To date, or not to date. [S]

[Jemima Burke]

Jemima havde nok lidt forventet, at det ville være underligt at kysse en anden end Elias Oliver Wood, men til mild overraskelse for hende selv, følte hun sig mest bare godt tilpas. Selvom det hun var startet med at tro var en venne-date, havde udviklet sig en del anderledes "Det er måske dig der har brug for enetimer i stedet?" gav hun dæmpet, drillende igen, uden dog overhovedet at afvise tanken.

Tværtimod var der noget både trygt og velkendt ved det hele, der fik hende til at slappe af og bare være i nuet, i stedet for at overtænke alting, som hun ellers oftest var alt for god til "Er det her så en del af hvad du havde planlagt?" fortsatte hun, mens hun rullede helt over på siden, vendt mod ham og dristede sig til at lade den ene hånds fingre, glide igennem hans mørke krøller.

[Algernon McLaggen]

Algernon sendte hende bare et blik der talte for sig selv. Han ville helt bestemt ikke have noget imod enetimer. Hun skulle være så velkommen. Og han skulle da også lige til at diske op med et kækt 'ja', ved hendes næste spørgsmål, lige indtil hendes fingre fandt vej gennem krøllerne, og han lukkede øjnene i et kort øjeblik.

Derefter fandt han hendes blik igen, og lagde selv en hånd mod hendes side. "Måske. Det kommer an på, hvad du synes om det." Glimtet i øjet var tilbage igen, mens et par fingre legede med kanten af hendes bluse.

[Jemima Burke]

Krøllerne var bløde mellem hendes fingre og hans reaktion gav hende lyst til at gøre det igen - bare for at se om hun kunne få samme tilfredse udtryk frem på hans ansigt igen.

Så det var det hun gjorde, lidt distraheret af hånden mod sin side, der var varm, selv gennem blusen "Jeg er hverken skredet eller har stukket dig en flad." konstaterede hun som det første der faldt hende ind, hvilket ikke afveg fra den drillende tone der oftest var mellem dem "Måske bliver du nødt til at gøre det igen.. før jeg kan svare på det."

[Algernon McLaggen]

Algernon nød helt bestemt fingrene i håret. Også anden gang. Men der var noget han nød endnu mere, og det var de ord der forlod hendes læber nu.

Endnu engang uden at tøve eller spørge, rykkede han sig frem og fandt hendes læber med sine egne. Fingrende legede stadig med blusekanten. Absolut ikke generte, da de lukkede sig selv indenfor og mødte varm, blød hud mod fingerspidserne.

[Jemima Burke]

Jemima tøvede heller ikke, da hun strakte halsen lidt og mødte ham på halvvejen, en del mere selvsikker i hele situationen, end hun havde været da de legede samme leg tilbage på Hogwarts.

Fingrene forlod ikke hans hår, men krummede sig lidt sammen, mens en behagelig varme spredte sig i kroppen på hende. Ingen af deres enetimer tilbage i skoletiden, havde dog involveret fingrene der sneg sig ind under kanten af hendes bluse og et øjeblik fik de hende til at gå i stå. Mest fordi det kildede og fik hende til halvhjertet at vride sig, uden at hun reelt forsøgte at slippe væk fra hans fingre og stadig med læberne tæt ved hans.

[Algernon McLaggen]

Algernon slap et underhold smil imellem kys og kærtegn. "Kilden, Jem?"

Det var næsten fristende at udforske det lidt nærmere. Om ikke andet var det en perfekt undskyldning for, at få lov til at røre lidt mere. Men der var et tidspunkt og et sted for alting, og han var ikke sikker på at romantisk date med udsigt over skovsø, var dét.

"Hvis du har brug for hjælp til at slappe af, giver jeg gerne lidt massage." Den slags var også nemmere, når man ikke havde for meget tøj på.

[Jemima Burke]

Jemimas fingre gled fri af hans hår og hånden sank i stedet ned i den sparsomme plads mellem dem, mens hun slap en benægtende lyd "Nope.. hvad gav dig den idé?" spurgte hun retorisk, med en ret afslørende sitren i mundvigene, stadig uden at gøre anstalter til at skabe mere afstand mellem dem eller få ham til at fjerne sine fingre "Hvor afslappet skal jeg da være?" fortsatte hun drillende, men også ret nysgerrig efter at finde ud af, om han ville trække i land på et eller andet tidspunkt.

[Algernon McLaggen]

Algernon strøg en finger ned over siden på hende, alt imens han kom så tæt på, at næserne mødtes. "Afslappet nok til at jeg kan gøre lidt mere af det her, så det kun kilder på den rigtige måde?" Forslog han ganske uskyldigt, selvom undertonen var alt andet end dét.

[Jemima Burke]

Helt instinktivt løftede hun hagen lidt, så næsen strøg mod hans et øjeblik, mens hun bed sammen om et fnis, da hans finger strøg ned over hendes side "Og hvad er den rigtige måde?" spurgte hun, blikket absolut ikke ligeså uskyldig, som ordene kunne lyde.

[Algernon McLaggen]

Algernon svarede ikke. Ikke med ord, i hvert fald. I stedet lod han blikket falde knapt så diskret ned over hendes krop, før det fandt tilbage til hendes ansigt, imens fingrene der før havde kildet hendes side, nu vandrede ned og kærtegnede huden lige over buksekanten. Langs med buksekanten. En let skubben til buksekanten.

[Jemima Burke]

De vandrende fingre kildede stadig, men nu hun var forberedt på det, kunne hun godt lade være at grine, men ikke helt med at give sig, når han ramte et særlig kildent punkt.

Den kildende fornemmelse ændrede sig dog, da fingrene nåede buksekanten. Den forsvandt ikke, men blev mere indefra, end udenpå. Uden at tænke bevidst over det, lukkede hun fortænderne om underlæben, mens hun mentalt diskuterede med sig selv, om hun skulle stoppe ham eller ej. Hun burde garanteret gøre det, men kunne heller ikke lade være at sole sig lidt i hans tydelige værdsættelse, så i stedet for at beslutte noget, strakte hun halsen lidt og lod igen læberne møde hans.

[Algernon McLaggen]

Algernon tog imod hendes læber, efter at have fanget et ganske kort glimt af hendes mund. Jem. Jemima Burke. Hun sendte bølger af begær gennem kroppen på ham, på en helt ny måde, og han blev nødt til at stramme sig an, for at kontrollere sig selv bare en lille smule.

Han kunne dog ikke lade være med at gribe insisterende fast om hendes hofte og trække hende tættere på.

[Jemima Burke]

Jemima tænkte ikke så meget, eller.. hun prøvede på ikke at tænke for meget, ud over på den summende fornemmelse i kroppen, som de gentagne - og stigende intense - kys gav hende. Han var i hvert fald ikke blevet dårligere til at kysse siden sidst og hun slap en lille, stakåndet lyd mod hans læber, da hun blev trukket tættere på.

Det var samme bevægelse, der også fik hende til at slippe hans læber igen, uden dog at trække hverken ansigtet, eller resten af kroppen, væk fra ham igen "Jeg er ikke sikker på det her får mig til at slappe mere af." indvendte hun, lavmælt og en smule hæst.

[Algernon McLaggen]

Hænderne åbnede sig en smule og holdt så fast igen. Hendes indvending fik ham til at trække på smilebåndet, og stjæle endnu et kys, før han kunne svare i en insisterende hvisken.

"Måske er det ikke noget problem, Jem." Fingrene fandt buksekanten igen, og kælede sig ind mellem stof og hud. Prøvende.

[Jemima Burke]

Jemima var ikke så naiv og uerfaren som hun havde været for nogle år siden og hun følte sig ikke forpligtet til at gøre noget som helst, hun ikke selv ville. Og lige nu føltes det hele ret godt - også fingrene der sned sig ind under buksekanten og nussede hendes hofte "Det var dig der mente jeg skulle slappe af." pointerede hun med en insisterende sitren i mundvigene og et udfordrende blik "Jeg siger bare at du måske lidt har misforstået hvordan man får nogen til det."