Røg, løg og ond kvinde kan få mange øjne til at rinde

[Jemima Burke]

Jemima havde fisket lidt, uden at hun forventede Elliott ville fange den. Hvordan skulle han kunne det, når en af de eneste der for alvor kendte til hendes fremtidsplaner netop ikke var ham, men hans storebror "Mhmm.." hun nikkede med et lille smil og hældte lidt vand i kedlen, så der var noget at putte ingredienserne i "Og der er altid brug for helbredere ville jeg tro."

[Elliott Wood]

Elliott nikkede, ikke uden at mærke et lille stik af nervøsitet over muligheden for, at de ikke manglede. Eller havde plads. Eller brug for én som ham.

"Der skal i hvert fald altid være folk til at komme til skade. Bare se på os, der vælger at spille quidditch," konstaterede han, måske også for at berolige sig selv.

[Jemima Burke]

Jemima slap et dæmpet, men underholdt fnys "Jeg tror aldrig folk stopper med at komme til skade.. uanset om de spiller quidditch eller ej." tanken om quidditch fik hende uundgåeligt til at tænke på Elias Oliver Wood og maven slog en lille kolbøtte, der heldigvis ikke var nogen andre der kunne se, selvom hun ikke kunne udelukke muligheden for, at Elliott måske godt vidste hvad der var sket i dagene efter den famøse fest "Der er også.. uforsigtige troldmænd der roder med ting de ikke kan styre, eller.. dragetæmmere.. aurorer. Forhåbentligt får du lidt af det hele.." hun så på ham med et skævt smil "Med mindre du finder på at specialisere dig til at blive sportshelbreder."

[Elliott Wood]

Elliott slap en dæmpet lyd i bekræftelse, før hendes tilføjelse trak et lille fnys fra ham. Han rystede på hovedet og hævede blikket til hende med et svagt smil.

"Nah. Jeg tror, jeg har tjent min tid nu," svarede han i et håb om, at det var tilfældet.

[Jemima Burke]

Jemimas mundvige sitrede lidt over Elliotts fnys og de ellers ananspændte skuldre faldt lidt mens hun tjekkede kedlen igen, hvor vandet var begyndt at dampe "Nej? Jeg har ellers fra en ret pålidelig kilde, at Pudlemere måske får brug for en ny helbreder engang efter sommerferien."

[Elliott Wood]

Elliott kastede et blik på instruktionerne, uden hans opmærksomhed helt slap Jemima. Også selvom tanken om, at han potentielt skulle stå med sin blødende bror i hænderne, gav et ubehageligt stik i mellemgulvet.

"Man skulle tro, at du havde tilbragt din ferie med vores far," bemærkede han med et lille ryst på hovedet og gav sig til at vaske kniven.

[Jemima Burke]

Jemima lagde hovedet lidt på skrå og brynene krøb lidt sammen, selvom smilet stadig lurede bag det spørgende blik hun sendte ham "Oh? Hvorfor det?" hun vidste godt Oliver Wood kunne være ret ensporet i sin passion for quidditch. Det havde hun hørt en del historier om fra Elias Oliver Wood, men hun var lidt nysgerrig på, om det samme gjaldt Elliott "Jeg tror vandet er varmt nok nu." fortsatte hun til opgaven og nikkede med en af de klargjorte ingredienser.

[Elliott Wood]

"Den evne, Elias har til at få ethvert emne vendt mod quidditch på fem kommentarer eller mindre?" Elliott løftede skærebrættet frem mod hende i et tavst tilbud, så hun kunne få de første ingredienser, der selvfølgelig lå nydeligt samlet i det ene hjørne, i gryden.

"Ja, den har han fra vores far." Han skubbede brillerne op på næsen igen. "Det er ikke første gang, jeg hører om Puddlemere." Selvom det ikke havde været med tanke på et job som helbreder.

[Jemima Burke]

Jemima slap en underholdt lyd og skar en lille grimasse, mest fordi hun overhovedet ikke kunne modsige ham. Det var en ret prominent evne, selvom hun ikke rigtigt havde noget imod at snakke quidditch, hverken med Elias eller andre, selvom hun foretrak at gøre det med ham "Det kommer ikke så meget bag på mig nu du siger det." indrømmede hun, uden at have mødt deres far mere end et par gange meget overfladisk "Vil han gerne at I begge to bliver professionelle?"

[Elliott Wood]

Elliott trak på skuldrene, selvom svaret ikke var svært. Men han følte ikke meget for påmindelsen om, at han skuffede den ene af sine forældre.

“Jeg tror bare, han gerne vil have, at vi har noget til fælles,” svarede han uden at se på Jemima.

[Jemima Burke]

Jemima nikkede og begyndte at skrabe ingredienser fra skærebrættet, ned i kedlen "Mhmm.. men.. det har I vel også uden at du nødvendigvis skal leve af det.. ligesom din far og Elias har valgt?" fortsatte hun alligevel, med antydningen af et smil "Du spiller da ret habilt her, så jeg går ud fra det ikke er fordi du er quidditch-fornægter." det var nogenlunde det eneste hun selv havde bare en smule tilfælles med sin far, men det var hestene med sin mor.

[Elliott Wood]

Planen om at give Jemima et afbræk fra hvad end, der foregik mellem hende og Alissa Avery, lod til at være lykkedes. Om Elliott var tilfreds med midlet, var han dog ikke helt sikker på, som han vred sig lidt under luppen.

"Selvfølgelig ikke," svarede han, selvom det ikke var så simpelt. Han kløede sig bag øret, så brillen vippede lidt, men endte med at lade hånden falde igen og munden lukke.

[Jemima Burke]

Jemima var tavs længe nok til det blev mærkbart, men hun måtte overveje lidt, før hun besluttede sig for at fortsætte "Jeg tror det er ret almindeligt, at man føler man kommer til at skuffe sine forældre.. desværre." hun skar en grimasse og fokuserede ret stædigt på indholdet i gryden "Jeg har ikke fortalt nogen af mine, hvad jeg egentlig gerne vil bagefter.. fordi jeg ved de ikke kommer til at støtte mig i det."

[Elliott Wood]

Elliott bemærkede tavsheden, men vidste ikke, hvad han skulle gøre ved den. Han havde ikke lyst til at grave mere i sit privatliv og blev noget overrasket, da Jemima overtog falken.

"De har måske selv en plan?"

[Jemima Burke]

Jemimas bryn var allerede krøbet sammen igen da hun nikkede "Mhm.." hun skar en grimasse før hun fortsatte "At finde en eller anden at gifte mig væk til så jeg kan lave nogen børn." hun så ikke på ham, men rørte måske lidt mere intenst i kedlen "Det var bare måske ikke rigtigt min plan."