rigtig vidste om han bare skulle fortsætte. Det var underligt at mærke Natalia tavs og uden den der tydelige gnist af temperament.

Der gik noget tid, før han åbnede munden for at tale igen. "Vil du have pergamenterne med? Læse dem igennem og så kan vi... vende tilbage til det senere?" spurgte han så af hensyn.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia vidste ikke, hvad hun havde brug for, og måske var det konfrontationen med netop dét, der tog handlingslammelsen fra hende. Blikket fandt ham igen og hårdheden var tilbage.

"Hvad er det helt præcist, du vil have fra mig?" spurgte hun og tilføjede vrængende: "Mr."

[Tommy Blishwick]

Det var længe siden han havde kaldt hende det høflige miss. Faktisk var han ret sikker på, at han kun havde brugt de første dage og uger i den ulidelige sommer. Sidenhen, var det svundet ind. Skrumpet som en hel del af håbet om, at han potentielt kunne få lykke ud af en kontrakt.

"Respekt. Dialog. Samarbejde," foreslog han så.

[Natalia L. Blishwick]

Natalia havde ikke forventet et reelt svar så meget som et udbrud. Hvorfor vidste hun ikke. Tom gav tydeligvis ikke en fløjtende fis for, om hun var i live eller ej. Udover at sidstnævnte nok ville spolere hans perfekte bryllup.

Det efterlod hende ikke mere samarbejdsvillig. Faktisk blev hun kun mere indstillet på ikke at give ham en eneste af de ting, så hun skubbede sig hårdt ud fra bordet og forlod lokalet uden at røre papirerne eller se sig tilbage.

lukket?