Kuren på generiske svar [S]

[Elias Oliver Wood]

Flere støn forlod søgeren, da han mærkede sig i hende. Tænderne lukkede sig kortvarig om hendes underlæbe for at forstumme nogle af dem der kom efter, mens heksen bevægede sig over ham. Hænderne endte også med at lukke sig om hendes baller for at bevæge sig med hende.

Alligevel sørgede han nu også for at forsøge at flytte en hånd ind mellem dem, så han måske kunne forsøge at give hende lidt af det, hun endte med at give ham. Forløsningen føltes i hvert fald intens og flere bandeord forlod læberne, sammen med nogle skvulp af vand mod gulvet.

[Petronelle dela Cruz]

Våde fingre gled op over hans brystkasse, mens de andre lukkede sig stramt om hans hår. Det var ikke decideret længe siden; Hun havde trods alt nemt nok med at få tilbud. Men det var noget lidt andet at sidde i sit badekar, komplet ædru, men helt og aldeles beruset af søgeren.

Hun mærkede forløsningen i sig, hørte den og så den skrevet i hans træk, og instinktivt trykkede hun sig ned mod de fingre, der havde fundet ind mellem dem.

“Dame más,” tiggede hun om mere på spansk, selvom han ikke ville forstå det. Men kropssproget talte åbenbart rigeligt, for hun fik, hvad hun bad om og kunne snart synke lidt sammen over ham med en åndeløs lyd.

[Elias Oliver Wood]

Fornemmelsen havde været langt mere intens end han huskede den fra sidst. Måske fordi de nåede punktet så tæt på hinanden, men manglen på alkohol var nok også en klar faktor. Sanserne var klarere og sensationerne i kroppen ligeledes. Søgerens vejrtrækning var hæs, da bevægelserne stoppede og fingrene på den ene hånd var blevet hvidere af at trykke ind mod hendes hud ved ballerne.

Den anden hånd var stadig mellem hendes ben, men fingrene kunne slappe af mens de genfandt noget stabilitet igen. "Nell, det var..." Kælenavnet føltes nyt mod læberne.

Øjnene åbnede sig, betragtede forløsningen på den tiltrækkende kvinde. "Wow."

[Petronelle dela Cruz]

Nell havde prøvet lidt af hvert og havde ikke fået åbnet til en helt ny verden. Men hun så ikke desto mindre umådeligt tilfreds ud, da hun åbnede øjnene igen. Hun kunne ikke engang huske, hvornår de var gledet i.

"Tilfreds?" spurgte hun med et glimt i øjet og havde denne gang ikke vanvittigt travlt med at flytte sig. Endnu. Tiden ville nok komme, hvor hun fik behov for at strække benene.

[Elias Oliver Wood]

"Mhm," Søgeren hvilede hovedet på kanten af karret bag sig og lod en hånd lægge sig over hendes lår under vandet. Han havde kun haft to partnere. Den ene én gang tilmed. For ham var det en nyere verden, men han skulle da udforske den.

"Og du?"

[Petronelle dela Cruz]

Nell vidste ikke meget om søgerens erfaring, men behøvede det heller ikke. Hun interesserede sig ikke for de andre hunkøn i hans liv. Ikke engang hans forhold havde betydet det store i hendes verden. Hun smilede bare varmt til ham.

"Ja." Hun var ikke kvinden til at lyve for at beskytte mænds ego, men det behøvede hun så sandelig heller ikke med Elias. "Selvom jeg ikke ved, om du blev ren. Eller bare mere dirty." R'et rullede på en måde, der normalt var fremmed for det engelske sprog.

[Elias Oliver Wood]

En underholdt lyd forlod ham. Nok en blanding mellem et velmenende fnys og en latter. Elias fik da i hvert fald blottet tandrækken, selvom der var noget dovent og ufatteligt afslappet over læbernes bevægelse.

"Altså du er velkommen til at vaske mig bag ørene efter dén joke."

[Petronelle dela Cruz]

Tænderne blev blottet i et bredt smil, der kun fik Nell til at se endnu mere selvtilfreds ud. Hun tøvede da heller ikke med at læne sig ind over ham i en bevægelse, der bragte hans næse lige under kravebenene - ikke helt tilfældigt. Hun greb ud og gned fingrene mod sæben, før hun førte dem bag hans ører.

"Bedre?" spurgte hun og rettede sig lidt op igen.

[Elias Oliver Wood]

Selvom han næppe havde ment det, var Elias virkelig ikke skuffet over at Petronelle bare gik til den. Desuden føltes nervebanerne stadig sensitive og vågne efter forløsningen, så det var virkelig ikke skidt at mærke hendes åndedræt tæt på igen.

"Mh, behageligt," grinede han sarkastisk over sæbebaren. "Ikke kun den bedste søger. Også den reneste." Det drengede smil hintede nok tydeligt om selvironien, selvom han da havde en stor tillid til sine talenter.

[Petronelle dela Cruz]

"Hvis du siger det," svarede Petronelle, men ikke uden et drilsk smil om læberne. Hun havde set en del talenter - og måske også mere end det. Bevares, Elias var da heller ikke skidt. Meget bedre end gennemsnittet, unægteligt, og måske var det en ekstra faktor i hans evne til at fastholde hendes interesse.

"Vil du have tid til at færdiggøre?" fortsatte hun dog, mere oprigtigt nu, og nikkede i retning af sæben. Tiden var i hvert fald kommet for hende til at strække benene igen.

[Elias Oliver Wood]

Der var en frihed i at tage det hele som det var. Måske ikke lægge mere i det, end der var behov for. Elias vidste bare at han var skideheldig, at have scoret en der så ud som Petronelle. En kvinde der emmede af selvtillid og liv.

Øjnene vendte sig mod sæben som Nell nikkede mod den. Okay, det var nok en god ide. "Ja, jeg må nok hellere vaske det af du allerede har plantet på mig," sæberesterne sad nok stadig bag ørene.

"Selvom jeg ingen klager har over selskabet." Tværtimod. En nøgen, fræk og fregnet argentiner sad over ham. Hvordan kunne han klage?

[Petronelle dela Cruz]

Nell slap en sorgløs latter, men svarede ikke med andet end det. I stedet rejste hun sig skamløst op igen og trådte ud ad badekarret. Med et blødt sving fra hånden fik hun et håndklæde til at hæve sig fra stangen og slynge sig om hendes skikkelse.

"Hvis du er sulten, er du velkommen til at blive," tilbød hun og tog det andet håndklæde med hænderne for at binde håret op i det.

[Elias Oliver Wood]

Øjnene fulgte hende hele vejen, selvom Elias da endnu en gang blev konfronteret med sin egen høflige flovhed over noget der bare virkede voldsomt naturligt. Petronelle så brandgodt ud - hell, varmere end vandet tilmed.

Hånden flugtede op gennem håret for at skubbe det væk fra panden.

"Ja?" Øjnene søgte hende igen og kom til at sluge synet. "Jeg er elendig i et køkken. Så er du advaret."

[Petronelle dela Cruz]

Endnu en ubekymret latter forlod hende. "Jeg har ikke smag for engelsk mad, uanset," forsikrede hun ham med et glimt i øjet, som hun kastede et blik på ham over skulderen. Det var dog også det sidste, han fik, før hun forlod rummet igen.

Hun var ikke decideret god i et køkken, men madlavning var en indgroet del i hendes families tolkning af den argentinske kultur. Snart var en pande godt i gang med at tage sig af sig selv, mens Nell gik ind på sit værelse og skiftede til noget, der passede sig lidt bedre til bare at være hjemme i lejligheden. Hun havde netop hældt to glas vin op, da Elias trådte ind i stuen og hun lod det ene svæve hen mod ham.

[Elias Oliver Wood]

Petronelles udgang fra badeværelset gav Elias mere at se på, men også god motivation til ikke at søbe for længe i badet. Han fik vasket sig, renset sæben af og plasket lidt mere vand på gulvet da han forlod karret. Med hjælp fra staven, fik han dog vandet væk, før han søgte et håndklæde.

Håret var vådt, overkroppen stadig nøgen og bukserne i færd med at lukkes, da han fulgte lydene og duften ind i stuen. Faktisk havde han kun lige trukket sin jersey over hovedet fra uniformen, da et vinglas gled ind i hånden på ham.

"Du opvarter mig, Nell," sagde han med et taknemmeligt smil. "Har jeg virkelig fortjent det?"