Verden er en scene med elendige skuespillere

[Kiaan Patil-Fawley]

Løgnen var ikke overbevisende, og Kiaan mærkede igen trangen til at forsøge at berolige eller trøste hende, selv om at han vidste det næppe var den bedste idé lige nu. Han skyldte skylden på eliksiren, han trods alt vidste han havde drukket. Var Cora overhovedet klar over det? Åh, ved Merlins skæg. Det gjorde det hele desto mere komplikeret.

"Cora..." startede han dæmpet, selv om at han overhovedet ikke anede hvordan han skulle fuldføre sætningen. For hvordan pokker skulle man rede ud i sådan noget rod som det her? "Jeg... Jeg er ked af det, Cora. Hvis jeg har sendt dig de forkerte signaler, var det altså ikke min mening." Blikket flakkede en smule igen. "Jeg kan godt lide dig, Cora, det kan jeg, men når du spørger til hvad jeg føler for dig, det...." Skuldrene faldt hjælpeløst. "Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle dig."

[Cora Greengrass]

Uanset hvor dæmpet han adresserede hende på - og uanset hvor undskyldende han lød - gjorde det ikke noget bedre. Tværtimod. Cora følte sig temmelig ydmyget over at have blottet sig på den måde. Ikke så meget i diverse depotrum eller i kosteskabe, men hun havde givet ham udtryk for noget der stak dybere.

Afvisningen sved virkelig, og der var skam flere signaler hun ønskede at belyse for ham. Men... de hang alle sammen med hvad de havde lavet sammen i skyggerne. Ikke mere end det.

"Jeg er ikke..." Endnu en gang var hun ved at benægte det hele, og hun overvejede på det kraftigste at gå over og kysse ham. Måske endda gøre mere, hvis han kunne få ideen ud af hovedet igen. Dog endte hun blot med at lægge armene om sig selv igen. Blikket vendtes væk. "Jeg skal tisse. Vil du ikke nok gå?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Coras kropssprog sagde det hele, og Kiaan gav et langtrukkent, lydløst suk fra sig. Det ville ikke hjælpe noget at snakke med hende nu. Der var ikke noget de kunne snakke om i den her situation, og det bedste ville nok være at give hende plads.
Og oveni den aften han i forvejen havde, følte han sig ærlig talt mere mat end noget som helst andet. Han var led og ked af hele festen, og alt den havde bragt med sig.

"Alright." sagde han til sidst med en nikken, og vendte sig mod døren igen. Endnu en undskyldning lå lige på tungespidsen, men også den bed han i sig. "... Vi ses, Cora." endte han med at sige afslutningsvist, før han slap sig selv ud, og lod hende være.

Lukket