Saftige detaljer

[Petronelle dela Cruz]

Nok arbejdede Nell en del og tog også gerne munden for fuld, men det havde nu aldrig afholdt romancerne fra hendes liv. Tværtimod var disse grunden til, at hun nu sad over for den skotske søger og fnøs muntert.

"Jeg lover ikke at sende en ugle i natten," bemærkede hun spøgefuldt.

[Elias Oliver Wood]

"Værdsat," Kom det tamt fra den unge søger, der nu var ret underholdt af journalisten med den kraftige dialekt og de blonde krøller.

Glasset blev roteret diskret på bordpladen, da kvikstribleren var stoppet med at bevæge sig. "Så, af interesse - hvad sælger flest blade - en søgers kærlighedsliv eller teknikker på banen?"

[Petronelle dela Cruz]

Nell kunne ikke dy sig for at blinke til ham og gjorde da heller ikke nogen indsats. Hun havde aldrig været kvinden, der fornægtede sig nogle af livets små glæder.

"Du er smart, no?" spurgte hun, men ventede ikke på svar. Hun hævede blot et bryn over et sigende blik. "Hvad tror du selv?"

[Elias Oliver Wood]

Opmærksomheden var ikke en han ærligt kunne benægte at han nød. Journalisten var trods alt mere spøgefuld end de sidste han havde været udsat for. Blinket var desuden til den kække side og skånede ham fra at skulle fremtvinge et smil.

"Jeg har desværre ikke meget sladder at give dig," Løgn. Havde nogen talt over sig til festen i påskeferien om impulseliksir, havde det nok ramt et blad før eller siden.

[Petronelle dela Cruz]

Nell troede ham ikke over dørkarmen, men hun borede ikke videre i det. Det var åbenlyst, at søgeren i hvert fald ikke havde tænkt sig at give hende mere af den slibrige slags.

"Så må du give mig noget andet," bemærkede hun spøgefuldt. "Selvom de ikke får problem med at sælge en ung, single søger."

[Elias Oliver Wood]

Om han nød at blive solgt på at være single, var næppe noget han kunne påstå. Talenterne på banen var noget han hellere ville få fans af. Samtidig, kunne han ikke helt lade være med at reagere mere selvironisk på det hele.

"Hvad vil heksene da gerne høre?" spurgte han, af ren nysgerrighed, hvis ikke det handlede om finter og hvilken olie han brugte til kostetræet.

[Petronelle dela Cruz]

“Hvad tror du?” bemærkede Nell drilsk. Selvfølgelig havde hun også nedskrevet spørgsmål om hans egne forbilleder og tips og tricks til banen, men det var ikke nær lige så interessant som det emne, hun forfulgte nu. Og det solgte heller ikke i nær lige så godt.

“Dine drømme, dine ønsker. Din type, dine hemmeligheder.” Hun blinkede til ham og tog en tår mere.

[Elias Oliver Wood]

Mens emnerne blev ridset op for ham, drejede han glasset i hånden. Væden på ydersiden af det, havde fugtet håndfladen. Journalistens blink trak et smil fra ham.

"Mine hemmeligheder ville ikke være voldsomt hemmelige, hvis jeg spildte dem til pressen," pointerede han med en gnist i blikket. "Og mine ønsker siger måske sig selv. Jeg vil være den bedste... En dag."

[Petronelle dela Cruz]

Pointen fik en munter lyd fra Nell, der vippede glasset lidt mod ham i anerkendelse. Skarp var han og hun nød det, selvom sprogbarrieren kom med sine udfordringer.

"Ambitioner." Hun stillede glasset fra sig igen. "Kun inden for sportsverdenen?"

[Elias Oliver Wood]

Elias trak på skuldrene en enkelt gang. Ikke i indifference, men derimod blot i en afslappet henkastethed. "Det er i hvert fald det der dominerer," svarede han ærligt. I skoletiden havde flere anklaget ham for kun at tænke på Quidditch, men hey... Måske havde han ikke spillet professionelt, hvis andet havde distraheret.

"Det er mens vi er unge, at vi skal gå efter de ambitiøse mål, ikke sandt?"

[Petronelle dela Cruz]

"Det nogle vil sikkert mene," svarede Nell og trak på skuldrene, som interesserede det hende ikke det store. Ikke, at hun ikke havde sine ambitioner, men det som eneste mål var det, der havde drevet hende og forældrene fra hinanden.

"Hvor jeg kommer fra, det er tiden til at leve." Hånden gestikulerede ivrigt, som for at understrege pointen.

[Elias Oliver Wood]

Det var måske også en sundere tilgang, kunne man snildt argumentere for. Elias havde dog altid sat målene højt, uden at give sig selv meget plads til at træde forkert. Måske var det grunden til, at han slog så hårdt ned på sig selv når han gjorde.

"Det får man nok også vigtige erfaringer af. Tid til selvransagelse og til at finde ud af hvad man virkelig vil," foreslog han, selvom han følte at hans egen drøm var urokkelig uanset. "Jobbet trak dig hertil?"

Kvikstribleren måtte tage en pause. Det var vel kun fair, at han stillede journalisten nogle spørgsmål.

[Petronelle dela Cruz]

Nok var det normalt, at det var journalisten, der stillede spørgsmålene, men Nell søgte ikke væk fra den dialogiske form. Ikke, at emnet var ét, hun selv havde valgt. Forventeligt var det dog.

"Min hermana, søster, starter på Hogwarts," svarede hun. Ikke en løgn, selvom det ikke var årsagen til, at hun havde forladt Argentina. "Hvad siger I, udveksling? -elev."

[Elias Oliver Wood]

Elias satte pris på oversættelsen. Hans sprogkundskaber var ikke voldsomme, men det gav vel også fint mening nu hvor Hogwarts havde sat fokus på andre emner.

"Udvekslingselev, ja," svarede han med et nik. "Så du er storesøster? Jeg har også en yngre bror. Selvom han er færdig med skolen nu. Din søster skal glæde sig til Hogwarts. Det er en glimrende skole."

[Petronelle dela Cruz]

Nell lod sig ikke gå på af begrænsninger, men fandt måder at kompensere. Hun smilede da også bare afslappet til ham ved bekræftelsen og nikkede selv til spørgsmålet.

"Og din bror, spiller han også?"