Varm nok til at smelte

[Finley Runcorn]

Det var uudholdeligt varmt udenfor, hvilket var grunden til at Finn havde protesteret og forlanget at de gik indenfor. Pigmenten i huden arbejdede imod ham og det lyse hår havde allerede formået at blive afbleget nok af solen. Nærmest til en blond gennemsigtighed ude i den yderste del af hårstrående.

Desuden var det rart nok, at flade ud på Calliope Zabini's seng og spise slik. Det der altså var tilbage her, knap to uger inde i sommerferien. "Jeg sveder," brokkede han sig for trettende gang.

[Calliope Zabini]

Calliope havde det også ulideligt varmt og selvom solen ikke straffede hende helt på samme måde, brød hun sig stadig bedre om det lidt mere tempererede klima inde i lejlighedens skygger. Alligevel jamrede hun sin beklagelse og slap en enig lyd.

"Det bliver ikke bedre af, at du skal bitche hele tiden," pointerede hun dog også.

[Finley Runcorn]

"Jeg har al grund til at bitche," Bemærkede Finn, selvom det nu også var ret luksus bare at ligge på en god seng og æde slik. Derhjemme var stemningen dog ret anspændt. Måske fordi han, efter mindedykningen, vidste at han pludselig havde en ekstra søster og en løgnagtig far. Det var stadig lidt at tygge på. Ikke at han talte med nogen om det.

"Prøv du at bo med to teenagepiger."

[Calliope Zabini]

Callie havde ikke tænkt over, hvordan nye Finns syn på sin familie var. Hun havde håndteret første Finns krise og tjekket den af på den mentale tjekliste. Så hun fnøs bare og rystede på hovedet.

"Nej, jeg har det slemt nok med at bo med Clinton," svarede hun. "Og at Claremont er på fucking skolen."

[Finley Runcorn]

Der var ikke meget medlidenhed at hente hos Finn. Han synes selvfølgelig at hans egen situation var værre, fordi han havde langt nemmere ved at klynke over sig selv, end at være der for andre. Sådan var det bare.

"Milphio Borgin ville sikkert sige noget dumt som at vi jo stadig har hinanden," Ellers ville knægten komme med en eller anden dødsyg udfordring og ende med at hænge med bar røv ud af et vindue igen.

[Calliope Zabini]

Calliope fnøs og var ærligt talt ikke meget interesseret i at høre, hvad Miles havde at sige. Selvom det da sikkert ville være bedre end Finleys konstante klynken. Så hun trillede om på maven.

"Giv mig lige noget mere slik."

[Finley Runcorn]

"Du kan da selv tage noget," Pointerede Finn, selvom han nu alligevel strakte den lange arm over madrassen for at grave i slikposen og lægge en lille stak bolcher, vingummier og lakridser foran hende. En af de gode, nuppede han dog mellem to fingre.

"For langsom."

[Calliope Zabini]

Callie havde faktisk ikke særligt meget lyst til dén, han tog. Det forandrede sig dog hurtigt, da han besluttede sig for at snuppe den med lynets hast og så tilmed hovere.

Impulsivt greb hun fat om hans håndled og gjorde et målrettet hug frem. Og med munden fangede hun stykket. Og det yderste af hans fingerled i processen.

[Finley Runcorn]

En overrasket lyd forlod Finns læber ved den pludselige bevægelse. Han kunne mærke Calliopes fingre om håndledet, men holdt nu stædigt fast om slikstykket. Fordi han ikke gav slip, endte det med at hendes læber var lukket om hans fingre.

"Ej, styr dig lige!" Han forsøgte at skubbe hende lidt væk med den anden hånd.

[Calliope Zabini]

Calliope kedede sig og havde det så ulideligt varmt, at hun var nødt til at aflede sig. Manøvren krævede lidt mere energi og fik varmen lidt mere, end hun egentlig var komfortabel med, men hun var uanset aldrig helt komfortabel i varmen og Finns indignation var en god motivator.

Det var da også uden tøven, at hun daskede til den hånd, der prøvede at få hende væk. Imens sneg tungen sig ind mellem hans fingre, hård og målrettet for at få vristet stykket ud.

[Finley Runcorn]

Fornemmelsen var våd og meget blød mod fingeren. Fordi han helst ikke ville have at Calliope bed noget om hans finger, forsøgte han at vikle den ud af hendes mund. Dog uden nogen som helst villighed til at slippe bolchet, selvom det var blevet så glat og fugtigt nu, at det blev mere bøvlet at holde fast.

"Få den fucking tunge væk," bandede han dæmpet, men måtte til sidst give op, da bolcheret slap ud mellem de to fingre. Det betød dog ikke at han var færdig. For nu væltede han over hende og forsøgte at stikke fingrene ind i hendes mund.

[Calliope Zabini]

Calliope fik ikke meget tid til at fejre, at hun endelig havde vundet bolsjet, før hun i stedet følte sig tvunget tilbage. Hun slap en overrasket lyd.

"Fuck af," bed hun og skyndte sig at lukke læberne hårdt sammen og vende ansigtet væk fra hans fingre.

[Finley Runcorn]

Den protesterende knægt havde mere eller mindre rullet sig komplet over Calliope, mens han forsøgte at finde en måde hvorpå han kunne få en finger ind i hendes mund på.

"Giv. Mig. Den. Tilbage," krævede han, selvom han nok ikke ville have den, når den allerede var brugt. Noget greb dog om ham, da han sænkede munden mod hendes for at se om det kunne løsne hende nok op til at han kunne få den tilbage den vej.

[Calliope Zabini]

Calliope skulle lige til at slynge flere nægtende ord i hans retning, da det i stedet var hans læber, der var mod hendes. Men hun fik alligevel brudt fri og drejet ansigtet igen.

"Det er mit nu." Og så føltes det heller ikke helt slemt at være så tæt med ham igen.

[Finley Runcorn]

Det havde næsten været en Gryffindorsk spontanitet der havde ramt ham, for Finn var egentlig overrasket over at han havde forsøgt sig med taktikken. Da Calliope vendte hovedet og brød forsøget, rullede han ned fra hende igen og droppede missionen.

"Fint. Jeg vil heller ikke have det længere," mukkede han rødmende.