Vacaciones

[Rosie Day]

Rosie tog en dyb indånding og opgav sit tydeligt malplacerede forsøg på at lette stemningen. "Jeg har ikke grædt på mit værelse over nogen dreng endnu," pointerede hun dog, bare en anelse stolt.

Så sukkede hun dog medgivende. "Jeg forstår det godt. Det gør jeg altså. Det ændrer bare ikke på, hvordan jeg har det," fortsatte hun. "Er det ikke bedre, at det er ham end en eller anden du slet ikke kan udstå? Det kunne have været Ian Ogilvy."

Nåja, i et eller andet parallelt univers. Det var en detalje.

[Freddie Day]

Det var virkelig ikke en morsom tanke, men alligevel langt nok fra virkeligheden til, at Freddie slap en munter lyd. At han engang havde troet, at det var lige så langt fra virkeligheden, at hun fik øjne for Logan, men dén tanke lod han fare.

"Jo, jeg vil da også hellere have, at du får klamydia end kræft, men det betyder da ikke, at jeg synes, du skal have nogle af delene," pointerede han, men kunne ikke se lige så negativ ud længere.

[Rosie Day]

Rosie fnøs muntert og skubbede lidt til ham med skulderen, men syntes ærligt bare, at han var den bedste bror, hun kunne tænke sig. Fjollede idéer eller ej.

"Fed analogi," svarede hun, smilet sitrende i mundvigene. "Findes der mon nogen fyr, der ikke symboliserer en fiktiv sygdom?"

[Freddie Day]

"Måske en eller anden cool én, der kan finde ud af at værdsætte fodbold," svarede Freddie og skubbede blødt tilbage til hende.

"Når du er tredive, selvfølgelig."

[Rosie Day]

Rosie kunne ikke lade være med at le. "Se, dét er jo helt rimelige krav," svarede hun og åndede tungt ud.

"Men seriøst, dog. Jeg håber, at du kan være ok med det. Med tiden."

[Freddie Day]

Freddie havde ikke lyst til at være seriøs igen. Eller ikke være okay med det. Han tog en dyb indånding og slap den med en tyngde, der understregede familieligheden.

"Bare den næste er én, jeg kan tæve. Eller i det mindste skule truende til," gav han sig dog og mundvigene vippede opad, før han igen søgte filter.

[Rosie Day]

Rosies mundvige sitrede, men hun gjorde sit for ikke at smile alt for begejstret. Hun var dog ærligt en anelse lettet, selvom hun ikke regnede med, at det bare på magisk vis var helt ukompliceret nu.

"Jeg skal gøre mit bedste," lovede hun dog, taknemmelig og gav ham et lille puf igen, glad for at det ikke var endt helt ad helvedes til.

[Freddie Day]

Hvis det var sådan, det hele var startet, havde det måske bare været præcis så ukompliceret. Som tingene var, huskede Freddie dog levende, hvordan han havde set Logan med grabberne over hans lillesøster og dét mentale billede skulle have tid til at falme. Det blev lidt lettere af at se hende smile.

"Det er også for stor en kliché, hvis det lige pludselig er sådan nogle brød, du skal til at gå efter," svarede han. "Jeg begynder at tro, det var en fejl, at jeg viste dig Terminator."

[Rosie Day]

Rosie var ikke blind for, at han ikke ligefrem heppede på succes, men det undlod hun at hænge sig alt for meget i. Hun fnøs blot lavmælt.

"Er du sikker på, at du er den rette til at tale om at gå efter klichéer?" spurgte hun og hævede brynene lidt.

[Freddie Day]

Freddie var ikke så blank, at han ikke forstod, hvad Rosie mente, men han var heller ikke hævet over at foregive netop dét. Ikke, at han kunne holde et smørret smil tilbage.

"Hvad mener du med det, stump?"

[Rosie Day]

Rosie lo og himlede med øjnene. "Det ved vi vist begge godt, at du godt ved," svarede hun og så sigende på ham.

"Skulle vi få den is, eller hvad?"

[Freddie Day]

Freddie himlede selv med øjnene, ikke meget bevidst over ligheden mellem dem, før han knipsede cigaretten væk.

"Jeg er færdig nu, chill," svarede han, men så mere underholdt ud end irriteret. Men seriøst, hvis man rendte rundt på Mallorca med nederen på, så var den vist for egen regning.

lukket?