At holde gamle løfter

[Algernon McLaggen]

Det var måske en lille smule risikabelt, og han var ikke helt sikker på, hvordan den ville lande. Men måske kunne lidt drilleri være opmuntrende, og måske... måske ville hun ikke kun opfatte det som dril.

"Jeg tror vi aftalte, at jeg var din så snart du droppede Wood, Jem." Smilet var skævt, og selvom det var drillende, var der en reel vilje til at muntre hende op med ordene. Måske endda få hende til at himle med øjnene og kalde ham et fjols, uden at hun helt kunne skjule et grin? Han håbede det. Og måske håbede han også lidt, at hun ikke afviste et fuldstændigt.

[Jemima Burke]

Jemima så stadig afventende på ham, mens hun forsøgte at huske detaljerne i samtalen. Den bestemte detalje Algernon havde ment, fik hun dog fra ham og begge bryn røg helt af sig selv lidt i vejret.

Hun blinkede en enkelt gang i overraskelse, før den ene mundvig begyndte at sitre svagt "Så den slags husker du?" konstaterede hun, tørt som en ørken og himlede med øjnene "Du kunne ikke lige give mig et par måneder til at komme ovenpå før du krævede ind?" et grin blottede momentært hendes tænder, mens hun rystede på hovedet, men i sidste ende var ret underholdt.. og måske en lille smule smigret.

[Algernon McLaggen]

Det lykkedes. Og hendes grin smittede. Selvom han samlede koppen op og tog endnu en tår for ikke at afsløre si lettelse alt for meget.

"Selvfølgelig husker jeg den slags, Jem. Hvor mange måneder skal du bruge?" Igen var det drillende, men heller ikke helt useriøst.

[Jemima Burke]

Jemimas grin var ikke helt forsvundet og egentlig var det meget rart at more sig over noget. Det føltes lidt som om det ikke var sket så meget siden nytår. Spørgsmålet fik hende til at vende øjne igen og slippe et underholdt fnys "Det ved jeg ikke.. som jeg sagde før har jeg ikke rigtigt noget at sammenligne med." gav hun igen, uden rigtigt at tage det hele særlig seriøst. Det ændrede dog ikke på, at hun sendte ham et svagt taknemmeligt blik over forsøget på distraktion, som hun antog det var "Hvad ligger standardperioden på efter et break-up?"

[Algernon McLaggen]

Algernon trak på skuldrende, og prøvede at komme i tanke om den korteste tid han havde brugt efter et break up. Selvom han måske aldrig havde været i et super seriøst forhold.

"Det ved jeg ikke. En time?" Forslog han endelig, og med samme drilske undertone.

[Jemima Burke]

Denne gang kom hun reelt til at grine ned i sin kop og det lettede endnu mere af den mørke sky, hun ellers følte hun havde gået rundt med over hovedet de sidste uger "Og hvad er det når man man omregner det fra Algernon-tid til normal-tid?" spurgte hun med et hævet øjenbryn og hovedet lidt på sned, mens hun uden at tænke over det, tog en af de tvivlsomme småkager og stak den i munden.

[Algernon McLaggen]

Et oprigtig smil bredte sig. Han kunne slet ikke stoppe det, da der endelig så ud til at komme lidt liv i hendes øjne.

"Ork, flere år, er jeg sikker på. Men heldigvis skal vi kun omregne det til Jem-tid, ikke?" Fortsatte drilleriet. "Men vi kan jo også lade det komme an på en prøve. Hvad siger du til en date næste weekend?" Som altid var tonen tvetydig. Han mente det selvfølgelig seriøst, hvis hun tog ham op på tilbuddet, men det kunne ligeså godt have været en joke.

[Jemima Burke]

Endnu engang vandrede hendes øjne opad, men smilet blev siddende "Du har altid været et skridt foran, så det undrer mig ikke." gav hun igen, før brynene krøb lidt sammen over hans næste spørgsmål "Hvilken slags "date" har du i tankerne?" hun tog det stadig ikke særlig seriøst og en date kunne trods alt være mange ting.

[Algernon McLaggen]

Algernon lænede sig tilbage i stolen og så overvejende ud et øjeblik. Der var mange gode svar til dét spørgsmål. I hvert fald hvis man spurgte alle de andre hekse, som han havde inviteret på date. Men Jem var selvfølgelig heler ikke alle de andre.

Han rettede blikket mod hende igen, hovedet en anelse på skrå.

"Hvilken slags date skal der til for, at jeg er sikker på det ikke bliver den sidste?"

[Jemima Burke]

Jemima hævede brynene lidt igen og det trak i hendes mundvige "Det ved jeg ikke.. jeg har aldrig været på en rigtig date med nogen." det var ikke rigtig usandt. Hendes forhold med Elias havde altid været gemt lidt væk - af flere grunde, så deres møder havde mest foregået bag lukkede døre, eller med afstand når de var steder med andre mennesker "Men hvis du tit er i London uden at det er for arbejde, så tror jeg uanset der er en god chance for du kan overtale mig." Merlin skulle vide hun trængte til at komme ud og blive luftet ind i mellem, selvom hun stadig tog hans forslag for en vennedate.

[Algernon McLaggen]

Algernon løftede et overrasket bryn. Men han kunne vel have sagt sig selv, at Elias Oliver Wood ikke var typen der gik særlig meget op i et rigtigt forspil.

"Jeg er her ikke tit, men jeg vil da gerne sætte tid af til dig, Jem. Hvordan ser din lørdag ud? Jeg tager susenetværket til kedlen, så vi kan starte med at mødes dér." Forslog han, uden at afsløre meget mere. Han vidste endnu ikke hvilken slags date han ville tage Jem med på, men han skulle nok kunne nå at finde på noget godt inden lørdag.

[Jemima Burke]

Jemimas bryn trak sig lidt sammen, mens hun både overvejede om hun skulle noget om lørdagen og i så fald om hun ville noget med ham. Hun så ubeslutsomt på ham et øjeblik, tydeligvis stadig ikke helt sikker, men hun kunne heller ikke komme helt uden om, at det var rart nogen ryddede plads i kalenderen for hende så impulsivt. Så hun trak på skuldrene og nikkede "Alright.." indvilligede hun så med et lille smil "Men ikke nogen quidditchkamp hvor Puddlemere spiller. Det magter jeg ikke."

[Algernon McLaggen]

Alright. Sådan en lille, besynderlig følelse sneg sig ind bag hans bryst og fik ham til at smile lidt bredere, selvom blikket stadig var håbløst kækt. Han kunne god have kysset hende. Sådan, lige her og nu. Skubbet te og tørre småkager af vejen, og springe over bordet for at mindske afstanden. Det var ikke nogen uvant lyst, men der var alligevel noget anderledens over den, når det handlede om Jem.

Han blev dog pænt siddende. "Nå," svarede han i falsk overraskelse, "jeg tænkte ellers at du ville være tosset for, at tage ind og se din eks ride rundt på en kost, imens han forsøger at fange kuglerne." Han trak på skuldrende, "eller du ved. Kuglen. Han skal selvfølgelig kun koncentrere sig om den éne."

[Jemima Burke]

Jemima hævede det ene bryn lidt og prøvede at se uimponeret på ham. Sarkasmen var tydelig og fik det uundgåeligt til at trække lidt i hendes mundvige, mens tanken om Elias stadig koblede sig sammen med en hul følelse indeni "Faktisk bare ingenting der er quidditch, handler om quidditch eller har forbindelse til quidditch." tilføjede hun, lidt tørt, men det sitrede stadig ved hendes læber "Jeg tror jeg trænger til en lang pause fra det." hun skar en grimasse, skyllede den væk med en mundfuld halvkold te og fortsatte "Hvad tid skal vi mødes på Kedlen?"

[Algernon McLaggen]

"Det er noteret," noterede han og sendte hende endnu et kækt smil, imens han lænede sig tilfredst tilbage i caféstolen.

"Hvad med klokken ti? Formiddag." Foreslog han vovet. Med lidt held ville de kunne bruge hele dagen sammen. Og der kunne ske mange ting på en enkelt dag.