Tiden fjerner fjenders ord, men ikke venners tavshed

[Dominique O'Callaghan]

I lang tid havde Jesse Jones været blandt de vigtigste mennesker i Dominiques liv og da hun spottede hans ansigt gennem lokalet, satte hun instinktivt mod ham. Ganske vist havde han, i en del af den tid, kaldt hende ved et andet navn, men dén forestilling var forbi nu.

Det var først nogenlunde halvvejs, at det slog hende, at hun hverken havde fortalt ham om Theo eller forholdet med Cal. Eller, at hun nu bar sidstnævntes efternavn. Ligeså var hun pludselig smerteligt bevidst om, at hun ikke en eneste gang havde taget kontakt. Ikke, at hun ikke havde haft ham i tankerne. Videre var det dog aldrig kommet.

Det var dog ikke samvittighedsfuldt eller med bøjet nakke, at hun mødte ham. I stedet stoppede hun lidt fra ham, tog ham ind med blikket.

"Det er længe siden, at jeg har set dig her."

[Jesse Jones]

I starten havde det været sammenstødet med Dominique i ministeriet der havde holdt ham væk fra Kimæren. Så havde det været respekt for et ægteskab han ikke selv havde valgt og senere udviklet sit til respekt for en kvinde han var kommet til at elske.

I kølvandet på Dominiques tid under radaren, havde hans egen karriere taget noget af en drejning, hovedsageligt på grund af hans involvering i netop hendes sag. Der havde været nok at få styr og han havde nok også brugt det som undskyldning for ikke at tage turen til Kimæren, efter han fandt ud af hun ikke bare havde et forhold til Cillian O'Callaghan , men tilmed havde fået barn med ham.

Nu var han der dog, for at mødes med en mulig, ny kunde og han havde forberedt sig på, at det nok ville være ret sandsynligt at løbe i hende "Mmm.." brummede han bare indledende "Jeg skal mødes med en potentiel kunde, og det ser ud til stedet har overlevet uden mig."

[Dominique O'Callaghan]

Luften var kølig mellem dem, men denne gang var det ikke Jesse eller hans tidligere tilknytning til MACUSA, der gjorde det. Dominique vidste godt, at den denne gang lå på hendes kappe, men hun kastede blot et enkelt blik over lokalet, før hun vendte tilbage til hans øjne.

"Sæt dig med mig lidt." Trods formuleringen ikke lagde op til et spørgsmål, var det alligevel mere et tilbud end noget andet.

[Jesse Jones]

Jesses bryn trak sig lidt sammen over hvad han valgte at tage som et forslag og lod blikket søge momentært mod døren, som om han håbede den potentielle kunde ville dukke op lige i det øjeblik. Det skete ikke og i stedet nikkede han en enkelt gang om klarede halsen "Følger der noget at drikke med i det tilbud?"

[Dominique O'Callaghan]

Dominique forstod godt Jesses forbeholdenhed og kommenterede ikke på den. Til gengæld betragtede hun ham med brynene let hævet i afventning af hans svar; Et spørgsmål, der fik hende til at trække let på smilebåndet.

"Selvfølgelig," svarede hun mildt og slog ud med hånden mod de blødere møbler.

[Jesse Jones]

Jesses blik mødte hendes og et langt øjeblik sagde han ikke noget. Så nikkede igen og slog selv ud med den ene hånd mod de bløde sæder, for at lade hende føre an. Noget opdragelse sad på rygraden, selvom noget af hvad han havde lært, måske også var ved at være uddateret.

Han satte sig langsomt og blikket søgte hende helt automatisk. Inspicerede hende, som det havde gjort utallige gange før, selvom målet med inspektionen, var skiftet fra gang til gang "Så... du endte hvor du startede.."

[Dominique O'Callaghan]

Dominique førte an og fik i forbifarten bedt en af stedets ansatte om at hente dem begge noget at drikke. Selv efter næsten to år, huskede hun, hvad Jesses foretrak. Med det ude af vejen gled hun ned at sidde.

Hun lagde benene over kors og lod sig betragte, indtil hans ord trak en dæmpet lyd, der ikke var meget mere end bekræftende, fra hende. Hun fiskede en cigaret frem og tændte den, viftede tændstikken ud og lagde den fra sig, før hun fortsatte.

"Sådan vil nogle måske se det," medgav hun, selvom tiden som danser på Kimæren var som en fjern fortid for hende.

[Jesse Jones]

Jesse fulgte hendes eksempel og mens han fiskede en cigaret fri af pakken, indså han, at han egentlig ikke røg så meget længere. Uden tvivl mestendels på grund af Amber og antydningen af et smil spøgte på hans læber mens han tændte cigaretten.

Han rystede tændstikken ud og lod den falde ned i askebægeret på bordet sammen med hendes, før han så på hende igen "Mhm.." brummede han og trak en mundfuld røg helt ned i lungerne.

[Dominique O'Callaghan]

Dominique havde åbenbart et helt særligt talent for at omgive sig med mænd af få ord. Med tanke på, at hun ikke selv kastede om sig med dem, var det nok meget heldigt, at hun var komfortabel med tavsheden.

Hun røg da også bare lidt, før deres drikkevarer ankom til bordet og hun gav et lille nik i taknemmelighed, før hun igen lod blikket finde Jesse. Det gled vurderende over ham og endte ved hans øjne.

"Det havde ikke været muligt uden dig," konstaterede hun, ikke så følelsestungt, men ikke desto mindre ærligt.

[Jesse Jones]

Konstateringen fik ham måske nok til at se hende i øjnene, men et langt øjeblik var det også det eneste han gjorde før han endelig sagde mere end to ord "Det ser ud til du har klaret dig." brummede han med antydningen af et smil, uden at forsøge at være anklagende, men uanset hvordan man vendte det hele, så var hun landet ret solidt på begge fødder - uden hans hjælp.

[Dominique O'Callaghan]

En dæmpet lyd forlod hende over konstateringen. Det var et talent, Dominique altid havde haft, men denne gang var det virkelig ikke uden hjælp, at hun havde fundet fodfæste. Uanset, hvor vigtig selvstændigheden havde været og til nogen grad stadig var for hende.

"Jeg hører, at du har spurgt ind til mig." Det var ganske vist længe siden, men de havde ikke set hinanden i den lange tid.

[Jesse Jones]

Jesse prøvede måske nok at være hård og kølig, men Dominiques reaktion, fik det alligevel til at trække svagt i hans ene mundvig før han gav hende et enkelt, afmålt nik "Mhmm.. du virkede til at have dit eget at se til, men det betød ikke jeg ikke.." han stoppede sig selv, før det blev lidt for emotionelt og slog blot sigende ud med den ene hånd før han rømmede sig dæmpet.

[Dominique O'Callaghan]

Dominique havde ofte fået at vide, at hun var ulæselig, men nu indtrådte der alligevel en ømhed i hendes træk. Hun lod røgen hvirvle i mundhulen og betragtede ham gennem den, da hun slap den.

"Jeg har også savnet dig, Jesse," bemærkede hun drilsk, men ikke desto mindre sandfærdigt.

[Jesse Jones]

Måske ville han havde himlet med øjnene hvis han havde været en anden type. Nu slap han i stedet et halv-muntert fnys og rystede på hovedet, måske mest af sig selv, mens han igen fyldte lungerne med røg og lod den slippe ud i det velkendte rum "Du er svær bare lige at glemme.." brummede han og i hans blik lå alt det de havde været igennem de sidste par år, selvom det nu allerede føltes som et halvt liv siden.

[Dominique O'Callaghan]

Fra en hvilken som helst anden af Kimærens gæster, kunne det have været en virkelig lummer bemærkning, hendes tidligere stilling taget i betragtning. Men det var noget helt andet, der havde forbundet dem dengang og det havde ikke ændret sig.

"Mig, eller mit talent for at havne i problemer?" bemærkede hun med et glimt i øjet.