Otter things

[Elias Oliver Wood]

Der var blevet redt op i den gamle seng som havde været hans blot en måned forinden. Det var noget af en forandring ikke længere at dele værelse med hverken medkollegianere eller Elliott Wood , men det fik ham da også til at sætte pris på de velkendte rammer nu hvor han overnattede hos sidstnævnte igen.

Efter at have mødtes med Alissa i Diagonalstræde, var han taget til Portree. Han havde gået en tur i den velkendte havn, spist med familien og var nu kommet i nattøjet så ham og broren kunne smutte i seng. Det var egentlig også det første tidspunkt de egentlig havde alene sammen.

"Det er stadig lidt mærkeligt at se værelset uden en eneste af mine ting," bemærkede han med et flygtigt smil, mens han skubbede sportstasken med det han havde taget med sig, ind under sengen.

[Elliott Wood]

Elliott havde aldrig selv prøvet noget lignende, men han prøvede at sætte sig ind i, hvad Elias mon måtte føle. Blikket gled over værelset, der stadig så underligt tomt ud. Han slap en lyd i enighed.

"Også for mig," medgav han og så tilbage på Elias. Han havde et dusin spørgsmål, men de forblev for en sjælden gang på tungen. I stedet lagde han ud med noget, der var lidt nemmere at forholde sig til.

"Hvordan er det? At bo et andet sted, altså."

[Elias Oliver Wood]

Iført natbukser og en stor t-shirt tog Elias plads i den velkendte seng. Pludselig virkede den ret smal i forhold til den halvandenmands han havde i en helt anden havneby.

"Mærkeligt, men egentlig også fedt nok," Beskrivelsen var nok ikke dækkende, men det hele var stadig nyt. Selvom lejligheden havde været hans for en måned siden, og han havde sovet på en madras på gulvet i de uger, havde flytningen først været tilendegjort her den første dag i påskeferien med møbler og hele møget.

"Nu forventer jeg at spendere mere tid ude end hjemme med den her sæson der kommer."

[Elliott Wood]

Elliott lyttede og nikkede. Han overvejede, om han mon ville have samme behov for at flytte ud, når han ikke længere skulle tilbringe sine hverdage på slottet. Pyjamasklædte knæ blev trukket op under hagen.

"Der er tryk på?" spurgte han med oprigtig interesse, selvom han aldrig havde været bidt af Quidditch på samme måde som sin far og bror.

[Elias Oliver Wood]

"Det kan man godt sige," Kom det fra Elias, før han gabte en smule mod håndryggen. Han var virkelig så sindssygt udmattet, men havde generelt ikke kunne sove særlig godt over de seneste dage. Desuden skulle han se Jemima Burke i en af de kommende, men han vidste ikke om han var blevet mere klar i hovedet.

"Det er sådan jeg kan lide det, kan man sige."

[Elliott Wood]

Elliott slap en dæmpet lyd og kunne sikkert godt finde på mere at sige om ligaen eller de andre hold. Sådan kunne Elias sagtens sættes i gang til at tale i timevis. Men han nikkede bare lidt igen, mens han tog tilløb.

"Du har vel stadig tid til at se Jemima, ikke? Altså, før vi tager tilbage, selvfølgelig."

[Elias Oliver Wood]

Påmindelsen fik mundvigen til at sitre et øjeblik, før han forsøgte sig med en trækken på skuldrene. "Jeg skal se hende i morgen eller i overmorgen, tænker jeg," Der var ikke meget mere tid af påskeferien at tage af. Og det føltes ikke som nok.

"Jeg så hende dagen efter festen. Du... øhm... Frankie Figg har vel fortalt hvad der...?"

[Elliott Wood]

Der var gået et par dage siden festen og Elliott kendte stadig kun den meget begrænsede bid af historien, som han havde fået fra Frankie. Han nikkede en enkelt gang.

"Han har fortalt, hvad han så," specificerede han, mere interesseret i at høre Elias' udgave.

[Elias Oliver Wood]

Der var noget skamfuldt over Elias ansigtsudtryk, da han nikkede i forståelse. Udtrykket havde næppe siddet over hans ansigt, da han var blevet afbrudt af Frankie, eller da Alissa, sekunder efter, smækkede ham en på siden af kinden så fingrene havde lavet mærker over huden.

"Og han så rigtigt, men... Der er mere til det end som så," Snart fortalte han om eliksiren som han uvidende havde indtaget. Og om hvordan han havde forsøgt at banke dem fra Slytherins Quidditchhold i diverse spil og druklege, nærmest for at genvinde noget triumf.

Dernæst hvordan han var stødt på Alissa og havde glemt alt om Jemima. "Jeg har jokket så meget i det. Jemima var selvfølgelig knust og Alissa..." Han tøvede. "Hende så jeg tidligere i dag for at undskylde for det hele, men der var øjeblikke hvor jeg blev i tvivl om hvorvidt eliksiren er den eneste grund til at jeg var overbevist om at hun sendte mig signaler."

[Elliott Wood]

Elliott prøvede virkelig hårdt på ikke at dømme nogen; Han prøvede at være forstående og bare lytte. Men det var virkelig svært, når slangen efterlod sig et spor af mennesker, han holdt af, som hun havde givet knubs.

"Tag ikke det her forkert, okay?" bad han og tog en indånding. "Men tror du måske, at du har lyst til, at hun sender dig signaler?"

[Elias Oliver Wood]

Elias tog det som det var. Hvilket var en overbevisning han selv havde leget med efter han fik besked om eliksiren. Samtidig kunne han ikke helt slippe hvordan Alissa havde ladet sine fingre strejfe hans hage og kind på tidligere, mens hun havde spurgt ham om hun var hans undtagelse.

"Jeg ved det ikke, Otter," Indrømmede han med et suk. "Efter i dag, har jeg dog mine anelser om at hun forsøger at så tvivl hos mig, for at ramme Jemima." Han var overbevist om at det ikke handlede om ham. En overbevisning der dukkede op ved truslen der havde afsluttet deres møde.

[Elliott Wood]

Elliott var tavs lidt. Han havde ikke lyst til at sige, at det ikke ville undre ham, selvom det var den tanke, der dukkede op.

"Hvorfor så du hende egentlig i dag?"spurgte han forsigtigt.

[Elias Oliver Wood]

"Fordi..." Elias tøvede lidt. Han tog en af puderne fra sengen for at pille lidt ved betrækket, så hænderne var optaget af et eller andet.

"Fordi hun sagde nej, da jeg prøvede at kysse hende. Og jeg gjorde det alligevel. Det virkede kun rigtigt at undskylde for det."

[Elliott Wood]

Svaret overraskede ham. Ikke så meget, fordi en gift fuldblodsheks havde sagt nej, men fordi Elias havde ignoreret det. Elliott sank og adamsæblet bevægede sig synligt.

"Jeg ved godt, at jeg ikke skal blande mig," indledte han langsomt. "Men jeg synes, du skal holde dig fra hende. Hun er ... skødesløs med andre mennesker."

[Elias Oliver Wood]

Det var nok hvad søgeren havde brug for at høre, men selvom det var nemt nok at holde sig på afstand af en gift kvinde der tilmed skulle tilbage på Hogwarts i flere måneder, generede det ham at vide at hun stadig havde en magt over ham med sin melodiske stemme og kryptiske ord.

Han vendte et opmærksomt blik mod sin lillebror.

"Måske ved du mere om hende end jeg gør..."