Påbegyndt men aldrig afsluttet

[Summer Maddox]

Summer så ned mod bunken af puder og tæpper, kløede sig lidt i nakken og nikkede så. "Ja." Blikket fandt tilbage til Cailean og viste ingen tegn på, at det var et problem for hende. Snarere tværtimod.

"Ligesom en fuglerede." Hun bankede på pladsen ved siden af sig i invitation.

"Kom."

[Cailean Morgaine]

Akkurat ligesom en fulgerede. Og fuglereder var ofte fyldt med lort og andet affald. Ikke ligefrem appellerende, men Cailean flyttede alligevel på sig og endte med at sidde på pladsen han var blevet henvist til af hendes klappen.

"Okay."

"Så, eh... Skal vi så bare gå i seng?"

[Summer Maddox]

Når Summer engang lå og tænkte over aftenen, ville hun måske blive overrasket over, at Cailean bare gjorde, som hun opfordrede ham. Lige dér tænkte hun dog ikke over det, men trak blot håret op i en knold, mens hun studerede ham med et tankefuldt blik.

"Vi kan også lave noget?" foreslog hun. "Har du nogensinde spillet tommelfingerkrig med indsats?"

[Cailean Morgaine]

"Nej?!" Svarede han prompte, som havde hun spurgt ham om noget langt mere fornærmende.

Han rykkede lidt på sig i puderne, og kunne måske godt have ønsket, at siddepladsen havde været mere ukomfortabel, så han havde en bedre undskyldning for at bede hende om at lave om på arrangementet. Men man sad egentlig ret godt. Irriterende.

". . . altså, det lyder som et eller andet mugglerpjat?" Tilføjede han dog alligevel, og forsøgte at skjule nysgerrigheden bag ligegyldighed.

[Summer Maddox]

"Det er det sikkert også," svarede Summer med et grin og tog ikke hans voldsomme reaktioner for noget. Hun satte sig lidt bedre til rette og vinklede sig i processen helt ind mod ham i sin skrædderstilling. Hun rakte hånden frem.

"Så, vi spiller egentlig bare tommelfingerkrig og dén, der vinder, får lov at stille et spørgsmål, som taberen skal svare ærligt på. Eller fortælle en historie til eller sådan."

[Cailean Morgaine]

Som så meget andet ved den her aften, lød det som en rigtig dårlig idé. Og som så meget andet ved den her aften, gik Cailean med til det. Han skulle jo bare sørge for at vinde.

"Okay." Han så lidt på hendes hånd, men følte allerede at hun snød. Han skulle i hvert fald ikke nyde noget af, at stikke hånden frem før han kendte reglerne.

"Hvad skal man?"

[Summer Maddox]

En blød, munter lyd forlod hende. "Du tager min hånd. Sådan her."

Hun rakte frem med begge hænder om mens den ene foldede sig blødt om hans håndled, fulgte den anden hånds fingre hans håndflade, til hun kunne kroge de yderste led om hans.

"Og så tager vi hænderne op sådan her." De endte med tommelfingrene oppe, hendes strittende i vejret.

"Så gør man sådan." Hun kørte den lille remse, mens hun blødt bevægede tommelfingeren, ventede på, om han fangede bevægelsen.

"Og så tager vi fingrene op igen og så skal de bryde. Men du må kun rykke din tommelfinger, yeah? Så skal du prøve at få min ned at ligge. Sådan her." Hun demonstrerede det.

[Cailean Morgaine]

Hendes hænder var bløde. Og lidt fremmede. Eller måske var det bare dét, at de var så bløde da de tog om hans, der var fremmede. Men han kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan hun mon opfattede hans hånd. Ha følte at den måske var lidt varm. Var det mon noget hun bemærkede?

Blikket vandrede lidt imellem hende og hænderne imens han hørte halvt efter. Sådan og sådan. Fingrene strittede. De skal bryde. Pludselig blev han meget selvbevidst omkring jorden under neglene. Ned at ligge. Hun kunne ligeså godt have snakket russisk.

"Okay."

Da hun gentog remsen så de kunne spille spillet 'rigtigt', var Cailean stadig ikke helt sikker på reglerne. Men hendes tommelfinger skulle vidst nok bare mases ned, så han lavede et ryk med hele hånden så den kom halvt ud af grebet og kunne trykke hendes tommelfinger ned med håndfladen.

"Og så stiller jeg et spørgsmål, ikke?"

[Summer Maddox]

Summer var for optaget af legen til at tænke over Caileans hænder - ikke, at hun normalt gjorde det, heller. Hun kastede sig bare ud i det og slap en munter lyd, da hun listede tomlen ud fra under hans igen.

"Det kan vi godt sige," gav hun ham. "Men fremover må du altså ikke rykke din hånd. Kun din tommelfinger." Hun vrikkede lidt med sin.

[Cailean Morgaine]

Cailean kneb øjnene lidt sammen, men accepterede udfordringen så længe hun ikke pludselig vandt mere end ham.

"Okay. Fint." Han løftede hagen lidt, og blev pludselig usikker på, om hun ville dømme ham på de spørgsmål han stillede. Der gik derfor et tavst øjeblik, hvor han prøvede at tænke sig om.

"Øh, så..." Blikket faldt rundt i drivhuset, "hvad synes du er den sejeste plante herinde, sådan? Eller bare generelt. Din yndlings, eller sådan noget måske." Flot.

[Summer Maddox]

"Uh, det er svært." Summer kastede sig omgående over svaret, uden at tænke meget over spørgsmålet. Hun trykkede læberne sammen og kiggede rundt i drivhuset, før hun så tilbage på ham.

"Herinde lige nu må det nok være sølvbøtterne. Hvis de rent faktisk fløjter, altså. Men generelt, så synes jeg, at slagpoplen er ret vild. Jeg mener, har du set, når folk er kommet for tæt på eller er fløjet ind i den?" Hun slap luften i et langtrukkent fløjt.

[Cailean Morgaine]

Cailean sad stadig klar med hånden og tommelfingeren, men sendte et kort blik ud ad rudere som om han kunne få øje på det sjældne træ. Han havde engang forsøgt at stjæle et par stiklinger, men det var ikke rigtig lykkedes.

"Slagpoplen er vel okay," blikket faldt på Summer og hendes hånd igen. "Virkelig sjælden i hvert fald. Det er en skam vi aldrig har fået lov til at arbejde med den, egentlig..." Han så tænksom ud et øjeblik, men greb så ud efter hendes hånd - med selvtilliden efter lige at have vundet første runde.

"Klar?"

[Summer Maddox]

Summer slap en dæmpet lyd i enighed, men forfulgte ikke emnet videre. I stedet lukkede hun fingerspidserne om hans igen og nikkede beslutsomt.

Det næste spil blev lidt længere. Summer var hurtig, prøvede at lokke ham ind og trak så tomlen tilbage i en hurtig bevægelse. Hurtigt prøvede hun at fange hans.

[Cailean Morgaine]

Kunne han fange hendes finger én gang, kunne han vel nemt gøre det igen. Men det skulle vise sig at være mere vanskeligt anden gang, og lige pludselig var hun hurtig. Tommelfingeren var kun fanget under hendes i et par sekunder, før han fik den fri igen og prøvede at spille videre.

[Summer Maddox]

Summer rynkede brynene, da Cailean fik vristet sin tommelfinger fri og lod til at lægge op til et nyt angreb. Hun klarede halsen.

"Jeg tror vist, at jeg fik den her omgang," pointerede hun diplomatisk.