Et godt øje

[Willard Ollivander]

En underholdt latter forlod Willard og han så ned på Mia med et glimt i øjnene. For ham var hun et barn og en pseudo-lillesøster. Det var meget sødt.

"Merlin, din voldelige lille mus," svarede han igen. "Og her troede jeg at vi var venner."

[Olympia Borgin]

Ja, de var venner, men havde Willard aldrig mærket små sommerfugle i brystet når hun så på ham? Eller nydt hvordan hendes hår duftede, eller hvor godt det føltes lige at komme lidt tættere på hende? Mia ville ikke se sig selv som en meget piget-pige, men hun kunne ikke benægte at Willard gav hende lyst til at fnise.

Alligevel kom lyden nu ud mere gryntende. "Venner skal vel også hjælpe hinanden. Jeg hærder bare dine tæer."

[Willard Ollivander]

Willard mærkede sommerfugle, når Iris så på ham. Når hun rørte ved ham, kyssede ham. Han ville ønske Iris ville have været hans date, men ud over voldelige tendenser var Mia en god ven og skæg at være sammen med.

Derfor fnøs han også bare godmodigt af hendes svar og purrede drillende op i hendes hår. "Jajaa... Hvad skal jeg så kalde dig?"

[Olympia Borgin]

Håret behøvede ikke meget hjælp til at krølle endnu mere ustyrligt end normalt. Dog havde hun jo forsøgt at sætte det en smule i dag. For Willards skyld. Derfor forsøgte hun at vifte hans hænder væk, selvom tanken om hans fingre dybere i håret fik hendes kinder til at prikke lidt.

"Hvad med mit navn?" Foreslog hun med et muntert fnys.

[Willard Ollivander]

Willard trak hånden til sig og fnøs let, men opgav så og smilede let.

"Så lad gå, Olympia," svarede han. "Har vi danset nok nu, eller hvad."

[Olympia Borgin]

Hun fnøs og rullede på øjnene af ham. "Mia," Rettede hun insisterende. Ingen kaldte hende ved det fulde navn. Og Willard skulle da heller ikke prøve.

"Du vil ikke... tage en dans til?" spurgte hun, for at sikre at de måske kunne danse lidt, uden nær så mange drillerier. Desuden var den næste sang langsommere end den første.

[Willard Ollivander]

Willard skævede lidt over mod musikken og dansegulvet generelt. Mange par, nu. Meget tæt dansen. Han hævede et bryn og rystede lidt på hovedet.

"Tror vi skal finde dig en sød type til den form for dans, Mia," konstaterede han. Han burde finde Iris Burke, men overvejede om hun var i gang med at danse med Logan et sted i mængden.

[Olympia Borgin]

Finde en sød type - Mia kunne ikke lade være med at overveje om Willard foreslog det for at hun skulle indvende at hun da hellere ville danse med ham. At der ikke var en anden hun ville danse med. Samtidig virkede det lidt risky.

"Hm. Jeg ved ikke hvor mange søde typer der er på den her skole. Dig stoler jeg i det mindste på."

[Willard Ollivander]

Willard så lettere medlidende og ømt på pseudo-lillesøsteren. Han lagde en arm trøstende om hendes skuldre.

"Lad os starte med et glas punch, så. Nogen har måske spiket den. Så sker der da lidt vildt til denne her fest," spøgte han.

[Olympia Borgin]

Hvordan hun havde det med at drikke noget der potentielt var spiket, vidste hun ikke. Overtækningen gik i hvert fald i gang, da hun erindrede hvad hun havde fået fortalt om festen i påskeferien. Ville impulsivitetseliksir få hende til at fortælle Willard, at hun synes han var vildt sød?

"Som om. Men jeg er nu lidt tørstig," Hun fulgte med ham, godt varm i kinderne over førnævnte ideer - og over at mærke hans arm om skuldrene på den måde.

De bevægede sig mod drinksbordet, og snart havde hun da et glas punch i hånden. "Vil du sidde lidt?"

[Willard Ollivander]

Willard fjernede armen i forbindelse med hele skafningen af punch. Han nikkede dog til forslaget. Atter engang skannede han rummet for sin kæreste, før han rømmede sig. Han måtte lige være en ordentlig ven.

"Herovre," foreslog han godmodigt og ledte vejen mod et bord med ledige stole.

[Olympia Borgin]

Da hun satte sig, sørgede hun for at stolen var forholdsvis tæt på Willards. Både så andre elever ville kunne optage pladsen på den anden side af bordet, hvis de havde behov, men nu også så de bare kunne være i nærheden af hinanden.

Hun smagte lidt på punchen. "Den smager ret normalt," vurderede hun, uden helt at kunne slippe Willards bemærkning fra før.

[Willard Ollivander]

Will drak en tår og smilede lumsk. "Det gør de næsten altid," forsikrede han.

"Men så er der alligevel en eller anden prankster, der har fortryllet eller hældt alkohol i. Du opdager det aldrig."

[Olympia Borgin]

Det lumske smil var måske ikke det mest betryggende, men det var halvbedårende. Mia nippede igen til punchen, for ikke at virke som en komplet kujon.

"Jeg opdager det vel formodentlig når jeg begynder at kejte rundt."

[Willard Ollivander]

Willard grinede let og hævede begge bryn.

"Bare rolig. Jeg skal nok sørge for at ingen udnytter det, når du skøjter rundt, bettefis."