Vi er ikke føle-føle typer

[Logan Filch]

Generelt havde stemningen, blandt de elever der havde deltaget i påskeferiens fest, været mærkelig på skolen. Brikkerne i Logans omgangskreds var endnu ikke faldet på plads. I hvert fald ikke når det handlede om søskendeparret Day, hvor en distance var blevet etableret.

Fordi han havde antaget at det var bedst at lade Freddie Day og Rosie Day  komme til ham først, var uvisheden stadig enorm. Nok var Logan en løve, men han vidste at hvis Rosie ikke ønskede at tale med ham, kom det hele nok tilbage til Freddie. Og tonen mellem de to drenge havde heller ikke været god til festen.

Dagen kom derfor, hvor Logan endelig tænkte at nok måtte være nok. De måtte have en-eller-anden form for snak eller konfrontation. Selv hvis Freddie skulle give ham en ukarakteristisk knytnæve som tilbagebetaling. "Oy, Day!" Kaldte han, efter dagens Quidditchtræning, da han spottede kammeraten stå og ryge en smøg nær slottets porte.

[Freddie Day]

Hvor unødvendigt dramatisk festen end havde været, var livet hurtigt gået tilbage til hverdagstilstand igen. Rosie var utilfreds og han havde stadig ikke talt med Filch, men sådan var der jo så meget. Han lod sig i hvert fald ikke tynge af det, da han lænede sig op ad slottets ydermur og slap sine bekymringer med en røgsky.

Og så valgte én af dem alligevel at titte frem. Freddie vendte hovedet mod lyden, men nikkede i hilsen. "Hva så?"

[Logan Filch]

Som altid fremstod Freddie så tilbagelænede at Logan automatisk lod skuldrene falde nedad. Så meget ned han dog kunne, med en sportstaske hængende fra skulderen.

Denne blev dog smidt mod jorden ved første mulighed, før han stoppede op nær slangen bag røgskyen. "Giver du en?" Som altid nassede Logan.

[Freddie Day]

Blikket fulgte lyden til sportstasken, der nu lå på jorden, før det fandt tilbage til Logan. Igen handlede han ikke med det samme, men tog sig i stedet god tid med hver doven bevægelse. Snart rakte han dog pakken frem mod Logan.

"Jeg troede, turneringen var ved at være forbi," bemærkede han afslappet og tydeligvis ikke vildt quidditch-investeret.

[Logan Filch]

"Den sidste kamp er i overmorgen. Du må lige følge med, Day," Lød det fra Logan, som tog en cigaret fra pakken efter at have kastet et løst blik tilbage over skulderen.

"Træningen er altid mere intens lige op til, du ved." Det gjorde Freddie dog ikke nødvendigvis. Han var ikke en sportsentusiast, og Logan var der nok heller ikke fordi han var super taktisk interesseret. I starten havde han bare syntes det var cool. Og haft brug for at bevæge sig.

[Freddie Day]

Freddie holdt sig ikke for god til at himle med øjnene over svaret. Hvis der var noget, han ikke havde tænkt sig at følge med i, så var det da quidditchpokalen. Selvom de vist nok lå godt placeret.

"Godt at vide, at der er en grund til, at du har rendt rundt og svedt de sidste par dage," bemærkede han tørt, antydningen af et skævt smil om hans læber.

[Logan Filch]

Logan tændte cigaretten og balancerede den mellem læberne. Bare i starten af dette skoleår, havde han ikke helt vidst hvordan man bedst balancerede en smøg mellem læberne. Men så var han begyndt at hænge endnu mere med Freddie.

"Damn. Det lyder næsten som om du holder øje med mig," Jokede han og trak lidt røg ned i lungerne.

[Freddie Day]

Pakken blev stukket tilbage i baglommen, før Freddie lod sig falde tungt tilbage mod muren. Han tømte lungerne for røg og fulgte det op med et muntert fnys.

"Nah, det har du slet ikke pæne nok bryster til."

[Logan Filch]

Naturligvis snakkede de forbi dét de måske burde snakke om. Logan havde dog intet behov for at tale tingene igennem, hvis Freddie bare... virkede som Freddie. Samtidig vidste han ikke om det ville være en blokering for hans ønske om at fortsætte hvor han var sluppet med Rosie Day .

Og det var måske dér problemet lå. Han grinede bare af kommentaren. For at han kunne ikke ligesom lave en segway i form af: nu hvor vi taler om pæne bryster.

"Så du kommer ikke og ser kampen eller hvad?"

[Freddie Day]

Brynene blev hævet lidt, mens et af de mere drengede smil vendte tilbage til hans læber. Måske burde Freddie være pissed og han var det da også lidt. Men Logan var ikke fortsat med at slikke Rosies mandler, så han gav ham lidt line.

"Hvis det betyder så meget for dig," gav han ham derfor, tonen munter.

[Logan Filch]

Sagen var at Logan gerne ville 'slikke Rosies mandler'. Især nu hvor han var blevet så grundigt bekræftet i, at hun var off-limits. Det gjorde det hele ret spændende, og det havde også været en del af tiltrækningskraften først. Nu, var der dog også andet bag. Ikke at han kunne italesætte det.

"Bare tænk på det sådan her. Hvis jeg får en tromler eller en smasher i hovedet, kan du se det fra første række," Gav han igen med et tandsmil.

"I kan jo se den sammen. Dig og Rosie."

[Freddie Day]

Ikke engang ti minutter havde de stået der - ikke engang én sølle cigaret, før Logan skulle bringe Rosie Day på banen. Sikke en homie.

Freddies blik på ham røbede ikke meget og blev snart rykket til cigaretten i stedet, da han trak den fra læberne og rettede gløden ud ved at puste røgen de steder, hvor der skulle brændes lidt mere.

[Logan Filch]

Pausen opstod ret pludseligt, men var heller ikke unaturlig for drengene, når de tog en smøg sammen. Logan røg egentlig sjældent, medmindre han så Freddie i ferierne, eller sneg sig ud til en skolefest.

Han havde dog sine anelser om at denne stilhed handlede lidt om det navn han havde formet med læberne. Han tog nogle sug af cigaretten, mens blikket gled rundt i udendørsområdet.

"Dude. Vi er cool, ikke?"

[Freddie Day]

Cool. Freddie var indbegrebet af cool. Hvad ikke var cool, var kammeratens grabber på hans lillesøster. Især med tanke på, hvor mange steder de ellers havde været. Han tog endnu et drag af cigaretten og tog sig god tid med at slippe røgen igen, før han svarede.

"Hvorfor skulle vi ikke være okay?" spurgte han henkastet.

[Logan Filch]

Logan var ikke nær så god til at afbalancere mængden af aske på cigaretten, eller hvor gløderne havde bidt mest. Ikke desto mindre røg han, og måske ikke i et så roligt og øvet tempo som Freddie.

Den henkastede tone, fik ham til at trække på skuldrene. Selvom han da kendte svaret. "Fordi jeg kyssede din søster." Han valgte løvevejen. Og gik direkte til sagens kerne.