10 minutes in heaven: Logan og Freddie

[Freddie Day]

Det var lidt en spontan beslutning, da Freddie havde taget Logan Filch og Anton under armen for at finde noget nyt at foretage sig. Han var ikke i rummet længe, før han pludselig fandt sig selv stuvet ind i et kost med selvsamme løve og han smilede sit bedste tandsmil til kammeraten.

"Her er hyggeligt, yeah?" bemærkede han og lænede sig lidt ind mod ham.

[Logan Filch]

Logan havde haft sine forhåbninger om kosteskabet. Det var bestemt ikke den her pølsefest han havde forestillet sig. Og ærligt anede han ikke om det ville være bedre hvis han vendte Freddie ryggen. Nej... nej... det ville klart blive værre.

"Day, ryggen mod væggen i stedet for brystet mod mig," Bemærkede han med et akavet grin.

[Freddie Day]

Freddie grinede, lyden en anelse hæs og uden skyggen af fortrydelse. Han tog et enkelt skridt tættere på og trak fingrene gennem håret.

"Da ikke uden, at du kan få lov at røre lidt ved mine slatne mavemuskler?"

[Logan Filch]

Logan brød sig bestemt ikke om hvordan kammeraten kom tættere på med sine klamme bemærkninger og sin... hankønshed. "Day," Kom det advarende fra ham.

"Jeg ville ikke engang røre dig med spidsen på min tryllestav."

[Freddie Day]

"Jeg kan da godt røre lidt ved spidsen af din tryllestav," drillede Freddie sorgløst og uden at tage sig det mindste af Logans advarende tonefald. Han var beruset og let om hjertet.

"Men jeg kan selvfølgelig også vende min numse til dig i stedet. Hvis du hellere vil have udsyn til den? Jeg har kun hørt gode ting om den."

[Logan Filch]

"Skal du være så klam, mand?" spurgte Logan med himmelvendte øjne og intet behov for at Freddie skulle vise ham noget som helst. Ja, eller røre ved ham.

"Du vender dig om, men jeg gør det samme. Forstået?" Beruset eller ej, havde han intet behov for at give ham noget at drille ham med - eller give eleverne på den anden side af skabsdøren, noget at tale om.

[Freddie Day]

Freddie slap en munter lyd og kunne virkelig ikke tage sig af, om Logans skrøbelige maskuline ego var presset eller ej. Han havde drukket og fandt det usigeligt underholdende at tage et skridt frem, til han kunne mærke varmen fra Logan mod sig.

"Du tænker ikke stadig på vores kys tidligere?" Det ville han måske ikke selv have gjort, hvis ikke det var så objektivt morsomt.

[Logan Filch]

Logan strakte en arm fremad, nærmest for at presse Freddie så langt væk fra sig som muligt. Varmen sad og brændte i kinderne. Han havde lidt lyst til at ørle. Ligesom han havde haft lyst til, da Freddie havde presset sin våde, cigaretsmagende munde mod hans under flaskelegen.

"Vil du lige... sikker afstand, mate," indvendte han igen. "Lad være med at nævne det der igen, forstået?"

[Freddie Day]

Freddie var lavet af hvidt brød og spaghetti og måtte tage det halve skridt tilbage, det nu var muligt i kosteskabets mørke. En munter lyd forlod ham, selvom han måske burde kende Logan godt nok til ikke at presse videre på.

"Jeg troede, det var sådan, folk plejede at have det med at kysse dig."

[Logan Filch]

Logan sænkede armene igen, egentlig ret glad for at Freddie i det mindste ikke bare blev ved med at skubbe. Han himlede teatralsk med øjnene.

"Skal vi lige rette det der folk til damer?" spurgte Logan. "Du kyssede mig. Jeg kysser aldeles ikke personer med vedhæng mellem benene. Nope. Nah-uh."

[Freddie Day]

Freddie var grænsesøgende, så det battede, men i sidste ende var han ikke meget for at søge over grænsen. I hvert fald ikke, når der stod noget på spil. Af samme årsag blev han også stående, hvor han var og lod den ene hånd glide ned i lommen.

"Du tænker virkelig meget på det, yeah?" kunne han dog alligevel ikke dy sig for at fortsætte.

[Logan Filch]

Logan ville virkelig gerne have at minutterne lige kunne gå lidt hurtigere. Han lagde armene over kors og lænede ryggen mod væggen, i håb om at etablere mere afstand mellem dem. Ikke at skabet gjorde den slags særlig nemt. Pladsen havde kunne blive langt bedre udnyttet med Rosie Day . 

"Du bliver ved med at bringe det op. Ville du ikke langt hellere have endt med en tøs herinde?"

[Freddie Day]

De stod stadig tæt. Freddie strejfede i hvert fald hans arm, da han var ved at hæve hånden for at hive den gennem håret; et projekt, der hurtigt blev droppet på grund af den begrænsede plads.

"Selvfølgelig," svarede han med et træk på skuldrene. "Men det handler om at få det bedste ud af hvert øjeblik, mate."

[Logan Filch]

Logan havde virkelig lyst til at gribe fat i døren, men han var nok bevidst om at nogen forsøgte at holde den lukket, at dømme på rumsteringen på den anden side.

"Og det her er det bedste?" bemærkede han med en fnysen.

"Jeg kan tænke på bedre. No offence."

[Freddie Day]

Freddie himlede med øjnene, men havde gået på Hogwarts længe nok til at vide, at det af og til kunne være svært at få budskabet igennem til de tykpandede Gryffindors. Han lænede sig ind mod væggen og tog sig til brystet.

"Auch. Du sårer mig dybt, bror."