Ingen problemer er helt så slemme i en hængekøje

[Summer Maddox]

Llangynidr var en søvnig by, bygget omkring floden Usk, men det var nok dét, Summer elskede mest. De fleste af vejene var belagt med brosten, tilpasset floden, der gav liv til en masse natur, både i og omkring byen. Det hele havde en idyllisk charme til sig og intet sted mere, end bedsteforældrenes hus.

Især nød hun at ligge i hængekøjen, der nu var slået op ude på den overdækkede veranda. Vinden fik det til at bruse i træerne og gjorde solens varme helt behagelig. At hun kunne daske til Ailis C. Finnigan 's skulder med foden, var selvfølgelig også en kæmpe fordel. Så det gjorde hun.

"Du ligner én, der har det rart," var dog alt, hun havde at bidrage med til samtalen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nød at holde sommerferie og dermed ikke bruge tid på at spekulere i, hvad pokker hun egentlig ville med sit liv. Lige nu var det bare at ligge der og hun smådøsede lidt, da en fod ramte hendes skulder.

"Mhmm," svarede hun og åbnede kun modvilligt det ene øje lidt, mens det trak i mundvigene. "Du er ikke nem at narre."

[Summer Maddox]

Summer slap en munter lyd og prikkede mod sin tinding, som for at understrege aktiviteten inde bag. Hun satte foden mod stoffet, så hun blev bragt lidt mere på at sidde.

"Det må næsten føles ekstra sødt, nu du er færdig med skolen?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis slap en munter lyd og formastede sig til at lukke øjet igen, mens hun nød solen, der bagte ned mod sit ansigt. Det var en lidt bedre fornemmelse end spørgsmålet, der fik hende til at tage en dyb indånding.

"Både og," svarede hun. "Du ved i det mindste, hvad du skal efter sommeren og behøver ikke, at gå og spekulere over det."

[Summer Maddox]

Summer brød sig ikke særlig meget om at sige ting, der fik Ailis til at tage dybe indåndinger på dén måde. Men hun kunne heller ikke så godt lide uvisheden, så det virkede ikke til, at der var anden vej udenom. Hun endte selv med at tage en indånding.

"Tja. Både og," endte hun med at ekkoe. "Der er også ting, jeg ikke ved."

[Ailis C. Finnigan]

Denne gang åbnede Ailis langsomt øjnene og lod blikket drive over på Summer. Maven slog uundgåeligt en lille kolbøtte ved synet af hende i solskinnet, det lyse hår som en glorie omkring hovedet.

"Ja?" bad hun blødt, som blikket søgte Summers.

[Summer Maddox]

Summer kastede et blik ud mod haven, men måtte uundgåeligt de tilbage på Ailis igen. Hun trak på skuldrene og igen var det smertefuldt tydeligt, hvorfor hun var endt med at gå flere måneder uden at fortælle hende, hvad hun følte.

"Mange ting. For eksempel sådan, hvad du vil." Vagt, men hendes erfaringer med den slags var, at det var bedst at gå forsigtigt frem.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis undlod at skære en grimasse, men tog blot en indånding mere og rettede blikket frem igen. Det pokkers spørgsmål.

"Ja, det er spørgsmålet, er det ikke," svarede hun, knapt så skinnende som solen, som hun antog, at Summer talte om hendes manglende plan for sit arbejdsliv.

[Summer Maddox]

Avs. Dén sad lige i maven og Summer rettede sit blik ud mod haven igen. Hun var da heller ikke blind for, at langdistance sjældent var optimalt, men hun havde alligevel håbet, at hun ikke var den eneste optimist.

"Jo, det er det vel," svarede hun. "Det virker som tiden til det."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis lukkede øjnene igen, mens hun ønskede, at emnet ville gå væk igen. Hun brød sig meget lidt om ikke at have en plan eller et klart mål. Til gengæld var irritationen over det jo ikke reelt rettet mod Summer.

"Det lader det til," sukkede hun og lod øjnene forblive lukkede. "Jeg burde sikkert også vide det allerede."

[Summer Maddox]

Der var ikke meget, Summer ikke ville give for, at Ailis så på hende. Det var i forvejen svært nok at tyde noget ud fra de mørke øjne, men uden dem var det helt håbløst.

"Hvad, øhm, hvad tænker du indtil videre?" spurgte hun forsigtigt.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke ligefrem begejstret for at dvæle ved det emne, som hun troede, de talte om og hun måtte gøre sit for at undertrykke et suk.

"At jeg jo bare må se, hvad eller hvem, der melder sig over de næste måneder," konstaterede hun, mens hun for gang nummer tusind overvejede, hvilken vej, hun ville gå. Og bare i et lille øjeblik kunne hun ikke lade være med at ønske, at hun kunne tale med Alissa om det. Hjertet gav et lille stik.

[Summer Maddox]

Av, av, trippel-av. Det føltes efterhånden som at snakke med Cailean Morgaine, sådan som Ailis slyngede slagene ud i magelig armslængde. Summer tyggede sammen om sin underlæbe og nikkede lidt.

"Fornuftigt, fornuftigt," mumlede hun, stadig nikkende, og overvejede, hvornår hun var blevet sådan en person, der talte andre efter munden af frygt for reaktionen på sandheden.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis anede ikke uråd, men var blot en anelse mismodig over Summers valg af samtaleemne. Derfor slap hun også blot en enig lyd og lod øjnene forblive lukket, da hun forsøgsvist skiftede emne.

"Glæder du dig til at komme tilbage?"

[Summer Maddox]

For et par minutter siden havde svaret været ligetil. Men med visheden om, at det betød et punktum for dem, eller som minimum et semikolon, fyldte hende med mismodighed. Hun trak på skuldrene, besværet af hængekøjens begrænsede bevægelsesfrihed.

"Ja, det skal nok blive spændende."