Munden fuld

[Freya Runcorn]

Freya fnøs lidt og trak på skuldrene. Hun var ikke rigtig vred på Gideon Flint længere, selvom han objektivt var en idiot.

"Har det fint," forsikrede hun. "Altså vi er kærester, så det er ikke fordi mit liv er vendt på hovedet."

[Milphio Borgin]

Hvem der var kærester med hvem og hvorfor, gik meget hurtigt Miles' næse forbi. Og det var da egentlig heller ikke noget, der interesserede ham normalt. Men han kunne da godt have ønsket, at han havde fulgt lidt mere med så den nyhed ikke kom sådan bag på ham.

Skuldrene faldt lidt og noget af den sorgløse energi i hans skridt forsvandt.

"Nå? Med Flint? Okay. Syret." Han skulle lige til at tørre næsen af i ærmet af ren og skær vane, og fordi han ikke helt vidste hvad han skulle stille op med sig selv, men så kom han i tanke om hvad hun havde sagt til ham om dét der med næsen. Så han lod være.

Blikket blev rettet fremad for en kort stund. "Hvorfor?" Spørgsmålet forlod hans mund før han nåede at tænke for meget over det.

[Freya Runcorn]

Freya synes også det var ret syret, men det var lidt irriterende at høre det fra Miles, så hendes læber strammede sig en smule sammen og hun trak på skuldrene.

"Hvorfor hvad?"

[Milphio Borgin]

Han rettede et reelt nysgerrigt blik mod hende, om end det måske ikke var så fuld at liv som ellers.

"Hvorfor er du blevet kærester med Flint?" Det var ikke så meget hvorfor det var lige præcis Flint, selvom det da også undrede ham. Det var mere for at finde ud af, hvad han måske selv manglede for at hun kunne have kigget lidt mere i hans retning.

[Freya Runcorn]

Freyas blik landede fuld af syre på Miles imens de gik. Kunne hun regne ud at han måske havde noget i klemme? Måske. Hun gad ikke tænke på det. I stedet fnøs hun.

"Det tager ikke dig hvorfor jeg bliver kærester med folk," pointerede hun. "Men han tørrer i hvertfald ikke sin næse i ærmet."

Det var lidt giftigt, men hun var også irriteret.

[Milphio Borgin]

Overrasket over hendes reaktion, trak han sig et par skridt til siden så der kom lidt mere afstand i mellem dem, imens han så på hende. Lidt sorget, måske.

"Nå, øh... Undskyld? Det var altså ikke ondt ment." Freya Runcorn var virkelig cool. Den mest cool pige Miles kendte, i hvert fald. Men hun kunne også være ligeså stædig og småfornærmet som sin bror. Det var bare meget nemmere at grine af Finn.

[Freya Runcorn]

Freya åndede lidt ud mens de gik og brummede en smule til beklagelsen. Hun trak på skuldrene, men svarede ikke på selve den.

"Hvorfor tror du folk bliver kærester?"

Blikket fandt Miles og hun hævede brynene lidt. "Der er ikke nogen, der tvang mig til det."

[Milphio Borgin]

Han stak hånden i den krummefyldte lomme, da han skulle til at tørre næsen igen, selvom den ikke rigtig løb. Med hånden i lommen kom han forhåbentlig ikke til at gøre det allgievel.

"Nå, nej nej. Det var bare... Altså, du synes vel at han er cool, tænker jeg? Men jeg ville bare vide hvorfor? Jeg mener er han ikke lidt, sådan..." Miles lavede en grimasse og rettede lidt på et imaginært slips, i en dårlig parodi på en lidt for selvfed type fra overklassen.

[Freya Runcorn]

Freya fnøs lidt og himlede med øjnene. Hendes mundvige sitrede dog svagt. "Jo, han er ret meget dét," medgav hun.

"Men når du engang bliver stor nok til at have kærester, vil du måske opdage at modsætninger også kan finde hinanden."

Gideon Flint var i hvertfald meget anderledes end hende. Alligevel - eller måske netop derfor - var hun håbløst forelsket i ham. Hun havde ikke kysset ham siden ferien, men samtalen med Miles fik hende til at indse at hun havde tilgivet ham nok til at have lyst til det.

[Milphio Borgin]

Miles løftede et bryn i undren, med kunne så ikke lade være med at slippet et snøvlet men underholdt grin af hendes kommentar.

"Hov hov, jeg er altså både ældre og højere end dig Freya Runcorn, så kom nu ikke for godt i gang. Og så har jeg hørt at det dér med flere kærester er lidt e dårlig skik, så lad os holde det i ental." Drillede han muntert, og huskede sig selv på, at selvom hun åbenbart syntes at Flint var top notch, så kunne hun stadig hænge ud med Miles.

Hun var stadig mega cool, jo.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene, men smilede stadig lidt, som de forcerede en trappe. "Ældre, men ikke stor nok til kæresteri," konstaterede hun bedrevidende.

"Og jeg tror også hellere du må starte med en. Måske en fra fjerde årgang..."

[Milphio Borgin]

Han slap endnu en underholdt lyd, "det lyder næsten som en udfordring, Fay?" Tænderne var blottet i et smil, inden han tjattede til hende med albuen.

"Du kan da droppe Flint for en uge, og give mig et skud, så kan vi se om du får ret?" Selvom han var landet på Gryffindor, var det måske alligevel lidt for modigt. Men hvad havde han at tabe?

[Freya Runcorn]

Freya hævede begge bryn lidt og rystede på hovedet af Miles. "Hvis du stoppede med at snotte i ærmet og gemme toast i dine lommer, måske," pointerede hun.

"Indtil da er du ikke klar til nogen over fjorten, det er helt sikkert."

[Milphio Borgin]

Nu var det Miles' tur til at hæve brynene.

"Hvor skulle jeg ellers have det henne? Hvis man ikke kan putte noget i sine lommer, er det vel ligegyldigt at have dem." Argumenterede han logisk, og stak hende et skævt smil. Den sidste af hendes kommatere ignorerede han lidt.

[Freya Runcorn]

Freya himlede med øjnene og rystede på hovedet igen. "Seriøst. Det er det jeg siger, Borgin. Du er ikke klar."

Hun pustede lidt ud og så sigende på ham. "Men jeg kan godt finde et bud på en du skal prøve at score, hvis det er den slags du var ude efter, men det er måske lidt strengt."