Frøer og stræbere

[Calliope Zabini]

Læsesalen var muligvis det rum på hele skolen, Calliope hadede mest. Ethvert ophold der betød lektier og aggressiv tyssen fra både professorer, præfekter, vejleder og andre studerende. Fucking stræbere.

Men i dag havde hun en fantastisk dag. Det var kun blevet bedre for hver gang, Finley Runcorn havde forsøgt at forvandle sin skoleuniform tilbage til normalen, kun for at få den forvandlet tilbage til en sart lyserød af enten Callie eller Milphio Borgin.

Det var ikke den eneste prank, de havde lavet med ham den dag, men indtil videre havde hun formået ikke at grine for åbenlyst - noget, der blev helt umuligt, da Finn åbnede sin taske for at finde sine lektier frem.

Mindst tredive frøer hoppede ud til alle sider, op på bordet, på bænkede og ud til alle sider, så elever både til højre og venstre for Finn gav sig til at flygte fra frøerne. Og Calliope var ved at brække sig af grin.

[Finley Runcorn]

Han havde absolut ingen ide om hvorfor impulsen var at gribe fat i de første frøer han kunne nå, og forsøge at proppe dem tilbage i skoletasken. Det gav ligeså lidt mening som at skoleuniformen blev ved med at lade sig en nuance af lyserød der matchede kinderne på nuværende tidspunkt.

"Fuck, fuck, fuck," bandede han forvirret mens nogle elever flygtede og andre... lød som om de syntes det var hysterisk morsomt. Måske var det da også det udadtil, men Finn var træt af den her lortedag. Træt af Peeves eller hvem fuck der ellers havde et problem med ham i dag.

Og så var der fandme en tudse der begyndte at kravle ind i ærmet på den lyserøde skoleskjorte. Men det var konsekvensen af at gå i tøj der var for stort, og ikke gik meget op i knapperne ved håndleddene. Derfor skreg han.

[Milphio Borgin]

Hvis Miles døde i dag, ville det være en lykkelig en af slagsen. Han var flad af grin. Hver gang en frø gjorde flugtforsøg, og knægten af uforklarlige årsager greb ud efter den, var Miles lige ved at miste evnen til a trække vejret. Det var et mirakel, at han stadig var i stand til at stikke hovedet frem og observere hvad der forgik.

Men da Finley skreg, kunne Miles ikke holde til mere og uden at have vendt det med Calliope, sprang han frem og styrrede lige imod Finley-frø-fanger.

[Calliope Zabini]

Planen var intet mindre end perfekt, og Calliope var lige ved at skvatte ned ad bænken af grin. Der var allerede en professor på vej og en eller anden vejleder skræppede om, at de skulle tie stille, mens der kom styr på situationen. Men hun holdt sig siddende.

I hvert fald, indtil Miles væltede gennem luften og fik hende til at skøjte på ned, så rumpen ramte gulvet. Men hun kunne ærligt talt ikke bekymre sig om andet end ikke at blive kvalt i grin.

[Finley Runcorn]

Finns førsteprioritet var lige nu at få frøen ud af ærmet. Derfor slyngede han armen rundt som om han forsøgte at praje en natbus uden en tryllestav. Han svovlede, bandede, skreg og råbte mere end han forventede nogen havde gjort det på læsesalen. Frøen havde en mission og det var åbenbart at kravle ind i armhulen.

Panisk vendte han blikket mod Miles, da han var kommet tættere på.

"FÅ DEN UD!"

[Milphio Borgin]

Miles grin spredte sig fra øre til øre, og han ville hellere end gerne være en del af Finleys fede dansetrin. Så han sprang lige hen ved siden af kammeraten, og gav den gas med armene.

"Åh, få den ud~" Gentog han melodisk, og trak et par solbriller op ad lommen som han smækkede skævt fast på Connies ansigt. "Giv den op for Finners, and the Winners! Alle sammen! Få den ud, få den ud~" Skrålede han videre, som den formidable backup sanger han var.

[Altinius Rier]

Tino havde aldrig været den bedste professor til at holde opsyn i læsesalen. Han var ofte for fordybet af tanker eller en bog til for alvor at opdage uroen. Men frøer, der hoppede kvækkende igennem lokalet og elever, der væltede i alle retninger var alligevel lidt for meget til at ignorere. I hvert fald, da han først var blevet hevet i ærmet.

Brynene blev hævet, før han satte mod de tre elever - ingen af dem på hans kollegium eller i hans klasseværelse. Men han rømmede sig med autoritet, efter pigen havde piftet højlydt.

"Zabini, Rinley og Binkers. Ud. Øjeblikkeligt."

[Finley Runcorn]

Finn håbede virkelig at frøen var i gang med at spinde armhulehårene om til guld (for det ville være den eneste fucking grund til at den lallede rundt med sine frøfingre derinde). Uanset, hjalp det næppe på kaosset da Miles gav ham solbriller på og begyndte at skråle lungerne ud, i kor med Finns paniske klagesang.

Frøen røg dog ud efter en god rusketur, hvilket fik Finn til at flå solbrillerne af forsøge at skubbe dem over Miles´ næse. "Hvad fuck laver-..."

Han nåede ikke at sige meget mere før de var blevet sendt ud af læsesalen. Finn med pjusket hår, en lyserød skoleuniform og et ansigt der kun var blevet rødere. Blikket sendte lyn, da han betragtede de to venner.

[Milphio Borgin]

Med solbrillerne skævt i ansigtet, og Professor Riers altid vidunderlgit kreative forsøg på at huske navne i ørene, fløj Miles ud af læsesalen sammen med sine to bedste venner og var stadig ikke færdig med at grine, da døren blev smækket i bag dem.

Lige indtil han så farven på Connies ansigt, og han bed hårdt sammen om underlæben, for ikke at gøre ondt værre.

"Beklager, Rinley. Der røg dit fantastiske publikum."

[Calliope Zabini]

Calliope vidste, at hun burde holde munden lukket og forsøge at se samvittighedsfuld ud. Måske var det dét, der gjorde det endnu sværere for hende at lade være med at grine. Resten var Finley, der så intet mindre end latterlig ud.

Hun kom da også til at grine dumt, da hun stoppede op udenfor døren, selvom noget i professorens blik gav hende ideen af, at det var en dum idé.

[Altinius Rier]

Tino var ikke tilfreds med deres stadig høje humør, da de var kommet ud for læsesalen og nu stod tre på stribe. Hvis man kom til at skubbe til én af dem, ville de måske falde som domino-brikker. Han afholdt sig fra at fnyse muntert over sig selv. Hvor tankerne dog kunne gå hen.

Blikket på eleverne blev atter tilstedeværende. "Nåh. Ja. Må jeg så høre en forklaring. Binkers, hvad har du at sige?"

[Finley Runcorn]

Finley var edderspændt rasende, for han var nu temmelig sikker på at vennerne havde fucket med ham hele dagen. Hvor det i fortiden ville have været hamrende morsomt, gned alting forkert om ham for øjeblikket. Faktisk siden semesterstart.

Han kunne sagtens overrumple dem med skældud, men selvom han nu tvivlede på at han var Binkers, førte han ordet: "Professor, de der snothvalpe har generet mig hele dagen. Jeg mener... Sir... Se lige på mig."

[Milphio Borgin]

Miles var ved at spytte af grin. Men han smækkede læberne hårdt sammen og stod pænt skoleret foran Professor Rier, imens han holdt latteren tilbage da Binkers blev nævnt igen. Han skulle lige til at svare, da Finley istedet gav den gas med sine hidsige beskyldninger.

"Sir, vi har bare prøvet at hjælpe ham." Tilføjede han uskyldigt.

[Altinius Rier]

Tino havde givet én af dem ordet, halvt i håb om, at Binkers sådan ville identificere sig selv. I stedet fik han elever, der talte i munden på hinanden, og én, der så på dem, som om hun var højt hævet over det. Han tyssede på dem alle. Blikke kunne trods alt også larme.

"Hvad er der sket med din uniform?" spurgte han og havde først bemærket det ellers temmelig iøjefaldende, da hvad han antog var Binkers gjorde ham opmærksom på det.

[Finley Runcorn]

"Den er lyserød," sagde Finn åbenlyst, selvom han nok i virkeligheden ikke var i tvivl om at Professoren kunne se det. "Hvad skulle jeg dog med en lyserød uniform og spandevis af frøer?"

Finn gad ikke rigtig kigge på de to lige nu. Ikke sådan som de pissede ham af og lavede ting uden ham. Mod ham.