One kiss can make the entire world crumble (s)

[Petronelle dela Cruz]

Tænderne var kortvarigt synlige igen over bandeordet, som Nell dog kendte uden at anstrenge sig. Hun nåede at blinke til ham, før hun lod sig indfange og snart indtog pladsen over hans skød.

Læberne var ikke længe om at finde hans, men dvælede der ikke denne gang. I stedet søgte hun ned over hans hals, mens fingrene fumlede med skjortens knapper.

[Elias Oliver Wood]

Ryggen lænede sig den lille smule ind bag væggen chaiselongen stod ved, således at han bedre kunne imødekomme heksen over sig. Hvad der føltes som brændende håndflader, lagde sig mod hendes lår og den blottede, fregnede hud. Fingrene krummede sig om området i reaktion før han lagde nakken tilbage og lod hendes læber vandre afsted.

Han hjalp hende tilmed med knapperne, grebet af øjeblikket og af at mærke hende over det spændte skød.

[Petronelle dela Cruz]

Som Elias Wood lænede sig tilbage, så fulgte Nell med. Markerede hans hud med læber og tænder, ned mod hans kraveben og op igen på den anden side af halsen. Skjorten forsvandt i utålmodige ryk og var snart lykkeligt glemt, som hun lukkede tænderne om hans øreflip.

Og skulle der have været nogen tvivl tilbage om, hvor de var på vej hen (hvilket der ikke rigtigt var), så blev den i hvert fald godt og grundigt aflivet, da hun trykkede sig ned mod ham med et hæst støn.

[Elias Oliver Wood]

Der gik ikke længe før han krævede hendes læber, efter hendes kærtegn og nap mod halsen havde trukket flere støn over hans mund i mørket. Den ene hånd gled over hendes lår, hægtede sig om hendes bagdel og holdt hende nede mod sig, da hun trykkede sig den vej.

Efter nogle øjeblikke hvor kontakten med den spændte bule i bukserne fik ham til at svimle med begær, førte han en hånd ind mellem dem for at røre ved hende udenpå det tynde, dyre materiale.

[Petronelle dela Cruz]

Hvert kys var mere berusende end boblerne, Nell havde fået indenbords tidligere på aftenen og hun var i det underlige mellemland mellem utålmodighed og at have al tid i verden til at svælge i berøringerne.

Det var dog førstnævnte, der tog over, da hun trykkede sig ned mod hans fingre med et dæmpet, hæst klynk. En krop, der tiggede om mere.

[Elias Oliver Wood]

Utroskabsdelen af det hele blev der ikke ligefrem studset over lige nu. I stedet førte søgeren sine fingre over materialet - og over Petronelle - som var det hvad der betød mest for ham i verden lige nu. Der gik heller ikke længe, før han forsøgte at skubbe det lidt til side, så han bedre kunne røre ved den intime del af hende.

Åndedrættet var skævt mellem suk og støn, og snart lukkede han fortænderne om hendes underlæbe, higende og grebet af øjeblikket.

[Petronelle dela Cruz]

Der blev ikke gået om den varme grød, men det passede Nell ganske fint. Hun bølgede i hvert fald velvilligt ned mod kærtegnene og stønnede tungt. Fingre, tænder, læber. Hun endte med også at bide ham i underlæben, før hun måtte trække sig tilbage.

At hive bukserne af ham var lidt en irriterende praktikalitet at stoppe for, men hun var ikke lang tid om at få gjort kål på dem. Allerede der var hun fristet til at at glide tilbage ind over ham, men hun hev i stedet underbukserne af ham også.

[Elias Oliver Wood]

Efter hans eget tøj var forsvundet, fokuserede han på at sende Nells den samme vej. Der blev heller ikke trukket mange sekunder på den måde, før han trak hende ned over sig igen og trykkede sig mod hende i klar hentydning om det, de nok begge vidste ville ske.

Elias stønnede, tydeligvis høj på øjeblikket, da læbernes stønnen ved mødet blev kvalt ved at han trykkede dem mod hendes i stedet.

[Petronelle dela Cruz]

Derfra gik alt hurtigt, men Nell gjorde intet for at slå bremserne i. Hun fandt tilbage ind over ham, som var det det mest naturlige i verden. Og så blev den sidste grænse brudt.

Hun trykkede læberne hårdt ind mod hans, prøvede at dæmpe sin egen nydelse, selvom ingen af dem var dæmpede. Tænderne fandt sammen om hans underlæbe, markerede den, før hun slap igen og samtidig begyndte at bevæge sig ned mod ham.

Og det slog hende, et sted dybt i baghovedet, at hun havde haft lyst til det siden deres første møde.

[Elias Oliver Wood]

At det var sådan aftenen ville forløbe sig, kunne han ikke have forudset. Så han tilbage på den, ville det nok også være med fortrydelse, men lige nu... var det ikke fornemmelsen der skreg i ham.

I stedet svøbte han sig i fornemmelsen af hende. Stønnede mod hendes mund og søgte en strøm af kys, mens de bevægede sig imod hinanden. Det hele gjorde ham ør.

[Alissa Avery]

Alissa havde ikke årets bedste aften, som hun egentlig havde planlagt med. Faktisk virkede det hele lidt, som om hun var blevet suget tilbage til skoletidens problemer og irritationselementer.

Men det var kun begyndelsen, og i sin søgen på et sted til lige at tage en dyb vejrtrækning, fandt hun i stedet endnu en portal til noget, der burde have været et skolemareridt.

Der skulle ellers meget til at få hende til at måbe, men det var ikke desto mindre dét, hun gjorde. Så gav hun døren et solidt puf med foden, så den sprang helt op med et smæld.

[Elias Oliver Wood]

Smældet afbrød dem temmelig voldsomt i hvad de havde gang i. Som hvordan heksen bevægede sig over hans skød, og hvordan hans egen pande var blevet fugtig og hænder tættere krummende om en blød bagdel.

Den åbnede dør lokkede delvis lys ind i rummet, og det var derfor Elias med det første ikke kunne se hvem der stod i døren grundet kontrasten og de begærfyldte øjnes tilvænning. Og så bandede han gennem et meget udfordret åndedræt, uden at ane hvad han skulle gøre, andet end at rykke en smule på sig i hentydning til at skabe rum mellem ham og Petronelle. Ikke at man rigtig kunne mistolke hvad der var hændt mellem dem.

[Petronelle dela Cruz]

Nell havde været ensporet, havde både jagtet nydelsen og svælget i følelsen af søgeren, indtil smældet var brudt ind på det mest ubelejlige tidspunkt. Hun fulgte omgående opfordringen, selvom det kun ville blotte dem yderligere for værtindens blik.

"Señora," lød det undskyldende fra hende, stadig forpustet. Hun nåede dog aldrig mere, før hun blev afbrudt.

[Alissa Avery]

Alissa anede ikke, hvad hun havde forventet. En undskyldning? En forklaring? Men Elias sagde aldrig noget, selvom de grønne øjne ikke forlod ham så meget som et øjeblik. Ikke engang, da den fremmede kvinde tog ordet.

Hånden blev hævet, skar hende øjeblikkeligt af. Blikket var stadig på Elias. "Jeg synes, du skal gå nu."

[Elias Oliver Wood]

Blodet løb stadig aktivt gennem kroppen, men lige nu, var det ikke tillidsbruddet mod kæresten Elias tænkte på. Faktisk var det bruddet mod Alissa, som fik noget til at knuge sig sammen indeni ham som det første, fordi det var hende der havde taget dem i situationen. Desuden var Petronelle fanget i krydsilden. Så snart hun havde forladt positionen over ham, strakte han armen ned for at række hende noget af tøjet han kunne få fat på.

Alt i hans blik undskyldte, han rakte hende kjolen. Dernæst vendte han øjnene tilbage mod Alissa, selv splitteravende nøgen. "Det var mig der..." Han forsøgte at tage det på sine skuldre, men det var sgu ret svært at finde de rigtige ord. Han samlede sine underbukser op og fik dem på.