[TW: vold, mobning] Indespærret

[Summer Maddox]

Summer rynkede brynene og mærkede stikket af dårlig samvittighed. Hun så da også tilpas skyldig ud, da hun rakte frem mod ham med håndfladen vendt opad.

"Må jeg se?" spurgte hun blødt, omsorgsfuldt.

[Cailean Morgaine]

Der var vitterligt intet at se. Og heller intet at føle. Hånden var ligeså sund og rask som den havde været før episoden. Det var alt sammen bare et forsøg på at slippe for resten af eftersidningen, og måske endda stikke efter Greengrass ved samme lejlighed.

Men Summer Maddox' reaktion kom bag på ham. Og det trykkede lidt i brystet.

"Øh..." Ude helt at tænke videre over det, rakte han bare hånden frem da hun bad om at se.

[Summer Maddox]

Nænsomt tog Summer hans hånd i sin og hævede den anden hånd også. Den endte med at svæve lidt over hans håndled og flugtede med hans tommelfinger. Blidt rørte hun hans håndflade.

"Jeg kan ikke se noget," konstaterede hun og så op på ham. De stod tættere, end hun havde forventet, men maven gav ikke længere samme ubehagelige vrid over nærheden.

"Hvor gør det ondt?"

[Cailean Morgaine]

Bag ribbenene og lidt til venstre. Han sank lydløst, imens blikket flakkede mellem Summer Maddox og deres hænder.

"Bare... Lidt over det hele, eller sådan du ved." Det var som om hans mund var stoppet med at producere spyt. Den føltes tør og det blev ikke bede når han åbnede den for at sige noget. Måske var det en meget god grund, til at tænkte før han talte. Han kunne dufte hendes shampoo igen.

[Summer Maddox]

Berøringen var blid og påpasselig, da Summer førte spidsen af sin pegefinger over den bløde bakke ved udspringet af hans tommelfinger, som var der et mærke, hun kunne følge. Det var der ikke, men blikket fulgte alligevel bevægelsen.

"Skal jeg følge dig derned?"

[Cailean Morgaine]

Han havde på en og samme tid lyst til at trække hånden til sig og til at hun skulle fortsætte. Det varsom at blive revet midt over.

"Nej, det..." drævede han lidt, uden meget mening bag.

Tøvende løftede han også den anden hånd. Men uden helt at vide hvad han skulle gøre med den, knyttede han bare fingrende ganske kort, inden den faldt ned langs siden igen. Blikket slog han væk, men han trak ikke hånden til sig. Bevidst lavede han en diskret bevægelse med fingrene, så to af dem strejfede hendes håndled.

[Summer Maddox]

Summer vidste egentlig godt, at hun ikke bare burde lade Cailean gå fra en eftersidning, men hun var ikke ligeglad med ham eller hans velbefindende. Det var da også det, hun havde for øje, da hans fingre strejfede hendes håndled og fik hende til at stivne.

Blikket fandt hans ansigt, søgte at fange hans, som ville hun finde svar i det.

[Cailean Morgaine]

Hun sagde ikke mere. Han sagde ikke mere. Og det var som svar på tavsheden at han alligevel endte med at søge hendes blik. Hun havde sagt at hun var kærester med Ailis C. Finnigan . Hvorfor havde hun sagt sådan noget?

Cailean havde brugt lidt for mange minutter - timer - den sidste uges tid, på at spekulere over det. Men med ét stod det klar for ham, hvad der egentlig forgik.

Det var bare en eller anden leg. Noget de bildte folk ind. Noget Summer Maddox havde bildt Cailean ind, fordi hun ville se hans reaktion. Det var sådan noget piger gjorde. Små løgne og manipulationer. Det var i hvert fald hvad skolens harpyer gjorde, og Finnigan var også en harpy. En harpy der havde fået kløerne i Summer Maddox, og nu lavede de grin med ham igen.

Men Summer Maddox var ikke kærester med Ailis Finnigan. Ikke når hun strøg hans hånd på den dér måde, og tydeligvis ikke protesterede når han gjorde det samme.

Han lukkede afstanden imellem dem, med et forsigtigt, enkelt skridt, og hævede den frie hånd så den første lagde sig lidt akavet mod hendes skulder inden han flyttede den mere målrettet ned for at holde fast om hendes underarm - men i et meget blidt greb.

[Summer Maddox]

Det lod til at der foregik en del bag Caileans øjne. Men lige meget, hvor intenst Summer ellers kiggede på ham, kunne hun ikke regne ud hvad. Og så kom han tættere på.

Blikket flakkede ned til hans hånd om din arm, før hun trådte et halvt skridt tilbage.

"Det ser ikke ud til at have efterladt et mærke," konstaterede hun, lidt ud af det blå. "Men du kan sikkert få smurt noget på til smerterne."

[Cailean Morgaine]

Han slap ikke, men fulgte bare med da hun rykkede sig, så grebet forblev blidt. Ordene hun sagde ignorerede han. Hånden fejlede intet og det var i øvrigt heller ikke så vigtigt, om han kunne følge efter Greengrass eller ej, lige nu.

"Det var bare en løgn. Ikke?"

[Summer Maddox]

Summer havde ingen anelse om, hvor Caileans tanker have bevæget sig hen. Hun vidste bare, at hun havde haft en underlig mavefornemmelse ved hans forklaring af, hvad der var sket. Det var dog ingen fornøjelse at få mistanken bekræftet.

"Oh." Hun hang lidt med hovedet. "Hvorfor … hvorfor føler du et behov for at lyve for mig?"

[Cailean Morgaine]

Det var ikke gået op for ham, at konteksten for hans spørgsmål var forblevet i hans tanker, og derfor kom Summer Maddox' reaktion bag på ham.

"Hvad?" Han så undrende på hende. "Det er dig der lyver for mig?" Han trak begge hænder til sig igen.

[Summer Maddox]

Før hun kunne nå at blinke, var hånden væk fra hendes igen. Summer blev stående lidt med flagrende hånd, før hun lukkede den og lod den falde igen.

"Hvad?" spurgte hun, knapt så begavet. "Hvad skulle jeg lyve om?"

[Cailean Morgaine]

Han slog småirriteret ud med hånden, som om det var meget åbenlyst hvad han talte om.

"Alt dét med Finnigan! Du løg!"

[Summer Maddox]

Der tegnede sig linjer mellem hendes bryn, men Summer var knapt bevidst om det. Hun så måbende på Cailean.

"Nej," indvendte hun, måske en anelse forurettet. "Hvorfor skulle jeg lyve om det?"