Efter den søde kløe, kommer den sure svie

[Hamish Buchanan]

Hamish' bryn trak sig sammen og han var ikke vanvittigt chokeret. Han havde allerede mistænkt det til brylluppet og der var ingen tvivl om, at han heller ikke var begejstret nu.

Han havde dog allerede spurgt om han skulle gøre noget ved det og fået svar, selvom det gnavede lidt i ham. Han tog en indånding gennem næsen.

"Opsøger han dig?"

[Alissa Avery]

"Jeg troede, at han var færdig efter brylluppet," svarede Alissa ærligt, selvom der måske blev undladt nogle detaljer. Hun fugtede læberne.

"Du skal ikke forsvare min ære, for det skal jeg nok," konstaterede hun indledningsvist. "Men det er ikke kun den, der er blevet krænket og jeg vil ikke bestemme, hvordan du håndterer det."

[Hamish Buchanan]

Hamish sad fortsat på det ene knæ foran Alissa og så alvorligt på hende. Brynene var trukket sammen og han tog hendes ord til sig.

"Jeg vil ikke tale med ham, hvis du foretrækker, at jeg lader være," svarede han dog, ærligt. "Det betyder ikke, at jeg bryder mig om det."

[Alissa Avery]

Alissa overvejede det rent faktisk. Hun havde ikke brug for, at Hamish gjorde noget. Men en lille del af hende var alligevel tiltalt af tanken om, at han havde lyst til det.

"Fortæl mig, hvad du ville bryde dig om, så," bad hun.

[Hamish Buchanan]

Hamish tog en indånding over forespørgslen, men var ikke betænkelig ved at svare.

"Jeg ville tale med ham," svarede han roligt, men også meget simpelt. Måske fordi han ikke reelt vidste, hvad resultatet ville være.

[Alissa Avery]

Det var ikke et særlig opklarende svar og Alissa så på ham et langt øjeblik, før hun lukkede fingrene blidt om hans håndled. Hun rykkede sig lidt til siden.

"Kom herop til mig," bød hun ham blødt og fulgte hans arm mod albuen, inden hånden faldt til sengetæppet igen.

[Hamish Buchanan]

Hamish vidste godt, at det ikke var meget svær, men det var det bedste, han kunne give. Han vidste da heller ikke om han reelt ville opsøge Elias, uanset hvad hans instinkter så bød ham. Han var ikke primitiv, uanset hvor rasende han var.

Til gengæld fulgte han bønnen og endte snart ved siden af hende. Furen mellem brynene var ikke forsvundet endnu og forblev der også, selvom han løftede en hånd og kærtegnede hendes kind.

[Alissa Avery]

Dårlig samvittighed var ikke noget, Alissa for alvor kendte til. Hun havde mærket enkelte stik af det, både over for Hamish og Ailis, men det, der trak gennem hendes mave nu, var alligevel af en helt anden størrelse. Med et skælvende suk lænede hun sig ind mod hans hånd.

"Du er alt, jeg vil have," hviskede hun, uden helt at være bevidst om hvorfor stemmen var sænket.

[Hamish Buchanan]

Hamish havde ikke i et eneste øjeblik været bekymret for, at Alissa havde gengældt interessen. Havde det været den mørkhårede pige, havde det været en anden sag, men Elias Oliver Wood var så åbenlyst en undermåler, at han end ikke havde regnet det for en mulighed.

Derfor var han lidt overrasket over hendes ord, men smilede også svagt, mens hånden gled ned til hendes hals. "Og det er jeg taknemmelig for hver eneste dag," svarede han.

[Alissa Avery]

Måske var det en påmindelse til hende selv, selvom Hamish' blotte tilstedeværelse var rigeligt. Alissa blinkede lidt mere af aftenen væk og slap en dæmpet lyd over håndens placering.

"Godt," mumlede hun og trak fingrene igennem hans hår, fulgte hans tinding ned til kinden.

[Hamish Buchanan]

Hamish vidste inderst inde godt, at det ikke var så simpelt - var blevet konfronteret med det flere gange og vidste, at det ikke var en definitiv sandhed -, men han var glad for, at det var tilfældet lige nu.

Det understregede han da også ved at læne sig frem og kysse hende blødt, hånden endnu mod hendes hals.

[Alissa Avery]

Alt andet havde det med at glide lidt i baggrunden, når bare Hamish' læber var mod hendes. Men nu meldte tanken om, at det ikke var hans læber, der havde været mod hendes sidst, sig.

Alissa trak tomlen over hans kind, mærkede det velholdte skæg og varmen fra hans hud, i et forsøg på at skubbe det på afstand. Men da den blev for nærværende, brød hun lidt væk.

"Hold fri for i aften," bad hun ham blødt. "Vær med mig."

[Hamish Buchanan]

Hamish lod hende trække sig tilbage, uden at kunne læse hendes tanker. Til gengæld var han mere end villig til at gøre sit for at vende hendes aften til det bedre og slap af samme grund en dæmpet lyd i bekræftelse.

"Jeg går ind og lukker ned," svarede han i accept og kyssede hendes pande en enkelt gang, før han forsvandt for en kort stund. Arbejdsværelset var kort efter efterladt i komplet orden og med lysene forsvarligt slukket.

[Alissa Avery]

Alissa nikkede en enkelt gang og så efter Hamish, da han forlod rummet. Hun blev dog ikke bare siddende og trillede tommelfingre, men satte sig hen til sit sminkebord og betragtede refleksionen. Allerede nu var de blå plamager ved at træde frem over næsen og under øjnene.

Hun vendte blikket væk fra det, da Hamish optrådte i periferien af hendes synsfelt. Kun langsomt vendte hun sig mod ham igen og følte sig virkelig ikke i komplet orden.

"Det var ikke sådan her, jeg ville tilbringe dagene med dig." Blodansamlingerne under huden gjorde trods alt ikke vindunderlige ting for hendes ønsker om at fremstå fejlfri.

[Hamish Buchanan]

Hamish var ved at rulle skjorteærmerne op, da han trådte ind igen og roligt krydsede afstanden til Alissa. Her endte hænderne mod hendes skuldre og han kyssede toppen af hendes hoved en enkelt gang.

"At du er her, er alt, der betyder noget for mig," konstaterede han og mente det fuldt ud. Han var efterhånden godt træt af spejlet.