10 minutes in heaven - Cora og Erin

[Cora Greengrass]

Cora havde lidt håbet på at vinde mere tid med River Felix Martel i skabet, men pludselig var hun efterladt i mørket og fik en helt anden skikkelse ind til sig. Ikke at hun lige bemærkede det i det første sekund.

"Så du ville gerne have mere?" spurgte hun, da en hånd rakte sig frem gennem mørket og ramte en køligere, blødere arm, tilhørende Erin Morgaine.

[Erin Morgaine]

Erin vidste ikke helt hvad der skete, men hun blev skubbet ind i skabet og modsatte sig ikke. Havde hun vidst hvem der var derinde, havde det været meget anderledes. Hun genkendte stemmen, før hånden rakte frem mod hende og hun trak sig væk, så langt hun kunne i det lillebitte skab.

"Nej," svarede hun knastørt. "Jeg skal ikke have noget af dig."

[Cora Greengrass]

Cora trak hånden tilbage, som havde hun brændt sig. Hun undrede sig gevaldigt over hvorfor Erin af alle mennesker, blev skubbet ind i mørket til hende. Det måtte være en eller anden sadistisk plan om at forpurre en ellers udmærket aften.

"Kan du ikke lige gå igen?" spurgte hun, som var det en reel mulighed.

[Erin Morgaine]

Erin tog i døren, mere end villig til at gå, men blev forhindret af den låste dør og kunne høre fniselydene udefra fra nogen drenge, der sikkert synes de var morsomme. Hun åndede tungt ud.

"Det gad jeg virkelig godt, men den er låst, så medmindre du har en smart løsning, så er vi vist herinde de næste minutter."

[Cora Greengrass]

"Ah, i et sekund troede jeg ikke at du kunne finde døren," Kom det fra Cora, der demonstrativt havde lagt armene over kors. Havde River Felix Martel bare skubbet Erin ind fordi han ikke ville kysse hende mere? Tanken slog hende, men hun smed den nu også hurtigere væk på grund af Erins slibrighed.

"Hvorfor er du overhovedet med til den her leg i første omgang?"

[Erin Morgaine]

Cora var altid så led og Erin vidste ikke hvorfor hun nogensinde havde kunne tåle hendes selskab. Det kunne hun i hvert fald ikke mere og de blinde øjne gnistrede i mørket.

"Hvorfor er du overhovedet med til denne her fest i første omgang?" Hendes tanker spinnede og hun søgte efter noget at skyde igen med. "Jeg troede ikke bordellet sendte deres ansatte ud at arbejde."

[Cora Greengrass]

"Hvad sagde du?" Hvæsede Cora, umådelig fristet til at skubbe Erin, havde pigebarnet ikke været uheldig nok i forvejen. "Det er dig der stjæler folks kærester!"

Eller... ekskærester, men det var stadig et ømt punkt, at Erin havde fulgtes med Ian Ogilvy til en fest, uden lige at nævne det for Cora først. 

[Erin Morgaine]

Erin fortrød intet. Absolut intet. Cora var simpelthen så grim overfor hende, at det ikke kunne overraske, at hun gav igen. Hun stirrede på punktet hvor hun var ret sikker på at den nedrige, jaloux klassekammerat stod og ønskede sig, at hun stadig havde Ian. Men hun var alene og hun havde kun sig selv.

"Er du virkelig så bims, at du ikke kan kende forskel på hvad der er dit og hvad du for længst har tabt?"

[Cora Greengrass]

Cora ville egentlig gerne skrige for at komme ud af rummet, men ønskede nu heller ikke at blive anset som værende mere hysterisk end nødvendigt. Erin var virkelig dum at høre på.

"Jeg ved virkelig ikke hvad han nogensinde så i dig," Kinderne begyndte at brænde. "Nåh ja. Det var dig der sov inde på drengenes sovesal så snart du fik mulighed for det."

[Erin Morgaine]

Erin tyggede hårdt sammen. Der var ikke nok luft inde i skabet. Det måtte være derfor hun følte sig lidt let i hovedet. Hun havde lyst til at stikke Cora én og det var ellers ikke så tit det behov meldte sig. Næsten aldrig. Det var da også helt umuligt at realisere.

"Kun fordi du var så hysterisk, at jeg ikke kunne være på vores sovesal," svarede hun ærligt. "Over at en anden kunne finde på at holde af din ekskæreste. Kom over det. Det er ikke ligefrem det samme som at dele mundvand med halvdelen af 6. årgang."

[Cora Greengrass]

Cora håbede virkelig at Erin kunne opfange hvordan hendes øjne sendte lyn lige nu. Faktisk var hun sikker på at hun næsten måtte ligne en der var på nippet til at få røg ud af næsen, af ren vrede.

"Hvor er du led," Gav hun tilbage. "I det mindste har folk lyst til at kysse mig. Er dig og Ian overhovedet sammen længere?"

[Erin Morgaine]

Erin opfattede ingen lyn eller alle lyn. Hun hadede Cora for meget til at gå op i det uanset. Hun stirrede ud i mørket.

"Jeg er led? Du gjorde alt for at smadre mit liv, du har ikke været andet end komplet modbydelig siden du fik de lortevenner. Og du ved udmærket at jeg ikke er. Du griner sikkert af det dagligt som den lede kælling du er blevet til."

[Cora Greengrass]

"Jeg har overhovedet ikke gjort dig noget i en evighed, Erin," Gav Cora tilbage. Siden allehelgensfesten havde hun knapt nok sagt ét ord til pigerbarnet, og af god grund.

"Det er dig der er en kælling. Du sender din psykopat af en fætter efter mig, fordi du er bange for mig!" Hun passede ikke længere så meget på med hvad hun sagde og hvor højt hun sagde det. Ja, selvom kun Alissa Avery og Kiaan Patil-Fawley nok vidste hvad der var hændt dén aften til allehelgens. Men hun havde mistænkt Erin for at være den der sendte Cailean Morgaine efter hende i første omgang.

[Erin Morgaine]

Nu var det virkelig Erins tur til at være forarget og hun slap en hørlig lyd af foragt. "Cailean Morgaine? Hvad mener du med at sende ham efter dig? Selvfølgelig gjorde jeg ikke det. Det er du da ikke værd," svarede hun kontant og ærligt.

"Hvad har han med noget at gøre?"

[Cora Greengrass]

Cora himlede teatralsk med øjnene. Erin forsøgte altid at virke så pokkers uskyldig. "Hold nu op. Jeg ved at det var dig der sendte ham efter mig til allehelgens. Han var så sød at bede mig om at holde mig væk fra dig, så det har jeg gjort," Hun brød sig ikke ligefrem om at tænke på det.

"Nånej. Han truede mig og sagde at han ville brænde mere end mit hår af, hvis jeg gjorde dig noget. Du er så syg i hovedet Erin. Dig og Cailean."