Frisk luft kan fortolkes på mange måder

[Freddie Day]

Freddie følte ikke, at han gav, mere at han modtog. Han svælgede i nærkontakten og huden syntes næsten brændende, hvor hendes fingre havde rørt ham.

Og det skete da også, at hjernen slog helt fra og instinkterne tog over, som han pressede sig lidt ind mod hende med hofterne. Læberne bevægede sig ned over hendes blottede kraveben.

[Cora Greengrass]

Overrasket krummede Cora fingrene tættere om Freddies side under materialet, da han havde skubbet sig mere mod hende. Hun kunne mærke hans anspændthed mod et blødt lår - og dét, sammen med tegnende kys, trak en sagte strøm af suk fra hendes læber.

For at gøre positionen mere behagelig, skilte hun benene en smule, så hun kunne krumme dem omkring ham.

[Freddie Day]

Hendes lyde gjorde gode ting ved ham og den gåsehud, der på et eller andet tidspunkt var sprunget ud over hans hud. Glidende fandt han plads mellem hendes ben, hjertet hamrende i brystet.

Hvor roen kom fra, anede han ikke, men han kom alligevel til at hæve sig lidt over hende og se ned på hende med et uudgrundeligt blik, før han indtog hendes læber igen i et kys, der var lidt blødere end de foregående. Ikke, at det var mindre intenst af den årsag.

[Cora Greengrass]

Hvor tanken kom fra, anede hun ikke - men da han hævede sig, forventede hun kortvarig at han ville flytte sig helt fra hende. Øjnene åbnede sig langsomt og kolliderede med hans, før hans nakke havde bukket sig så han kunne kysse hende igen. Ikke mod den brændende halshud, men mod læberne.

Effekten var ikke til at ignorere. Kroppen prikkede og summede, og det blev lidt nemmere at glemme at hun rent faktisk var i drengenes sovesal. Tilmed tæt på sin ekskæreste og eks...et-eller-andets seng.

[Freddie Day]

Freddie fattede stadig ikke helt, at han lå i sin seng med Cora Greengrass, men hvis det bare var en drøm, ville han i hvert fald få det bedste ud af det. Han kyssede hende i hvert fald med største velvilje.

Og langsomt løsnede hånden sig lidt for i stedet at bevæge sig ned langs hendes side. Tomlen strøg ind mod hendes mave og endte med at cirkle om hendes hofte.

Han slap hendes læber, kun for et øjeblik, og tog en indånding ind mod hendes læber. "Sig, hvis jeg skal stoppe," bad han og intensiverede tomlens tryk lidt.

[Cora Greengrass]

Selvom hun var en kronisk overtænker, valgte hun at slå hovedet fra. Det var nu også ret nemt, når alle andre sanseindtryk var skærpet på grund af nærheden, berøringerne og duften af Freddie.

De fem ord forstod hun første ikke. For hvorfor skulle han stoppe, når det stadig føltes så... Ja, det var måske ikke ligefrem uskyldigt, sådan som de lå, men hans berøringer gjorde hende ikke nervøs endnu.

"Okay," mumlede hun alligevel opslugt og bekræftende mod hans mund, før hun søgte den med sin egen igen.

[Freddie Day]

Det lille ord fik hjertet til at slå lidt hurtigere, men Freddie gik ikke direkte til guldet. Ikke, at han ventede længe, men han fortsatte alligevel sine insisterende kærtegn over hendes hofte lidt endnu.

Langsomt begyndte han at trække op i hendes kjole, til han kunne mærke et varmt, nøgent lår under sin hånd. Han krummede fingrene lidt om det og fulgte det ned mod hendes knæ, der var hægtet om hans hofte.

[Cora Greengrass]

Cora følte at hendes åndedræt nærmest var larmende, når deres læber ikke var trykket mod hinandens. Det blev ikke meget mildere, da hun mærkede Freddie krølle materialet på kjolen mere ved at dirigere det opad og blotte hud, der ikke ligefrem var blevet kærtegnet af sommersolen.

Selvom hun nød hans berøring af det nøgne ben i langdrag, pressede en indvending sig alligevel på. "Bare... bare lidt endnu, Freddie. Så må vi gå tilbage."

[Freddie Day]

Indvendingen kom ikke decideret bag på ham, mere end Freddie et øjeblik helt havde glemt festen og den verden, der eksisterede på den anden side af gardinet. Han slap hendes læber og vendte tilbage til hendes hals.

"Bare lidt mere," ekkoede han hende ind mod hendes hals og lod hånden følge låret op igen, nærmede sig hendes bagdels runding.

[Cora Greengrass]

Det var i hvert fald svært at finde bremsen, når hun mærkede Freddies læber mod halshuden igen. De føltes så dejligt varme, og det samme gjorde hans hånd som den vandrede op ad et nøgent lår og mod bagdelen.

Neglene strejfede, helt blidt, huden på hans ryg, før hun lod hånden glide ind mellem dem så den kunne hvile mod hans bløde, men spændte maveskind.

[Freddie Day]

Freddie måtte tage en indånding over følelsen af negle og han kom igen til at trykke sig lidt ind mod hende. Til gengæld havde hendes hånd også frigjort en smule plads og da han selv trak sig lidt tilbage igen, kunne hans fingre følge blondekanten over hendes lår og ind mod hendes skød.

Alt i ham sitrede nærmest, som han gjorde det og han fangede sig i at holde vejret ind mod Coras hals. Han kyssede huden igen.

[Cora Greengrass]

Cora vidste nok godt hvor hans hånd kunne være på vej hen. Ligesom hun udmærket vidste (og kunne mærke) at behovet for at blive mærket dér igen, havde præget blonderne en smule.

Alligevel mærkede hun konflikten i sig. Omkring hvad der ville ske efter og om hun, igen, skulle føle sig vraget. "Freddie," protesterede hun helt blidt og gennem et skævt åndedræt.

Hånden gled ned for at fange hans. "Kan vi... stoppe her for i aften?"

[Freddie Day]

Ja, ja- Nej. Nej, nej, nej. Han var så fucking tæt på. Brændt straffe, der kunne have garanteret sejren i 88. minut. Og så lukkede hendes fingre sig om hans.

Modvilligt stoppede Freddie sin hånds vandren og strøg tomlen blødt over hendes. Han tog en dyb indånding, kæmpede mod frustrationen, men var i sidste ende ikke interesseret i at gøre noget, hun ikke ville have.

"Yeah. Selvfølgelig," svarede han og hæsheden afslørede, hvor påvirket han var, hvis ikke hans fysik talte et klart sprog.

[Cora Greengrass]

Selvom det ikke var nemt at stoppe mens legen var så god, vidste Cora ikke om hun kunne gå en lang sommerferie i møde med uvisheden, hvis hun pludselig var så opslugt, at hun ikke kunne smække bremsen i.

Hans ansigt var stadig tæt på hendes, og hun kunne mærke hans åndedræt slå tilbage mod hendes. Det var dog ikke det eneste hun kunne mærke og hun var ikke upåvirket deraf.

"Jeg kunne godt lide det," mumlede hun, hvis nu han ikke skulle være klar over det som hendes blik åbenlyst afslørede, da øjnene åbnede sig for at møde hans. "Ærligt."

[Freddie Day]

Freddie var ikke som sådan i tvivl, men det betød ikke, at bekræftelsen ikke var værdsat. Så meget afslørede et drenget smil da også, ligesom det mørke i hans blik afslørede, at han heller ikke selv var uden begejstring for de delte øjeblikke.

"Godt," svarede han og mente det da også. Hendes hofte fik et enkelt klem, men selvom han ikke gjorde mere, trak han ikke hånden helt til sig. I stedet strøg den over hendes ben, hvor hun var helt blød og varm.

"Det kunne jeg også."