Der går ikke røg af en brand uden ild

[Cora Greengrass]

Cora havde alle ønsker om at undslippe Simon Montague 's heksejagt. Den der, tilsyneladende, havde udpeget hende som mål efter hvad han havde set til afslutningsfesten. Selvom hun måske ikke burde tilføje mere brænde til bålet, var der flere grunde til, at hun satte kursen mod Freddie Day , da hun så ham i mængden:
For det første, kunne hun overbevise Simon om at det ragede hende, hvad han tænkte om hende. For det andet, kunne Freddies natur måske overbevise hende om, at det var tilfældet.

Hun gled ind ved hans side, ved en af boderne. Der var ikke længe til, at bålet skulle tændes. Uden at lade blikket vende sig mod ham i første omgang, henvendte hun sig. "Søger du noget særligt, Day?" 

[Freddie Day]

Freddie var ikke én til at fornægte sig livets simple glæder og festligheder, så selvfølgelig var han taget til Hogsmeade med Rosie Day. Hende havde han dog sluppet for længst og han var drevet lidt væk fra vennerne, da han fik selskab af en helt særlig solstråle.

"Noget, der kan fange mit blik," svarede han med et skævt smil og vendte det mod hende. "Ding, ding, ding."

[Cora Greengrass]

Det var platte bemærkninger som den han diskede frem med, hun havde brug for lige nu. Cora rullede da også med øjnene, før hun vendte dem mod Freddie, med alle intentioner om at synet af ham, ville putte Montagues fornærmelser i glemmebogen.

"Sødt," Kom det fra hende, før blikket vandrede ned over ham. "Og jeg som troede, du ville udnytte enhver mulighed for at have en blomstret skjorte på."

[Freddie Day]

"Som sukker," bød Freddie ind med et drenget smil. Han havde rigeligt med både selvironi og charme og tog kun de himmelvendte øjne som et kompliment.

Han kastede et blik ned over sig selv. "Jeg tænkte, jeg ville overraske."

[Cora Greengrass]

At kommentere på hans beklædning, var en god undskyldning til at tage synet af ham ind. Tilmed til at rense tankerne for privilegerede narrerøve. "Mission fuldført," sagde hun og søgte hans øjne igen.

"Har du mere oppe i ærmet?"

[Freddie Day]

“Altid,” svarede Freddie selvsikkert og kastede et blik over hende. Ikke dårligt. Bestemt ikke dårligt.

“Du ser godt ud. Ingen krans?”

[Cora Greengrass]

Cora havde ærligt brug for at Freddie kiggede på hende. Ikke at hun behøvede få bekræftet det åbenlyse (at hun så godt ud). Til spørgsmålet, puffede hun en lok af håret om bag skulderen.

"Ikke endnu i hvert fald," svarede hun. "Man skiller sig næsten bedre ud fra mængden uden krans, end med."

[Freddie Day]

Freddie slap en munter lyd og fandt cigaretpakken frem fra brystlommen. Snart glødede én muntert fra mellem hans læber.

"Du plejer ellers ikke at have problemer med at skille dig ud fra mængden," pointerede han.

[Cora Greengrass]

Cora nød det. Hvordan hun kunne slynge en bemærkning ud, mens Freddie, til al forventning, kunne give hende noget tilbage. En munter, om end dæmpet, lyd forlod hende.

"Jeg kan kun sige det samme om dig," begyndte hun, før hun ikke kunne dy sig fra at tilføje: "man kan jo spotte gløderne og røgen på afstand."

[Freddie Day]

Freddie blottede tænderne i et smil, før han slap endnu en lungefuld røg. Den anden hånd endte nede i lommen, selvom han alt for levende kunne huske, hvor blød hun havde været.

"Nu, I magikere ikke har telefoner, må jeg jo prøve med røgsignaler i stedet," svarede han kækt. "Jeg skal simpelthen ikke have rodet med ugler og duer og alt det pis."

[Cora Greengrass]

Selvom magi, på mange måder, gjorde livet nemmere, havde Cora set hvordan mugglere blot hev genstande op ad lommen og førte samtaler uden begrænsninger. Nemt, men måske også dovent.

"Ville det ikke være besværet værd?" Valgte hun at spørge og lod fingerspidserne undersøge en af kransene blandt bodens udvalg.

[Freddie Day]

Uanset hvad Freddie vurderede, ville han nok uanset ikke få overbevist sin far om, at han da selvfølgelig skulle have en ugle i deres i forvejen alt for lille lejlighed. Han følte dog ikke for at tale om sin familie med Cora og trak i stedet på den ene skulder.

“Fortæller du mig, at du gerne ville have haft, at jeg sendte dig breve?” spurgte han i stedet kækt og det trak dovent i mundvigene.

[Cora Greengrass]

Selvom Cora vidste at en krans nok kun blev købt for at blive smidt på bålet, rakte hun alligevel nogle småmønter mod heksen bag boden for at købe kransen med de rødlige og orange blomster.

"Hørte du mig da sige det?" valgte hun at spørge Freddie, da hendes øjne fangede hans igen.

[Freddie Day]

Freddie overvejede ikke rigtigt at betale for kransen, men han betragtede hende, mens hun gjorde. Hendes bevægelser var elegante for en på deres alder og de var svære at få blikket fra, når først det var blevet fanget.

"Næ, men det ville da være lækkert at høre," svarede han med et skævt smil.

[Cora Greengrass]

Cora ville ikke have forventet at Freddie skulle betale for noget som helst. At en transaktion foregik ved boden, gav hende dog et formål: en god grund til at være i nærheden af ham og distrahere sig selv fra en ubehagelig samtale med en anden slange.

"Freddie," begyndte hun med et smil gemt bag det teatralske, men bløde suk. "Tro ikke at jeg har brugt hele min sommer på at sukke efter at høre fra dig."