Levende billeder gør dig mere kamerasky (s)

[Elias Oliver Wood]

Passion var der en del af omkring spillet. Elias vidste ikke rigtig hvad der ville ske, skulle han nogensinde være ukampdygtig på banen, men det var heller ikke en tanke han ønskede at flirte med særlig længe.

Så hellere kvinden ved sin side. "Ja, det mangler du i hvert fald ikke," sagde han med et skævt smil og tog endnu en tår.

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle slap en ubekymret, dansende latter. Skribleren holdt stille, for nok havde der været blikke på dem, når de havde forladt begivenheder sammen, men hun havde ingen intentioner om rent faktisk at bekræfte dem sort på hvidt.

"Det kan vi have til fælles," svarede hun og spejlede hans tår ved selv at tage én. Og interviewet fortsatte.

"Har du aldrig overvejet at bryde fri? Gøre det uventede?"

[Elias Oliver Wood]

Han fugtede læberne og smagte derfor de dråber der havde præget dem efter tåren. Faktisk skulle han lige til at lede en hånd gennem håret, da spørgsmålet ramte og han tænkte at dét virkelig ikke ville være uventet.
Så i stedet smilede han og trommede lydløst på koppen med pegefingeren.

"Nej. Det er det her jeg altid har drømt om," svarede han så og lød sikker i sin sag. "Selvom jeg nok godt kunne bruge en lille ferie, indrømmet."

[Petronelle dela Cruz]

Petronelle forstod det ikke, men hun kunne ikke andet end have respekt for afklaretheden. Til gengæld kunne hun alt for godt relatere til den opfølgende bemærkning og hun grinede igen. Og det næste forslag kunne bedst kategoriseres som impulsivt:

"Du burde tage til Brasilien." Noget i ordlyden lagde op til, at der potentielt set kunne var tale om et vi. I hvert fald på eventyr.

[Elias Oliver Wood]

Gjorde han noget uventet nu, ville han stensikkert fortryde det. Ja, medmindre det altså kun gjorde ham til en mere attraktiv spiller - for det var banerne og luften der betød noget for ham. Måske betød det lidt for meget.

Hovedet gled på sned over forslaget, mens han overvejede hvordan han skulle tolke det uden at overgøre det.

"Fordi jeg er blevet så god en danser nu, mener du?" smilede han.

[Petronelle dela Cruz]

"Sí. Du er nødt til at prøve noget nyt," svarede Petronelle drilsk. Det var alt for underholdende at udfordre ham, til at hun kunne ville lade være. Der var et glimt i de mørke øjne, da hun fortsatte.

"I Brasilien danser man samba."

[Elias Oliver Wood]

Glimtet i hendes øjne blev bemærket og besvaret. "Ah. Så jeg har faktisk ikke en fordel, kan jeg høre," sagde han og grinede.

"Du er vel også god til det, antager jeg?"

[Petronelle dela Cruz]

Nell trak sorgløst på skuldrene. Lidt havde man vel lært af at gå i skole i Brasilien i syv år. Selvom det ikke var dér, hun havde tilbragt meget af sin fritid.

"Jeg har da danset det," svarede hun også og tippede hovedet lidt på skrå. "Har du brug for en partner, da?"

[Elias Oliver Wood]

Om han ligefrem havde brug for det, vidste han ikke. Men det var ikke ligefrem det svar der lokkede lige nu, som han mærkede hendes øjne mod sig.

"Hvis du tilbyder?" Inviterede hun ham til Brasilien, eller var det omvendt? Han vidste det ikke. Heller ikke om det bare var hypotetisk. Uanset, fik Petronelle ham da til at gøre lidt af det uventede, som de havde snakket om tidligere.

[Petronelle dela Cruz]

Svaret afslørede ikke, om Elias takkede ja til et tilbud om at lære et par trin, før han tog afsted, eller om han rent faktisk legede med tanken om at tage sammen til Brasilien. Petronelle fattede knapt, at det var dét, de sad og talte om.

"Jeg kan dårligt sige nej, når det er mig, der plantede et frø," svarede hun alligevel i et øjebliks spontanitet.

[Elias Oliver Wood]

"Sandt," grinede han, heller ikke voldsomt bevidst om hvad der var aftale og hvad der var spøg. Men det gav nok også bare en frihed. Alligevel kunne han ikke afholde sig fra drilagtigt at sige:

"Så hvornår tager vi afsted?"

[Petronelle dela Cruz]

Det var efterhånden noget tid siden, at Nell havde fået svar, der ville hjælpe til artiklen og kvikskribleren havde forladt pladsen over notesblokken for at kilde hende under håndleddet. Hun viftede den væk med en latter.

"Før vi kan nå at ombestemme os, selvfølgelig," svarede hun med stigende tvivl om, hvorvidt det hele var i spøg eller der var ved at formulere sig en plan.

[Elias Oliver Wood]

Søgeren bevægede blikket mod den hentydende kvikskribler og kunne ikke undgå at trække på smilebåndet over dens utålmodighed.

"Hm, en uforpligtende aftale," sammenstykkede han og nikkede eftertænksomt. "Jamen, så lad os aftale det indtil vi aftaler noget andet."

[Petronelle dela Cruz]

Nell havde tænkt noget nærmere at tage direkte hjem, sørge for en transitnøgle, pakke en taske og ellers rejser mig Sydamerika. Men hun slap en latter og blinkede til ham.

"Det lyder som en aftale, papi." Det gjorde det egentlig ikke. Men det var måske også for det bedste?

[Elias Oliver Wood]

Der var ingen grund til at overrumple hende og derfor regnede søgeren virkelig også bare med at det her var på et spøgefuldt plan. Han drak mere af kaffen, men kunne ikke rigtig lade være med at slippe fantasien om Brasilien. Hvordan end der da så ud i hans fantasi. Helt bestemt varmere end her.

"Giver Potter dig bedre svar i interviews end jeg gør?" spurgte han så, efter en lille evighed. Han var oprigtigt nysgerrig.