10 minutes in heaven - Anton og Susan

[Anton Day Harlow]

Anton havde virkelig tænkt sig at trække armen til sig igen, men da hun blev stående, tøvede han og endte med at lade den blive liggende tøvende omkring livet på hende. Han nikkede, momentært stum, uden helt at kunne finde ud af, om hun lige havde givet ham grønt lys til at blive kysset eller ej.

Hun talte igen mens han overvejede og tog en dyb indånding, da hun gemte ansigtet ind mod ham. Var der ikke virkelig varmt, eller var det bare fordi alkoholen først begyndte at virke nu? "Mhmm.." fik han frem, lettere distraheret "Dit hår dufter godt." busede det ud af ham, før han nåede at tænke og det lignede ham virkelig ikke, ikke at tænke. Nærmere det modsatte og ørerne føltes lidt som om de brændte. Hvad fanden var det også for noget at sige?

[Susan Faulkner]

"Måske af appelsiner, det er det min shampoo dufter af." Sagde hun og løftede ansigtet så hun kunne se op på ham. Det var mærkeligt at være så tæt på en dreng, men samtidigt også ret rart. Hun havde stadig ikke lyst til at trække sig væk, i stedet blev hun bare stående og prøvede at fange hans blik, mens hele hendew krop føltes som om den var ved at smelte.
Hun havde aldrig før følt sig så nemt tiltrukket af en dreng og heller ikke så naturligt, måske var det det Ailis C. Finnigan snakkede om da hun fortalte om hvordan man fik en kæreste. Susan havde i hvert fald lyst til at kysse Anton, men hun havde aldrig gjort det før og vidste ikke helt hvordan hun skulle bære sig ad.

[Anton Day Harlow]

Anton tog en dyb indånding, en ret hørlig en i det lille, lukkede rum og igen tumlede der ord ud af hans mund, som han ikke rigtigt kunne huske han havde tænkt først "Jeg kan godt lide appelsiner." han skar en grimasse over sig selv, men nåede at bide den i sig, inden hun løftede hovedet og han var sikker på hjertet sprang helt op i halsen på ham.

Skulle man føle sig sådan lidt svimmel når man var så tæt på en pige? Han var ikke rigtigt sikker og havde heller ikke rigtigt noget at sammenligne med. Han var sikker på han faktisk havde lyst til at gøre noget vildt og kysse hende, men hun havde jo lige sagt, at han ikke behøvede gøre det.

[Susan Faulkner]

Susan smilede en anelse over hans ord, der var noget ved hans måde at sige mærkelige ting på der var ret charmerende. Hun var lige ved at tro, at han måske faktisk ville kysse hende alligevel, men desværre var tiden gået. Et øjeblik efter at Susan havde tænkt det gik skabsdøren op og lyset fra soveværelset, fik hende til at trække sig væk fra Anton mens hun smilede undskyldende til ham. Hun så ham flygtigt i øjnene, hvorefter både hun og Anton blev trukket ud af skabet af dem der havde smidt derind til at starte med - for nu var det en andens tur.

Afsluttet efter ca. 10 posts hver.