Two for joy

[Vanya Patil-Fawley]

Kala Patil-Fawley

"Kala!" Kaldte Vanya ud da hun fik øje på sin søster, og fik sig møvet forbi et par gæster der også stod oppe ved baren. Uden at sige mere strakte hun sine arme ud og omfavnede hende. Hun havde ikke styr på hvor længe siden det var at de var blevet færdige med at spille og siden hen var gået hen på den lille stampub.

"Du var bare mega sej." Hun trykkede hende ind en sidste gang før hun gav slip og lod blikket vandre rundt i det proppede rum. Man kunne høre at hendes holdkammerater var i fuld gang i en skål, og sad ved et bord ikke så langt derfra.

[Kala Patil-Fawley]

Kala stod halvt i samtale, da hendes opmærksomhed blev fanget af tvillingen. Hastigt fik hun undskyldt sig, før hun kunne vende sig direkte ind i et kram. Hun blinkede et par gange, før hun fik foldet armen om Vanya.

"Awh. Tak. Mega sej ved jeg nu ikke med. Men tak," fik hun fremmumlet og tog en tår. "Er du først lige kommet herhen?"

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya forsøgte at følge med i når man spillede godt, men der skete altid så meget på banen så det var svært for hende helt at finde hoved og hale i hvem der gjorde hvad. Men hun vidste dog at Kala var målmand og derfor var nem at holde øje med. Men måske havde hendes blik været på søgeren i stedet.

"Pjat med dig" svarede hun opmuntrende og fik gjort tegn til bartenderen omkring hendes bestilling.

"Ja." svarede Vanya hvis blik kort flakkede hen over søsterens holdmedlemmer. "Jeg fulgtes med James herhen" svarede hun ærligt før hun så tilbage på Kala med et smil sitrede skævt i den ene side af mundvigen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala var så småt begyndt at falde til som spiller på et professionelt hold; hun havde oppet niveauet, trænede hårdt og lige så langsomt var hun begyndt at spille godt sammen med dem. Hvad hun ikke havde vænnet sig til, var alt det, der lå uden om spillet. Pressekoncerenferne, begivenhederne og at blive genkendt ude på gaden. Eller at blive rost af sin søster på den måde.

Nyheden, der fulgte med, fik hendes bryn til at søge op. For et år siden havde hun nok måbet og været bare en anelse starstruck. Nu følte hun i stedet en helt anden konflikt. Blikket flakkede ubevidst i søgerens retning, før hun så tilbage på Vanya.

“Jamen, øh,” hun pausede lidt, uden at have den fjerneste anelse om, hvordan i alverden hun skulle svare på dét. “Jeg vidste ikke, I kendte hinanden?”

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya anede intet om søsterens tanker, selvom hun den seneste tid havde forsøgt at øve sig at være en del mere empatisk og opmærksom på hvordan andre omkring hende havde det. Der var dog lige nu andre ting der overtog pladsen i hendes sind og derfor smilte hun blot en anelse.

"Vi mødte hinanden for et stykke tid siden til en fest, men har ellers kun set hinanden få gange efterfølgende" svarede Vanya som var det ikke noget yderlige stort problem. Hun takkede bartenderen før hun tog en tår af sin øl.

"Jeg.." hun stoppede og fangede Kalas blik. "Jeg tager med ham, bagefter" Det havde været vigtigt for hende at være ærlig omkring det, ikke at der lige i øjeblikket lå noget dybere i hendes relation med James, men han var trods alt Kalas holdkammerat og derved i en helt anden kategori end nogen af de andre hun havde set til.

[Kala Patil-Fawley]

Kala erindrede ikke sidst, hun havde set søsteren drikke øl og hævede brynene let, både over dét og den overraskende indsigt i hendes kærlighedsliv. Hun tog en tår.

"Jamen, ehm, det lyder da godt," svarede hun, en anelse overrumplet. Men hvad kunne hun ellers sige.

[Vanya Patil-Fawley]

Måske var Vanya en smule varm på den der helt kuldrede måde. Eller også havde hun bare taget stemningen på det lille værtshus ind og havde derfor per automatik bestilt en øl. De første par slurke var gledet ned som var det ingen ting. Men jo mere hun drak af den, jo mere blev hun mindet om at hun måske skulle have taget en gin&tonic i stedet for. Det var der lidt mere klasse; og smag over.

"Det er det også" svarede Vanya med et underholdende blik i de mørke øjne. Hun dvælede dog ikke mere ved dét emne og i stedet skiftede hun opmærksomheden fra sig selv og over på Kala.

"Er Ronan taget tilbage til .. Egypten, var det?"

[Kala Patil-Fawley]

Kala kom til at smile lidt. Måske var det underligt, at Vanya datede en holdkammerat. Men i det mindste havde hun fortalt hende det. Forholdsvist udramatisk, endda.

"Peru," rettede hun hende derfor uden at holde det mod hende. Det var trods alt ikke tvillingens kæreste.

"Yeah. Han kunne kun lige være hjemme et par dage over nytår."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya vidste ikke hvad hende og James var, men der var ingen tvivl om at hun nød og være sammen med ham, om der lå mere i det var ikke noget hun umildbart kunne sætte ord på nu. Selvom tanken om at date en berømt søger lød yderst tiltrækkende.

Nåhja Peru. Ikke at Vanya syntes at have fulgt med da Kala havde nævnt det, hvis hun overhovedet havde. I stedet smilte hun bare.

"Skriver I sammen? - ellers må det da være noget vildt strenge måneder når han er væk" men heldigt for Kala at hun havde sin karriere der ikke virkede til at ville sænke farten.

[Kala Patil-Fawley]

"Vi skriver lidt," svarede Kala med et skuldertræk. At sige, at det var normalen for dem, var måske at pynte på sandheden. Hverken hun eller Ronan Thomas var gode til at få det gjort og oftest var det mere venskabelige beretninger, end så meget andet.

"Men det gør det ikke altid mindre strengt." Indrømmelsen kom med et svagt smil.

[Vanya Patil-Fawley]

"Skriver i saftige tanker til hinanden?" spurgte Vanya hudløs ærligt og nysgerrigt som blikket løftede sig en smule mod Kalas ansigt samtidig med at smilet voksede sig bredt. Det måtte være utrolig hårdt at være så langt væk fra hinanden, i så lang tid og Vanya selv var ikke sikker på at hun kunne holde til det.

"Du burde tage ned og besøge ham.."

[Kala Patil-Fawley]

Det skete virkelig sjældent, at Kala rødmede, men ved tvillingens bemærkning, mærkede hun alligevel varmen stige til ansigtet. Hun nåede dog aldrig at svare med andet end en genert hovedrysten, før den næste bemærkning faldt og fik hende til at smile skævt.

"En forbandelsesbryder-lejr er vist ikke et sted, man leger turist," pointerede hun og tillod sig ikke engang at underholde tanken. Også, selvom det var svært tiltalende at se Ronan Thomas igen. Hun blinkede et drenget smil og aldrig vigende øjne væk og rystede lidt på hovedet.

"Og jeg tror heller ikke, at den slags er godt i et brev. Jeg mener … hvad ville man overhovedet skrive?"

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya trak løst på sine skuldre. Hvis bare man var sammen med en der gjorde en så blød i knæende som Ronan tydeligvis gjorde ved Kala kunne det vel være ligmeget hvor man befandt sig? Vanya smilte dog mindst lige så smørret uden at kommenterede yderlige på netop dét.

"Jeg savner at mærke din varme ånde mod min hals, og din tunges våde kærtegn mod min nøgne hud" lød det fra Vanya som havde hun prøvet det før. Hun strøg et par lette strøg gennem det lange hår og slog det let om bag skulderen.

[Kala Patil-Fawley]

Kala rødmede ellers sjældent, men nu føltes hendes ansigt glødende varmt - og det havde ikke særlig meget at gøre med, at de var omringet af hendes kollegaer. Bare tanken om, at Ronan Thomas skulle læse det, fik det til at kilde i mellemgulvet.

"Det kan jeg da ikke," mumlede hun, nærmest forfærdet. Der blev generelt ikke talt meget om det, der skete, når de var nøgne.

[Vanya Patil-Fawley]

"Selvfølgelig kan du det, jeg er sikker på at Ronan næsten ville kunne føle din tilstedeværelse gennem dine ord" Lød det fra Vanya der tog en tår af sin øl og tørrede let skummet elegant af med en enkelt finger.

"Du kan også bare starte brevet helt naturligt, og så stille og roligt glide over i hvor meget du savnet ham, og hvor meget du gerne vil mærke ham" Hun sukkede overdrevet som i et forsøg på at indleve sig i Kalas saftige fantasi brev.