Mellem fædre og sønner

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en tår af whiskyen. En anden mand havde måske spurgt nærmere ind, men han var ikke så pågående i sin nysgerrighed og foretrak uanset at gøre sine egne indtryk.

Derfor var han heller ikke ked af emneskiftet og slap en bekræftende lyd. "Naturligvis. Det er længe ventet."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester følte sig lettere end han havde gjort i et stykke tid og selvom han stadig manglede den anseelige detalje det var, at få familieoverhovedets velsignelse til at gifte sig med Abigail Bancroft , så betød hans egen families accept lige så meget - om ikke mere.

Han nikkede med et halvt smil over Hamishs svar, uden at det kunne komme bag på ham. Selvom matchet havde været arrangeret, havde det vist sig at være et godt et, næsten perfekt måske "Har I så nogen planer.. nu I skal til at have en reel hverdag sammen?"

[Hamish Buchanan]

Det var svært at forene tanken om Alissa med hverdag, selvom han unægteligt vidste, at det måtte komme. Det var dog heller ikke skræmmende og det sitrede svagt ved hans læber.

"Det skulle ikke undre mig om hun har," konstaterede han, ikke uden en underliggende varme, som ikke ligefrem var hverdagskost fra ham. "I første omgang holder jeg fri nogle dage."

[Sylvester Buchanan]

Antydningen af et smil på sønnens læber, fik det samme til at forme sig på Sylvesters "Nej.. det ville heller ikke komme bag på mig." medgav han og nippede til indholdet i sit glas "Jeg tror endnu ikke jeg har mødt nogen kvinde, der ikke havde planer. Sspørgsmålet er, om de husker at indvie os i dem."

[Hamish Buchanan]

Hamish smilede ganske svagt, selvom han ikke var komfortabel ved tanken om en kvinde, der mente, at hun kunne kontrollere hans far. Det undlod han dog at give udtryk for og tog en tår mere af glasset.

"Jeg har endnu ikke oplevet det være et problem," konstaterede han i stedet. Alissa Avery havde mange overraskelser, men altid gode. "Det kender Alissa mig godt nok til."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester rystede på hovedet, stadig med et lille smil i mundvigen, der dukkede op når Abigail fyldte hans tanker "Nej.. det bliver det heller ikke. I sidste ende tror jeg kun det er godt der er nogen der måske har mere overblik over hjemmefronten end jeg. Det var vist aldrig min force." indrømmede han og så granskende på sin søn et øjeblik "Jeg har vist aldrig sagt, hvor glad jeg er for dit og Alissas match udviklede sig som det gjorde." måske var det hele situationen der gjorde ham lidt mere emotionel end han ellers plejede at være.

[Hamish Buchanan]

Hamish' smil var ganske neutralt, men ikke decideret falsk. Han nøjedes dog med at nikke, uvillig til at udtale sig om det, før han havde mødt kvinden ansigt til ansigt og dannet sig sit eget indtryk.

Til gengæld slap han en bekræftende lyd og vippede sig glas let. "Det er jeg naturligvis også," svarede han selvfølgeligt, men med en varme under, som næppe var tydelig for andre end de, der kendte ham. "Der er vist ingen, der har grund til andet end tilfredshed."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester slap en lille underholdt lyd mens han rystede på hovedet "Nej.." han var tavs et langt øjeblik, før han fortsatte "Din mor ville være stolt af dig og hun elskede allerede Alissa." det var sjældent han bragte sin afdøde hustru op, men selvom de havde haft deres uforeneligheder, skulle ret være ret. Børnene var et af de få punkter, hvor de oftest havde været på samme side.

[Hamish Buchanan]

Dét fik ubevidst Hamish til at ranke sig en anelse. Han holdt skam af sin far, men deres forhold havde aldrig været helt det samme, som det han havde haft til sin mor.

Han bøjede kort nakken, før han nikkede let og så på Sylvester igen. "Selvom hun aldrig nåede at vide, at vi en dag ville blive gift," svarede han - ikke uden fortrydelse.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester nikkede samtykkende et par gange med et lille smil "Nej.. men hun havde forelagt muligheden. Med vores familier lå den ret lige for, selvom vi aldrig nåede at gøre noget officielt mens hun stadig var med os." han gjorde en lille pause igen, med tankerne summende over sit første ægteskab "At vi ønskede det bedste for både du og Fiona var én ting vi altid kunne blive enige om."

[Hamish Buchanan]

Hamish hævede et bryn let. Det var ikke noget, han havde hørt før, men det gav mening. Også selvom, de tydeligvis havde handlet for langsomt. Noget rykkede lidt i hans indre, det åregamle afsavn, men han var ikke typen, der viste sin følelsesmæssige påvirkning åbenlyst.

Til gengæld formåede han heller ikke at svare med ord, men nikkede en enkelt gang og tog en tiltrængt tår.

[Sylvester Buchanan]

Samtaler som den der nu udfoldede sig, var sjældne og langt i mellem, men det føltes som det rigtige tidspunkt, at få nogle ting på det rene. Sylvester var ikke i tvivl om sin egen beslutning om et nyt ægteskab, men Hamish og Fiona var kommet en del før de overvejelser han nu stod med og ville være en del af hans liv altid.

Han han lænede sig frem og rejste sig for at fylde sit glas igen. Det var vist også en samtale, hvor en opfyldning var på sin plads og han rakte ud efter Hamishs glas med et spørgende blik.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde allerede fået en del at tænke på i løbet af den korte tid, der havde været der og han tillod sig også tiden til at summe lidt over det nu.

Derfor takkede han tavst ja til en genopfyldning og hensank lidt i eftertænksom tavshed. Og da han talte igen, var det om ministeriet.

Lukket?