Forpurrede planer

[Logan Filch]

Logan havde ikke bare betalt for et sjat alkohol i punchen. Nej, det var vist omtrent en fifty-fifty opblanding, og det kunne da også smages da han hævede glasset for at gengælde skålen og fik slugt en tår.

"Merlins nosser... Det er stærkt," Næsen vrængede sig en smule, men som en sand løve, smagte han lidt på det igen. "Drik nu ikke for hurtigt, Burke."

[Iris Burke]

Iris var naturligvis for pæn en pige til at hoste åbenlyst, men det var ikke fordi, at det ikke var tæt på. I hvert fald klarede hun halsen og hvilede en flad hånd mod brystet.

"Jeg skal forsøge at undgå, at du bliver nødt til at bære mig ud," lovede hun med en latter, der blev efterfulgt af endnu en rømmen.

[Logan Filch]

"Selvfølgelig ikke fordi jeg ikke ville kunne," Valgte Logan unødvendigt at pointere. Han lugtede diskret til indholdet i glasset, men var ikke bekendt nok med forskellige typer alkohol til præcist at vide hvad det var. Desuden maskerede punchen det også temmelig godt.

"Når du kysser på krøltoppen senere, må du huske lige at få noget ren punch indenbords først. For jeg tror alkoholen skærer lige igennem."

[Iris Burke]

Dét var en god ting at sige og fik fremmanet et lettere smørret smil på Iris' læber. Det var naturligvis hende der ville stjæle kys fra Willard Ollivander senere og ikke den lille ørn, han havde taget med sig.

"Jeg kan ikke forestille mig, at han ville brokke sig uanset," konstaterede hun og rettede sig lidt, opløftet. Et nysgerrigt, men også drillende blik rettede sig mod Logan. "Er det et råd, du selv har tænkt dig at følge, når du skal kysse med nogen senere?"

[Logan Filch]

Logan ville nok heller ikke ligefrem vrænge meget på næsen, hvis han fik mulighed for at kysse Rosie til aften. Hvad end hun eller han skulle smage af temmelig stærk alkohol.

Han skævede mod Iris igen, og det drengede smil om hans læber talte vist lidt for sig selv. "Jeg følger aldrig mine egne råd," grinede han tørt.

"Jeg nyder for resten at du siger når og ikke hvis."

[Iris Burke]

Iris kunne heller ikke lade være med at le og hendes blik glimtede lidt, som hun så konspiratorisk op på sin ven.

"Naturligvis," konstaterede hun og hævede de slanke bryn lidt. "Jeg kender dig jo, ikke?"

[Logan Filch]

"Alt for godt, lader det til," Var Logans svar før han tog en god tår af punchen. Der var ingen fortrydelse at spore i hans ansigt. Ligesom han ikke rigtig fortrød at han nogensinde havde kysset på Rosie.

Forlovelsen var en hurdle, men den skulle han og Iris nok komme over.

[Iris Burke]

Iris slap en istemmende lyd og tog selv en tår af den stærkt spikede punch, som uden tvivl ville have en effekt i sig selv. Rent tilfældigt kom Willard Ollivander igen ind i hendes synsfelt - sammen med sin date.

Hun rankede sig lidt, men tog en beslutning og så op på Logan. "Bliver du meget skuffet, hvis jeg overlader dig til dig selv nu?" Hun lød ikke for alvor bekymret.

[Logan Filch]

Logan var selv temmelig distraheret i dét øjeblik, da han fik øje på en grævling gennem rummet. Ja, dernæst flyttede han da også blikket mod grævlingen som Iris havde fået øjnene på. Han nikkede indforstående og skubbede skulderen mod hendes.

"Nej, jeg bliver tværtimod stolt. Giv den hele armen." En dum kommentar, men en god exit.

Logan Out.

[Iris Burke]

Iris smilede selvsikkert over Logans svar og ønskede ham i lige måde, før hun målrettet satte kursen mod sin kæreste - date eller ej.

Hun sørgede da også for at finde sin allermest blændende smil frem, da hun nåede dem og lod en hånd hvile mod Willard Ollivander's arm.

"Jeg har ledt efter dig hele aftenen."

[Willard Ollivander]

Willard så lidt forbløffet ud et øjeblik, da Iris fandt ham med en temmelig bekræftende kommentar. Han skottede til Olympia, før han smilede.

"Ja? Jeg har ikke leget gemmeleg," svarede han. "Jeg har bare hængt ud med Mia."

Han så lidt rundt. "Hvor er Logan?"

[Iris Burke]

Iris var ikke blind for hans dates tilstedeværelse, selvom hun ikke satte pris på den eller den gnavede fornemmelse i maven. Hun håndterede det dog i første omgang blot ved at smile så indsmigrende, som hun kunne.

"Ude for at finde en eller anden, der er villig til at kysse med ham i en mørk krog, vil jeg tro," svarede hun med en skuldertrækning. Fingrene strejfede Wills hånd. "Må jeg ikke stjæle dig lidt?" fulgte hun op og lod blikket glide mod pigen ved siden af ham. "Mia kan vel godt undvære dig en dans, ikke?"

[Willard Ollivander]

Willard trak på skuldrene, smilede beklagende til Mia og tog en dyb indånding. "Jeg kommer tilbage og finder dig," lovede han, før han fulgte med Iris og førte hende ud på dansegulvet.

Det var vel hvad hun havde ment med en dans. Han kunne heller ikke helt frasige sig at han havde pokkers meget lyst til at danse med hende. Hun var ikke mindre tiltrækkende i bevægelse.

[Iris Burke]

Iris ville allerhelst stjæle ham til mere end bare en dans, men det var en god start og hun var tilfreds med manglen på indsigelser.

Hun tøvede da heller ikke med hverken at tage hans hånd eller lægge armene om hans nakke, da først de stod ude på dansegulvet. Blikket søgte hans og et næsten katteagtigt smil strøg over hendes læber.

"Jeg har savnet dig hele aftenen."

[Willard Ollivander]

Willard lagde hænderne mod Iris' hofter og nød hvordan hun bevægede sig. Hun var simpelthen noget af det mest forførende og han var allerede forelsket i hende, hvilket kun gjorde det værre. Han brummede let over hendes konstatering, men søgte øjenkontakten.

"Jeg har ikke været langt væk," svarede han. "Du kunne have fundet mig når som helst."