Efterlad dig ingen spor

[Kiaan Patil-Fawley]

En hvisken om private fester ville nok altid opstå, udfordringen lå altid i at finde dem, hvis man ikke var decideret inviteret til dem. Han gav en underholdt lyd fra sig.

"Jeg må have givet dig det forkerte indtryk, hvis du tror jeg kan organisere sådan noget. Eller så må smasheren have slået det ud af mig." Han understregede sin pointe ved at banke let på siden af hovedet mens han trak i et sigende smil.
"Jeg ved ikke meget om at organisere sådan nogle fester. Der er jeg mere til det... private." Det havde ikke været ment til at være en hentydning, men da sætningen først var startet, havde han været nødt til at fuldføre den, selv da det gik op for ham hvordan det kunne lyde. Og det blev også denne gang hans tur til at mærke hvordan det prikkede i kinderne, da tankerne uvilkårligt gled til de efterhånden mange 'private samlinger' de to havde haft sammen over det sidste år. Det var til hans fordel at man næsten ikke kunne se forandringen i hans mørklødede hud.

"Men den officielle fest er trods alt stadig i gang. Den er altid god nok, ikke?"

[Cora Greengrass]

Det trak helt blødt på mundvigene, da Kiaan smed en selvironisk kommentar ud i luften. Hun erindrede dog også hvor voldsomt urolig hun havde været for ham efter ulykken og hvordan hun derfor havde trodset stædigheden og besøgt ham på hospitalsfløjen. Selvom hun lod som om, var det der fulgte ikke tilgivet.

Hun forsøgte dog at hægte sig i andre ting lige nu. Som hans formuleringer omkring hans foretrukne fester. De private. Endnu et løft i mundvigen viste sig - men denne gang langt mere subtilt.

"Jo. Festen er vel god, men ligesom dig foretrækker jeg nok de mere intime," Nu var det hendes tur til at danse med ordvalget, selvom tonen fik det hele til at lyde så afslappet. Hun fugtede læberne og begyndte at gå, i forventning om at han ville følge med hende ud af sovesalen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Om det var helt godt kunne måske argumenteres, men da Cora begyndte at trække sig ud fra sovesalen fulgte Kiaan med - kun med en smule eftertanke viet til hvordan det ville se ud, hvis de gik forbi nogen lige nu. Det ville være svært at bortforklare at man forlod sovesalen sammen med en pige under alle omstændigheder, men især til en afslutningsfest ville billedet næsten male sig selv.

"Det kan du godt bilde mig ind." svarede han med et forsigtigt løft i mundvigen. De snakkede måske ikke åbent om det, men de kunne vel heller ikke bare lade som om de ikke begge to vidste hvad de snakkede rundt om. Desuden ville det være en lodret løgn hvis han prøvede at bilde hende ind at han ikke havde syntes om deres... intime møder. Det vidste de begge to.

[Cora Greengrass]

Cora vidste at det var farligt at blive i sovesalen for længe. Derfor var det da også med en forsigtighed, at hun lod døren glide op og fulgte med ham ind i opholdstuen. Nok var det en anden dreng der havde gjort hende varm bag ørene i aften, men hentydningerne pustede da lidt til de igangsatte gløder. Sådan var det vel når man ikke havde... gjort sig færdig. Og især, når hun vidste at deres aftalte sidste gang ikke havde føltes for hende dengang. Hun havde næsten været sikker på at søgeren nok skulle blive fristet igen.

Og det var bestemt med det mindset, at de forlod sovesalen og fulgtes ned ad den mere kølige korridor. En del af hende ønskede næsten at støde ind i Olive. Bare så hun kunne se dem sammen... Sirenen blev dog væsentligt distraheret af stedet de snart ville passere. Depotrummet.

"Jeg har hørt at sommeren bliver varmere end den sidste. Ideel badeferie."

[Kiaan Patil-Fawley]

Det var til Kiaans lettelse at de ikke løb ind i nogen på vej ud fra slangernes opholdsstue og tilbage ud i den kølige korridor. Uden hans jakke ville det måske blive for køligt over længere tid, men sådan i forbifarten tilbage til festen var det faktisk en kærkommen fornemmelse. Især taget i betragtning af hvordan hans og Coras samtale bragte minder op som hurtigt fik temperaturen til at stige.
Det gik ham da heller ikke hus forbi da de passerede depotrummet, og det var måske ubevidst hvordan hans gangtempo blev sænket en smule mens hans blik flakkede mod døren. Øjeblikket havde dog kun varet et kort øjeblik før han samlede sig igen og rømmede sig diskret.

"Ja?" kom det spørgende fra ham, da hans blik flakkede tilbage til hende igen. "Der har du jo så fordelen med alle de gode strande lige i nærheden, hvad? Det må du udnytte." Sidste sommer havde allerede været mere end varm nok, selv hvis man ikke medregnede den ulmende hede mellem dem da han havde besøgt hende. Det havde været starten af deres leg på grænsen, hvor kyssene var gledet over i noget mere intimt, selv om det aldrig var nået for langt.
Han fangede sig selv i at vurdere om Olive O'Neal ville være interesseret i en strandtur over sommeren.

[Cora Greengrass]

Cora var ikke helt sikker på om hun bare var så opsat på at læse Kiaan, at hun bemærkede ting der ikke var der. Som hans diskrete skæven i en retning der kunne være dén, som så ofte havde fået hendes puls til at galoppere. I depotrummet havde de delt nogle hede stunde med hinanden. Udforsket grænserne.

Grønne øjne mødte hans, da han begyndte at tale. Dagen på stranden vækkede stadig gode minder i hende. Deres kys havde smagt af solskin og saltvand. Måske var det egentlig det første og sidste de havde delt i et så åbent og lyst område. Ikke at det havde afholdt dem fra at komme tæt på hinanden.

"Det har jeg også i sinde," Hun foldede armene om sig selv, mens de gik. Blandt andet for at holde lidt på varmen, samt sørge for at gåsehuden var i skak. "Jeg er så glad for at have adgang til de mindre turistede områder. Så har man stranden helt for sig selv."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne alt for godt huske hvordan det havde været at have en hel strand for sig selv. Det havde i hvert fald givet ham og Cora friheden til at udforske grænserne noget mere frit end det trange, mørke depotrum havde givet dem muligheden for. Og der havde måske været noget pirrende ved at det hele havde været ude i det åbne sådan som de havde været.
Mindet dvælede lidt længere end det måske burde, og Kiaan svarede hende ikke med det samme. I stedet hang hans blik på et ubestemmeligt punkt i luften foran ham, mens han ubevidst fugtede læberne. Han kunne sværge på at han smagte noget salt.

"Det lyder godt nok også som den rene luksus." svarede han endelig, mens blikket fandt tilbage til hende igen. "Tager du en dukkert på mine vegne når du gør det?" Spørgsmålet fik ham til at huske Cora med vådt hår, da hun kom op fra vandet. Hvordan de havde søgt op til land igen, og hvordan de igen havde forkortet afstanden mellem dem, og de havnede over hinanden på håndklædet...
Igen rømmede han sig. "Måske skal jeg et smut udenfor, før jeg tager tilbage til festen. Er det bare mig, eller er her stadig vildt varmt?"

[Cora Greengrass]

Til afslutningsfesten året forinden, havde Kiaan været hurtig til at foreslå at de skulle tage en strandtur i sommerferien. Nu flød intet tilbud over hans læber, men det var ikke ubetinget et dårligt tegn. For måske stolede han bare ikke nok på sig selv. Det var i hvert fald dén ide Cora legede med.

"Mhm. Det er nok ikke helt det samme, men det skal jeg nok," lovede hun ham og lod dernæst stilheden fæstne sig igen. Ikke at det var voldsomt stille i tankespindet, før Kiaan trak i hendes blik igen.

"Jeg kunne også godt bruge lidt luft," medstemte hun og lod armene falde, så hun ikke lignede at hun frøs. I det mindste var kinderne varme. Endda lidt rødmende af adrenalinen der fulgte med det her spil. Ja, samt hvad hun og en anden fyr havde lavet sammen bag tunge gardiner.

"Medmindre du gerne vil være alene?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Umiddelbart vidste Kiaan godt hvad han burde sige. Men det føltes alligevel forkert at fortælle hende at han ville være alene, efter de sidste par samtaler de havde haft med hinanden. Det havde virket som om de faktisk var på vej til et fungerende venskab, havde det bare ikke været for hans egne vandrende tanker. Det faldt ham ikke engang ind at overveje om Cora gik med de selv samme tanker i hovedet som han gjorde.

Han fugtede læberne en gang, nu de føltes tørre.
"Der er vel nok luft derude til os begge to." konkluderede han med et lille træk i mundvigen. Han ræsonnerede med sig selv at det ikke ville blive bedre af at han flygtede fra det. Han måtte være bedre end dét. Med dén beslutning taget begyndte han at trække væk fra deres rute mod storsalen og mod dobbeltdørene som førte udenfor. Alt imens han forsøgte at undgå at tænke på at det havde været herude han havde kysset med Olive O'Neal tidligere den samme aften.

[Cora Greengrass]

Cora burde virkelig gå tilbage til festen, nu hvor hun havde været væk så længe. Samtidig kunne hun ikke lade muligheden forbipassere. Hvis ikke hun fik set søgeren i ferien, skulle han tænke på hende i sommerheden: Tænke på hvor mange muligheder han havde misset.

Aftenluften var lun, men med kølige briser, da de endelig havde bevæget sig udenfor. Det var her Cora stunder forinden, havde fået sin første cigaret, for at dulme sine egne følelser - og hvor Simon, ledsaget af en vejleder og en kommentar om kjolekrølning, havde spottet hende med Freddie.

Hun trådte lidt væk fra døren og lod ryggen finde den kølige, mere skyggebelagte mur. Øjnene gled gennem det åbne areal foran dem, før hun lod dem strejfe Kiaan igen. "Lige hvad jeg trængte til."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde stået dér et par sekunder i håbet om at den kølige aftenluft ville hjælpe ham med at finde roen igen, men han kunne ikke blive enig med sig selv om luften bare var varmere end han håbede den ville være, eller om det var fordi varmen stadig sad i ham efter samtalen de havde haft.

Hans blik fulgte Cora ud fra øjenkrogen da hun lænede sig mod slotsmuren. Det var ikke uden også at registrere at stedet hun havde fundet var delvist skjult i skyggerne, og der var næsten noget naturligt i måden han fulgte med og lænede sig op mod muren ved siden af hende. Han fortalte sig selv at det havde været med håbet om at den mørklagte placering måske ville være køligere. Det gav ikke meget mening, men det var noget.
"Virkelig." medgav han enigt. Han kunne stadig ikke helt finde roen, og det havde måske mere end en smule at gøre med brunetten ved siden af ham. "Hvis det her er en smagsprøve af sommeren vi får, kommer jeg seriøst til at smelte."

[Cora Greengrass]

Cora forsøgte at tæmme åndedrættet, der nærmest virkede larmende, selvom det nok kun var for hende selv. Åbenbart fremkaldte det nogle efterhånden vante fornemmelser for hende, at tilbringe tid i skyggerne med søgeren, omend han ikke brugte tiden på at brumme mod hendes læber eller presse sig op ad hende.

Ansigtet drejede hun mere i hans retning, da han begyndte at tale. "Du må bare finde måder at køle ned på, ikke sandt?" foreslog hun, nærmest uskyldigt. 

[Kiaan Patil-Fawley]

Det lå næsten naturligt på tungespidsen at spørge hvilke forslag hun havde, men han fangede sig i det. Erfaring fortalte ham at Cora var bedre til at få temperaturen til at stige end til at falde, og der var noget i hendes lidt-for-uskyldige tonefald som gav ham indtrykket af at hun vidste det. Og der var noget i dét som lokkede hans mundviger en smule opad alligevel.

"Jeg må vel prøve. Et koldt bad skulle vist hjælpe på så meget. Har jeg hørt." tilføjede han med et sideblik skævende på hende, uden at smilet helt fortog sig. Der havde været mere end én anledning hvor en samtale fuld af hentydninger med Cora havde givet ham et lignende behov for et iskoldt bad.

[Cora Greengrass]

Et koldt bad... uskyldigt nok hvis man skulle slukke noget af sommervarmen. Hentydningerne var dog mere tyksmurt end nogen englænders solcreme, når de drog sydpå. Søgeren var måske ligeså skamløs som hende selv.

Hun betragtede ham med grønne, opmærksomme øjne. Nærmest i et forsøg på at læse ham. "Ærgerligt at du ikke bor tættere på en tom badestrand. Hvis du altså skal slukke varmen i bølgerne."

[Kiaan Patil-Fawley]

Et øjenbryn gled en smule op i panden på ham, og Kiaan vendte sig en smule mere mod Cora. Det var skræmmende hvor let det var for ham at sænke paraden i hendes selskab. Selv om at han vidste at de dansede på den pirrende grænse de havde måttet stille op mellem dem, nød han samtalen lidt for meget. Især sådan som han mærkede hendes opmærksomme blik på sig.

"En tom badestrand?" kom det sigende fra ham. "Mig bekendt behøver en strand vel ikke at være tom for at kunne slukke varmen." Han havde lidt for let ved at følge hendes tankegang. De havde nok begge været taknemmelige for at stranden havde været forladt, da de havde tilbragt dagen dér. Der ville have været lidt for mange blikke på dem ellers. Måske ville de slet ikke have strukket grænserne så langt som de havde gjort den dag, hvis der havde været andre.