10 minutes in heaven - Althea og Cailean

[Althea Roberts]

Thea havde håbet på en eller anden uskyldig leg, da nogen nærmest greb hende og skubbede hende ind i kosteskabet med hvem hun lige nåede at genkende som Cailean Morgaine. Og så var der mørkt. Hun stirrede lidt ud i det, før hun klarede halsen.

"Jeg plejer altså ikke at deltage i sådan nogen lege, her," konstaterede hun. "Det var ikke planen."

[Cailean Morgaine]

Cailean var ikke klar over, at hvis man kiggede på var man automatisk med i legen. Og ingen havde åbenbart tænkt det var en god idé at nævne, før han pludselig blev sendt ind i skabet uden nogen form for advarsel.

Travlt optaget af at kæmpe imod, nåede han ikke at se hvem den anden uheldige deltager var, før døren var lukket og mørket omsluttede dem. Merlin. Han brød sig virkelig ikke om at være lukket inde i skabe med andre mennesker.

"Jeg kunne virkelig ikke være mere ligeglad med, hvorfor du er her. Hjælp mig med at finde låsen," han var allerede ved at finde sin stav frem i håb om, at den ikke var lukket med magi. Det var trods alt et mugglerhus og folk var fulde.

[Althea Roberts]

Althea indså hurtigt, at Cailean var i gang med noget skørt. Hun trådte frem i det svage lys og lagde en hånd på hans arm. "Stop," beordrede hun i sin bedste vejlederstemme.

"Der er ingen grund til at gøre noget drastisk. De lukker os jo ud igen om ti minutter. Du kan ryge i fængsel for at bruge magi i et ikke-magisk hjem."

[Cailean Morgaine]

Caileans famlen efter låsen stoppede, da ordren faldt og han rettede blikket mod hånden på hans arm. Ret hurtigt trak han den til sig, inden han søgte efter ansigtet der nødvendigvis måtte følge med hånden og stemmen.

"Hv- Vel kan man ej?" Han var ikke helt sikker i sin sag. Men han havde heller aldrig haft brug for, at skulle bruge magi i et mugglerhus før. "Og jeg gider ikke at være her, no-offence, hvem du så end er."

[Althea Roberts]

Althea kendte ikke rigtig Cailean, men hun kendte udmærket til ham. Det var ham, der brød alle reglerne og vist havde været tæt på at blive smidt ud et utal af gange. Hun tog dog en dyb indånding nu og rankede sig.

"Jeg har heller ikke et vanvittigt behov for at være låst inde med en med anger-manegment problemer, men det går over lige om lidt. Så måske kunne du bare lige trække vejret ned i lungerne og slappe lidt af i to sekunder."

[Cailean Morgaine]

Hvad i al verden bildte hun sig ind? Han rynkede brynene af hendes ligefremme og mildest talt provokerende udtalelse.

"Hey! Jeg kom med et løsningsforslag, okay? Det er dig der skyder det ned. Hvem tror du i det hele taget du er?" Hun var sikkert et eller andet ligegyldigt fjols. Men selvom øjnene var ved at vende sig til mørket og han efterhånden kunne ane et ansigt, var det stadig svært at se noget.

[Althea Roberts]

Thea himlede med øjnene. "Flot løsning, at bryde loven," konstaterede hun tørt.

"Jeg tror ikke du dør af at være låst inde med en pige i ti minutter. Så slap nu bare af, Morgaine."

[Cailean Morgaine]

Cailean fnøs og stak staven tilbage i lommen. "Jeg slapper af. Og jeg hører ikke at du komme med nogen bedre idéer, så... Måske bare luk?" Forslog han i en knapt så venlig tone.

Han havde stadig ingen anelse om hvem hun var, men han var også begyndt at miste interessen.

[Althea Roberts]

"Måske bare styr dig," svarede hun tørt tilbage. Han viste sig hurtigt at være lidt af en nar.

"Du kom med et ok elendigt forslag og har siden bare været rasende, som om du havde et pindsvin i underbukserne."

[Cailean Morgaine]

Cailean himlede med øjnene, og begyndte igen at søge efter et nøglehul eller et håndtag. Måske var det muligt at få skubbet døren op uden magi, og hvem end han var havnet sammen med, var tydeligvis ikke interesseret i at hjælpe.

"Whatever. Hvis du vil sidde her og kukkelurer i ti minutter, så er det dit problem." Han fandt et håndtag, men det virkede selvfølgelig ikke. Skabsdøren var låst.

[Althea Roberts]

"Christ on a bike, Morgaine. Du har seriøst brug for at få noget zen eller ryge noget hash. Mellow the fudge down," røg det ud af Althea.

"Corban bruger så meget tid på at få dig igennem det her skoleår. Gider du eventuelt bare lige stoppe med at sprede kaos i fem minutter?"

[Cailean Morgaine]

Cailean var klar til at ignorere hendes provokationer og ligegyldige bemærkninger, lige indtil hun bragte Corban på banen.

Han rettede blikket mod hende i mørket.

"Pft, hvad ved du overhovedet om det?" Pis, hvis hun var vejleder. De var selvfølgelig ikke på skolen lige nu, men det var sjældent en god idé at rage sig uklar med en vejleder.

"Hvem er du?" Hun var ikke fra Gryffindor, det var han ret sikker på. Og det var heller ikke en fra klubben.

[Althea Roberts]

Althea rankede sig. "Jeg ved en hel del om det," konstaterede hun. Og gav sig selv det sidste skub.

"Jeg er hans kæreste."

[Cailean Morgaine]

Dét lukkede effektivt munden på Cailean. I hvert fald for en stund, imens han lod informationen synke ind. Corban havde kun lige afsløret her til aften, hvem det var han rendte rundt med.

Den gode nyhed havde selvfølgelig hele tiden været, at det ikke var Alissa Avery. Men så vidt Cailean vidste, så var det kun noget helt nyt og Corban havde ikke sagt noget om at være 'kærester'. Men så igen, han havde vidst også kun nævnt navnet ved en fejl, så måske fortalte han bare ikke Cailean alt.

"Althea Roberts?"

[Althea Roberts]

Thea vidste heller ikke helt om hun kunne kalde sig Corbans kæreste sådan helt offentligt, men tydeligvis fattede Cailean det og hun rømmede sig lidt.

"Cailean Morgaine," efterabede hun, ikke hendes mest modne øjeblik. "Så. Jeg ved. Okay?"