Hoflevnet er enten for sødt eller for surt

[Alissa Avery]

Det var altid det samme sted ved Slytherins langbord, at sirenerne sad. Rundt om Alissa, så de sad placeret i forhold til vigtighed for hende. Det betød selvfølgelig også, at Cora Greengrass sad et par pladser væk, men da Alissa rejste sig og fik de andre til at gøre det samme, var det ikke desto mindre Coras arm, hun hægtede sig til.

"Gå med mig, C," bød hun hende, mens de andre piger helt naturligt endte lidt foran dem.

[Cora Greengrass]

Cora faldt blødt ind ved venindens side som de begyndte at forlade salen sammen. Armen gjorde stadig ondt, men det var blevet nemmere at bide den sviende fornemmelse i sig. Ikke at hun havde snakket med nogen om hvad der var sket. Eller gjort andet bøvl ud af situationen der havde givet hende et mærke på armen der var rødt, men ikke betydeligt af størrelse.

"En smuk fletning. Den klæder hende," Hun nikkede mod en af sirenerne der gik foran dem.

[Alissa Avery]

Alissa kastede et enkelt, hovent blik på fletningen foran sig og slap en uinteresseret lyd. Hun sikrede sig hele tiden, at pigerne så ordentlige og præsentable ud, så det var vel næppe nogen nyhed.

"Jeg talte med Maddox," konstaterede hun derfor med langt større nyhedsværdi. Hun undgik trods alt helst grævlingen, der af uvisse årsager havde fanget Ailis' opmærksomhed.

[Cora Greengrass]

Cora havde ikke forventet de ord, men lod sig ikke blive panisk af dem. Ikke udadtil i hvert fald, selvom blikket flakkede en smule, før hun vendte deres opmærksomhed mod Alissa.

"Jeg tænkte ikke at det var betydeligt at nævne," Alissa havde før advaret Cora om at lyve for dem, men var det løgn eller bare udeblivelse. Dén linje var igen blevet slørret.

"Jeg er okay."

[Alissa Avery]

"Det ér ikke betydeligt at nævne," svarede Alissa glat, ikke vanvittigt bekymret for Coras sikkerhed eller velbefindende. Det var i hvert fald ikke dér, at skoen trykkede.

"Men det betyder ikke, at veninder ikke fortæller hinanden det alligevel, vel?"

[Cora Greengrass]

"Det var pinligt nok at... Summer Maddox," Cora forsøgte at sige navnet med en nærmest næserynkende tone selvom hendes tanker om Summer var blevet mildere efter hændelsen.

Hun fortsatte: "- Skulle se mig så oprørt." Hun fik det nærmest til at lyde som om hun bare havde været fjollet. At det ikke havde handlet om mere end bare at gå ind i en tåbelig fakkel.

[Alissa Avery]

Alissa mente også, at Cora havde været fjollet - og lidt for sart. Engang havde der været plads til den slags, men nu var der kun en måned til sommerferien og ikke mere tid til tant og fjas.

"Der bliver altid set til og holdt øje med piger som os, C," prædikede hun tålmodigt. "Men svaghed er en forklædning. Bær den, når de skal se, at du er menneskelig, men aldrig, når du er svag." Hun kærtegnede hendes hånd.

[Cora Greengrass]

Der var så mange spørgsmål der prikkede på indersiden af læberne, men de kom aldrig ud. Hun vidste ikke hvordan man skulle tilbageholde svagheden og tårerne når smerten var så intens. Det handlede dog om mere end det. Hun havde aldrig været så bange for noget eller nogen som hun var for Cailean Morgaine , men hun kunne næppe fortælle Alissa hvor uduelig hun havde været. At hun havde været bange nok til ikke engang at kunne fremfinde sin tryllestav uden at ryste grundigt på hænderne.

"Ja... Tak Alissa," Hun sendte sirenen et taknemmeligt smil og følte sig lidt lettere på kærtegnet. "Der er så meget andet jeg også vil tale med dig om." Hun havde insinueret at hun var færdig med Kiaan Patil-Fawley nu, men tiden var vel oprandt til at smage hævnens sødme, nu hvor hun var foruden det andet.

"Slangernes søger, for eksempel."

[Alissa Avery]

Det var taknemmeligt arbejde med Cora. Som en solsikke drejede og formede hun sig efter selv den mindste smule lys og Alissa formede hende gerne.

"Ja?" opfordrede hun blødt, som de lagde de opslåede dobbeltdøre bag sig og forlod en lille gruppe andre elever, der fortsatte mod trapperne op til tårnene og de øvre etager. Dronningen og det lille følge styrede dog mod kælderen.

[Cora Greengrass]

Cora fulgte bevægelserne fra sirenen ved sin side og håbede at bare lidt af skolens dronnings skær ville gnide af på hende. Det føltes lidt som om det var muligt når man gik sådan med hendes arm over sin.

"Jeg tænkte på at starte med hans kære Olive," Lød det fra hende. "En grævling må lære at man ikke skal rode med slanger. Er hævn bedst serveret i retter, eller skal det være hele måltidet på én gang?"

[Alissa Avery]

Cora havde mange kvaliteter, men de fleste at dem lå i hendes ydre. Alissa var derfor særdeles tilfreds, da det lod til, at det yngre slange også havde fået smag for hævnens sødme.

"Min erfaring er, at det er som et velskrevet skuespil," svarede hun med visdom i stemmen. "Men det er et godt måltid at flere retter selvfølgelig også."

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke gøre meget andet end at nyde dén måde at anskue det på. Som var det et mesterværk af et teaterstykke. Hun havde selv båret en masse masker. Faktisk gjorde hun det nok hele tiden indtil følelserne kogte over. Hvilket desværre skete tit. Alissa var, på den måde, langt bedre til at foregive. God nok til at man næppe tænkte at det var det hun gjorde, og at hendes liv ikke bare var skideperfekt.

"Nogle gode påfund til første scene i første akt?" spurgte hun så, altid klar på et pust af inspiration.

[Alissa Avery]

Alissa så ikke på Cora, men så frem for sig uden at værdige deres omgivelser mange blikke. Åndsfraværende strøg hun tommelfingeren over den yngre piges håndled.

"Hvem er hun?" spurgte hun, ude af stand til at sætte ansigt på et navn, hun vist aldrig havde hørt.

[Cora Greengrass]

Hver eneste berøring blev til en form for gnist af motivation for Cora. Hun var i hvert fald ikke længe om at svare.

"Olive O'Neal. Mugglerfødt på femte årgang," fortalte hun. "Har et hæsligt ordforråd og en hæsligere smag i tøj."

[Alissa Avery]

Et velplukket bryn blev hævet let over de grønne øjne. Alissa kendte stadig ikke navnet, men følte samtidig heller ikke et behov for at ændre på det. Mundvigene sitrede dog over Coras tydelige foragt.

"Jeg ville have troet, at Kiaan Patil-Fawley havde bedre smag," bemærkede hun afslappet. "Var det hende velgørenhedsprojektet, han var kærester med engang?"