Snow, sleds and shouts of glee; icy-window filigree

[Olive O'Neal]

Det var altid lidt underligt, når magikere talte om blod på den henslængte måde og Olive rykkede lidt på sig. Hun tog en tår, mens han talte og kom da også til at smile ved konklusionen.

“Bevægelige trapper, levende malerier og spøgelser er heller intet ved siden af det kulturchok, det må være, når man drikker sin første energidrik,” bemærkede hun sarkastisk, men ikke uden et glimt i øjet.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan lykkedes kun lige med at holde grinet inde, inden han måtte give et overgivende nik fra sig.

"Ja, okay, så var der måske liiiidt mere nyt over det for dig. En lillebitte smule mere." tilføjede han mens han holdt pege- og tommelfingerspidsen farlig tæt på hinanden. Et drilagtigt smil lå på hans læber da han vendte sig i sengen så han sad mere vendt mod hende. "Men du er da faldet godt til med det hele. Hvis jeg mødte dig for første gang nu, kunne jeg have troet at du havde gået omkring spøgelser og levende malerier hele dit liv."

[Olive O'Neal]

En munter lyd undslap Olive, før hun satte dåsen til læberne igen. Blikket forlod dog aldrig Kiaan, selvom hun ikke var helt bevidst om det.

"Det mener du?" bemærkede hun underholdt. Og selvom det ikke var noget, hun tænkte over hver dag, mærkede hun alligevel stikket fra anelsen om, at hun aldrig ville passe helt ind i det magiske samfund.

[Kiaan Patil-Fawley]

En bekræftende lyd kom fra ham, da han rykkede tættere på hende. Han placerede sig ved siden af hende med en arm lænet mod et punkt på madrassen bag hende, så han havde en undskyldning for at læne sig tættere på hende.

"Det mener jeg." understregede han smilende. "Du er en god lille heks." tilføjede han, før et legende glimt dukkede op i de mørke øjne. "En god heks, som kysser rigtig godt."

[Olive O'Neal]

Kiaan kom meget tæt på med sin fantastiske duft og sine mørke, opslugende øjne, og der var ikke meget andet for Olive end at falde. Og falde. Og falde. Hun smilede og lænede sig lidt ind mod ham.

"En god lille heks," gentog hun med et muntert fnys. "Det lyder som en børnebog."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne ikke selv holde en munter lyd tilbage.

"Det gør det faktisk. Nogen burde skrive den." medgav han enigt. Sorgløsheden i hans ord hang på ingen måde sammen med intensiteten i blikket som blev holdt på hendes, og som kun var blevet desto tydeligere da hun havde lænet sig ind mod ham. Nærheden mellem dem gjorde det heller ikke nødvendigt for ham at gøre mere end at bøje og strække lidt i nakken for at nå hendes læber med sine igen - så dét var præcis det han gjorde. Og præcis som sidste gang, mærkede han det varme sug i maven, som fik ham til at dvæle i kysset og lukke øjnene en smule i.

[Olive O'Neal]

Olive var ret ligeglad med bog-ideen - og det sagde ellers ikke så lidt. Til gengæld var hun ikke ligeglad med Kiaan eller måden, det garn et sug i maven, da han lænede sig frem igen.

Hun behøvede da heller ikke meget tid til at tænke over det, men fulgte i stedet hans eksempel, til hun atter mærkede bløde læber mod sine. En dæmpet lyd i værdsættelse slap fra hende.

[Kiaan Patil-Fawley]

Bløde læber mødte hans, og Kiaan måtte forme et lille smil mod hendes mund, da deres læber formede sig mod hinanden. For at gøre det nemmere rykkede han det sidste stykke tættere på hende, så de sad hofte mod hofte, og han nemmere kunne mærke hende mod sig.
Hans læber slap ikke hendes, heller ikke da hans ene hånd blødt strøg op langs Olives ryg og til hendes nakke. Hvad han ikke ville give for at kunne slippe for at bekymre sig for om hendes mor pludselig dukkede op og fangede dem.

[Olive O'Neal]

Olive mistede lidt fornemmelsen for tid og sted ved Kiaans læber. De var da heller ikke hos hendes far og da det bankede på døren, rettede hun sig ganske langsomt op og gav sin mor lov til at åbne døren. Der blev udvekslet godnat, men denne gang blev døren dog efterladt på klem.

Ollie følte sig lidt varm i kinderne over det, men slap dog ikke desto mindre en munter lyd. Hun vendte sig mod ham.

“Skal vi måske også, ehm, gøre os klar til seng?” spurgte hun, allerede lidt sitrende ved tanken.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde været dybt opslugt af Ollies læber mod sine, og blev først bragt tilbage til nuet da det bankede på hendes dør, og de blev nødt til at give slip på hinanden. Det var alligevel ikke uden smagen af hende på sine læber og et heftigt bankende hjerte, at han også rettede sig op - og for god ordens skyld rykkede ned på madrassen på gulvet før døren blev åbnet.

Han udvekslede et høfligt godnat med Olives mor, og bed sig mærke i døren som blev efterladt på klem. Samtidig som han ikke kunne bebrejde hende det, kom han heller ikke udenom ærgrelsen.
"Det er måske en god idé." indrømmede han alligevel, og udvekslede et lille smil med kæresten. "Såeh... skal jeg helst gå ud af værelset mens du skifter til nattøj, eller er det nok at jeg vender mig om?"

[Olive O'Neal]

Spørgsmålet kom bag på Olive, muligvis fordi hun altid bare skiftede til nattøj ude på badeværelset, uden at tænke så meget over det. Hun fejede en lys tot bag øret og løftede den ene skulder lidt.

“Jeg havde tænkt mig bare at gøre det ude på badeværelset,” svarede hun derfor også. “Skal du låne en tandbørste?”

Resten af omklædningsprocessen gik som normalt. Hun fik børstet både tænder og det lyse hår, der blev samlet i en rodet knold, før hun vaskede sit ansigt. Hun smilede til ham, da hun sank ned i sin egen seng og stoppede fødderne under dynen.

“Det er rart at have dig her.”

[Kiaan Patil-Fawley]

Omklædningen til nattøjet var hurtigt overstået, og mens Olive placerede sig i sin seng, havde Kiaan smidt sig på madrassen på gulvet. Det var gået hurtigere for ham, og han havde brugt de ekstra minutter på at ligge og betragte Olive mens hun ordnede håret.

Med et smil på læberne vendte han sig en smule på madrassen så han lå vendt mod hende, og lirkede stille en hånd op mod hende for at fumle efter hendes.
"Det er også rart at være her med dig." gav han igen med et varmt glimt i øjet. "Næste ferie må det hellere være min tur til at være vært. Hvad siger du til et ophold i Barnton?"

[Olive O'Neal]

Olive rakte ud over madrassen og lod hånden snige sig ind i hans. Fingre blev flettet sammen. Hun slap en dæmpet lyd og nikkede lidt.

"Ja," svarede hun med et lille smil. "Hvis dine forældre er ok med det?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Fingrene faldt naturligt ind mellem hans, og han gav hendes hånd et blidt klem, idet han rykkede tættere på hendes seng, så han kunne lægge hagen mod hendes madras.

"Selvfølgelig er de det." konstaterede han overbevist. Han ville selvfølgelig blive nødt til at spørge forældrene om lov til det først, men han var optimistisk. Smilet på hans læber fik et legende drag. "Ellers må du jo bare være min hemmelige gæst. Det kunne også være spændende."

[Olive O'Neal]

Olive syntes bestemt ikke, at det lød spændende. Der havde været en tid for at snige sig omkring, dengang alt stadig var nyt og de følte hinanden på tænderne. Nu var de kærester og det kom med sit helt eget sæt spilleregler.

"Bliver det så mig, der skal lige på madras til den tid?" spurgte hun i stedet drilsk og rykkede lidt tættere på kanten - og ham.