Fanget af øjeblikket

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya smilte. Hun vidste hvad Lysander mente, og selvom hun selv syntes at hun var mere end bare meget køn, så rettede hun ham ikke. Det betød trods alt noget helt andet når Lysander komplimenterede hende.

"Det er også så surt at Al lige nu har tungen stukket alt for langt ned i halsen på en anden" mumlede Vanya og så tydeligvis utrolig fornærmet ud ved tanken, selvom det ikke var én hun selv så til privat.

[Lysander Scamander]

Lysander frøs på stedet og hans lyse øjne blev store, som han så på Vanya. Han skulle lige til at spørge om hun talte om hans Al, men Alastair Fudge var ikke hans og havde ikke været det længe. Hans mave gjorde dog gevaldigt knuder og han var synligt påvirket.

"Jeg tror jeg skal hjem... Eller kaste op," konstaterede han overrasket.

[Vanya Patil-Fawley]

"Han er sådan en slesk type." bemærkede Vanya og skar en grimasse. Men den unge heks kunne få bildt sig selv en masse ind, hvor halvdelen måske slet ikke var som hun troede; og ikke kom hende ved.

Men hvem havde nogensinde formået at få hende til at forstå det? "Og han er slet ikke særlig flot." skyndte hun sig at tilføje.

[Lysander Scamander]

Lysander vidste ikke om Vanya talte om Als paramour eller om Al selv, men han vidste uanset ikke rigtig hvad han skulle bruge det til og slap en frustreret lyd.

Han samlede sin jakke op og begyndte slet og ret at gå ud af natklubben uden at se sig tilbage.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya kunne ikke lade ham vandre afsted på den måde. Det tog hende heller ikke særlig lang tid om at hoppe ned af barstolen og efter ham. Om han så ville have det eller ej.

"Går du hjem?" endte hun til sidst med at spørge om da hun var kommet op på siden af ham.

[Lysander Scamander]

Lysander synes han havde været ret tydelig i sin respons og hans ansigt trak sig lidt sammen over veninden, selvom han tog sig nok i nakken til at stoppe op og tage en dyb indånding.

"Ja, Van. Men du behøver ikke føle dig forpligtet til at gøre det samme. Jeg er ikke rigtig i feststemning mere, så jeg tager bare hjem."

[Vanya Patil-Fawley]

Hun kunne godt have vendt om, og gået tilbage til natklubben igen. Men sådan som Lysander både så ud og lød vidste hun at hun ikke ville kunne nyde noget som helst. Det var jo til dels hendes skyld at humøret var blevet forværret.

"Lad mig i det mindste følge dig til den nærmeste pejs. Jeg skal nok lade være med at snakke." bad hun.

[Lysander Scamander]

Lysander brummede lidt og tog sin kappe ved døren. Han trak på skuldrene.

"Jeg transfererer," forsikrede han. "Virkelig, du behøver ikke gå fra din scoring, Vanya. Jeg er bare ikke lige i humør til at tale om ham." Nogensinde, helst.

[Vanya Patil-Fawley]

"Okay." svarede Vanya, men lignede ikke en der havde tænkt sig at vende om. Hvis han endte med at gå hjem, ville hun nok gøre det samme.

"Der forstår jeg. Men Lys, lad mig nu bare.. " hun greb ud efter ham og lukkede blidt sin hånd om hans arm.

[Lysander Scamander]

Lysander så ned på hånden. Han rynkede panden lidt og stoppede op i døren. Så slap han et tungt suk.

"Så tag dit overtøj," opfordrede han. "Jeg har da til en drink derhjemme. Og den skal ikke koste dig noget."

[Vanya Patil-Fawley]

Et lille smil viste sig før hun nikkede og forsvandt ned i garderoben efter sin frakke som hun trak over før hun gik tilbage til Lysander.

"Klar."

[Lysander Scamander]

Ja, klar. Lysander førte vejen ud derfra uden at se sig tilbage. Ikke mange skridt væk var en gyde og det tog endnu færre øjeblikke for to yderst kapable unge magikere, omend berusede, at transferere sig til hans lillebitte lejlighed.

Han hang sin kappe op på knagen på døren og tog skoene af.

"Græskarjuice med noget stærkt?" Der har grænser for udvalget.

[Vanya Patil-Fawley]

Da de ankom trak Vanya sin frakke af og hang den på en af de frie knager før hun lynede sine støvler ned og trådte ud af dem og skubbede dem ind til siden.

"Det lyder godt" Der var primært hvad der var blevet drukket til de fleste fester, og det var også hvad hun havde derhjemme. Hun kaldte det en Pumpkin surprise, for man vidste aldrig rigtig hvilken smag man fik, da det ofte var slatter og rester der var til overs.

[Lysander Scamander]

Lysander brummede lidt. Han gik ud i køkkenet, fandt to glas og havde snart lavet en acceptabel drink, som han prøvesmagte og godkendte. Den involverede en del sukker, men gled let ned. Han serverede den i den lille stue, hvor de måtte dele sofaen.

Da først han havde siddet der et minuts tid med glasset dinglede lidt i hånden, klarede han halsen. "Beklager mit... Du ramte et ømt punkt. Jeg vidste ikke at han var begyndt at se folk."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde sat sig til rette, uden at fylde for meget, så de stadig begge kunne sidde der. Hun tog imod glasset og smagte på væsken, det var ikke helt værst og føltes lidt som noget der godt kunne slå en lidt omkuld hvis man fik for mange af dem. Men måske det slet ikke var nogen dårlig idé.

Smilet var overbærende og forstående imens hun fjernede en mørk lok der var gledet ned over hendes pande. "Det var også dumt af mig at bringe det op på den måde." svarede hun stille.