Fare på færde [S]

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke undgå også at slippe en lidt spændt lyd over måden hvorpå søgerens krop kolliderede med hendes. Væggen var kold mod ryggen, men der var nu også noget over iveren han mødte hende med, der sendte varmen gennem kroppen på en måde der straks gjorde kyssene mere krævende.

En hånd fandt ind mellem de mørke lokker og snart havde hænderne bevæget sig op langs hans sider og krøllet skoleskjorten i en ivrighed efter at knuge materialet lidt i håndfladerne.

"Mhm. Hvorfor. Har du ikke. Opsøgt mig?" spurgte hun mellem kyssene.

[Kiaan Patil-Fawley]

Coras hænder op af hans sider fik en behagelig gysen til at gå igennem hele Kiaans krop, og han besvarede det ved at trykke sig endnu tættere til hende, og hans hænder bevægede sig ned af hendes hofter for at lægge sig omkring hendes baller.

"Mmh." lød det dæmpet fra ham, da han fandt sig uvillig til at slippe hendes læber. "Jeg vidste ikke... om du ville have at jeg... at jeg opsøgte dig sådan her." tilstod han. Det var måske ikke hele sandheden, men det var heller ikke en løgn. Efter det, de havde gjort sammen sidst, havde der været en slags bitter eftersmag, som ikke havde været der før. Måske var det fordi han et eller andet sted vidste at det var opstået af en helt anden motivation end ellers. Og så var der dét med Olive.
Kiaan slap langsomt Coras læber og forsøgte at møde hendes blik i halvmørket. "Var det forkert af mig?"

[Cora Greengrass]

Det var som om spørgsmålet ikke havde kunne holde sig selv tilbage. Selv ikke om hun forsøgte at drukne det i berøringer og dybe, krævende kys. Hun havde brug for at tale det igennem, selvom det blev gjort under forudsætning af noget langt mere fysisk. Måske, egentlig, noget langt mere overfladisk.

Åndedrættet var allerede skævt, da hun tvang læberne fra Kiaans, så han bedre kunne besvare spørgsmålet. "Ja, det var det," svarede hun ærligt og ligefremt.

Fingrene gled over materialet der omgav hans bryst. "Jeg kan godt lide at blive set, modsat hvad du tror."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan blev svar skyldig, og i takt med at intensiteten i hvad de lavede faldt, lod han også sine hænder trække sig tilbage fra Coras baller, for i stedet at finde hendes hofte igen. Hendes åndedræt var ikke det eneste som allerede var påvirket; brystkassen under Coras fingre hævede og sænkede sig i taktfaste, dybe åndedrag, og selv om der i det øjeblik ikke var noget han ville mere end at fange hendes læber igen, fornemmede han at det ikke var så ligetil.

Han vædede sine læber og dvælede lidt ved smagen af hende på dem.
"Jeg ser dig." lød det dæmpet fra ham, før hans mundvige måtte vippe en smule opad. "Eller... måske ikke så godt lige nu, men... du ved hvad jeg mener."

[Cora Greengrass]

Cora var ikke god til at snakke om sine følelser, eller noget andet der potentielt kunne male hende svag. Derfor var det langt nemmere at presse det ind i de hede øjeblikke, frem for at opsøge søgeren og kræve de svar som hun var så afsindig bange for at få. Desuden... kunne det være han malede svarene lidt mere, når han havde motivationen foran sig.

Hun lod ham tale, men fik måske ikke alt det ud af det som hun ønskede. Et kys blev presset mod hans læber og det dvælede lidt der, mens hånden gled længere ned mod hans buksekant.

"Hvem tænker du på før du falder i søvn om aftenen?" spurgte hun så.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var ikke sikker på om han forventede et verbalt svar eller noget andet, men han fandt alligevel sig selv overrasket da Cora kyssede ham igen. Men ikke så overrasket at han ikke gengældte det, og grebet om hendes hofte blev strammet en smule.

Da han så mærkede hendes hånd søge ned over hans mave, måtte han dæmpe en udånding mod hendes bløde mund. Men han ville ikke have at hun standsede.
"Dig," svarede han dæmpet, mens hænderne gradvist søgte ned af hendes nederdel og op under stoffet. "jeg tænker på dig." Heller ikke en løgn. Mange nætter havde Cora sneget sig ind i hans tanker mens han lå i sin seng, og det var ikke fordi han kæmpede synderlig hårdt imod det.
Han nappede blødt i hendes underlæbe. "Tænker du på mig?"

[Cora Greengrass]

Cora havde mærket en nervøs flaksen indeni ved den blotte mulighed for at Kiaan skulle give hende et andet svar end det hun gerne ville høre. Samtidig vidste hun ikke hvor reelt svaret der kom var - nu hvor hun stod med hånden nær hans buksekant -, men hun spillede sine kort, og smilede da også ved udfaldet.

Dig. Så han tænkte ikke på Olive...

"Mhm," svarede hun med et nik, før læberne strejfede hans igen. Hun følte sig ør over hans berøringer under nederdelens materiale, og mærkede sig selv presse sig mere mod ham. "Temmelig ofte."

[Kiaan Patil-Fawley]

Der var noget utrolig pirrende i måden Coras læber kun netop strejfede hans, mens hendes hånd dansede omkring hans buksekant. For slet ikke at tale om bekræftelsen i at hun havde tænkte på ham, som kun bidrog til at ophidse ham mere. Og sådan som hun pressede sig mod ham, blev han kun mere bevidst om det.

"Rører du dig selv?" hørte han sig selv mumle mod hendes læber. Hjertet bankede hårdt i brystet på ham, og hans hånds vandring op af Coras lår fik kun varmen i det lille rum til at stige.

[Cora Greengrass]

"Ja," sagde Cora hæst, og pyntede nok grundigt på sandheden. For i virkeligheden havde hun ret svært ved at udforske sig selv, når hun delte sovesal med andre piger. Visse der bestemt ville bruge det mod hende, skulle de opdage hvad hun lavede bag de tunge, grønne gardiner der omgang sengen.

Grænsen var i hvert fald svær at nå på egen hånd i dén setting, men hun havde skam haft fingrene dernede. "Gør du?" Hun lod fortænderne flygtigt lukke sig om hans underlæbe, før en hånd sneg sig ind under hans skoleskjorte for at berøre huden lige under navlen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Maven blev instinktivt trukket en smule ind i ren spænding, da Coras hånd fandt vej under hans skjorte og berørte den bare hud under den. Det havde fået ham til at gispe let mod hendes mund, før en dæmpet bekræftende lyd kom fra ham.

"Ja." mumlede han dæmpet. Han anede ikke hvordan det var for pigerne på deres sovesal, men for drengenes vedkommende var Kiaan udmærket klar over hvad der foregik bag de tunge gardiner ved hver seng efter mørkets frembrud. Ikke at drengene talte om det, men på sig selv kendte man vel andre. Og når Cora havde sneget sig ind i hans tanker bragte det som regel med sig sine spændinger som han måtte få ud af kroppen.
"Er det derfor du sov dårligt i nat?" mumlede han derefter, da han nappede ud efter hendes læbe igen, og hans fingre nåede kanten af hendes blonder.

[Cora Greengrass]

En dæmpet og hæs lyd forlod de næsten åndeløse læber, da hun mærkede hans fingre nærme sig blonderne. Den ene hånd bevægede sig dybere ind mellem de mørke lokker, mens fingrene fra den anden hånd nussede han kælent over det varme og bløde maveskind.

"Ja," kom det dæmpet fra hende. Åndedrættet virkede skævt, og ordet var kun delvist sandfærdigt. Nok havde hun mærket iveren efter at blive rørt af ham igen, men hun havde også været urolig for hvorfor han ikke havde taget kontakten. Nu sagde han at det var hende han tænkte på. At det var hende han rørte sig selv til mindet om. "Jeg har brug for at du rører ved mig igen."

Hun var da heller ikke sen til at åbne den øverste knap i hans bukser - efterhånden med lidt mere erfaring i fingerspidsernes bevægelse.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne ikke sige hvad det var, der ophidsede ham mest: følelsen af Coras varme lår og tynde blonder mod fingrene; følelsen af hendes hånd som fortsatte over hans bare mave og til bukserne, og med en næsten øvet bevægelse knappede knappen op; eller hendes dæmpede bøn mod hans mund. Det hele smeltede sammen i ét, og gjorde ham næsten helt ør, og i stedet for at sige noget, pressede han sin mund mod hendes i et krævende, hedt kys.

Han efterkom også hendes ønske, da begge hænder søgte ind under hendes skolenederdel og greb fat omkring hendes bagparti, og han trykkede sin krop tæt ind mod hendes, så hun blev holdt mellem ham og væggen bag sig.

[Cora Greengrass]

Cora følte sig virkelig som den eneste pige i verden for søgeren, når de stod sådan her. Især når hun kunne få ham til at bekende alt muligt i mørket, som fik håbet i hende til at flakse igen. Desuden kyssede han fantastisk, og fingerspidserne summede virkelig efter muligheden for at røre ham igen.

Hovedet gled en anelse på sned, så hun nemmere kunne gøre kysset dybere. Et suk skubbede sig dog ind mellem læbernes møde, da hun mærkede et større pres mod væggen bag sig - og mod søgeren, hvis krop hun nu kunne mærke så tæt mod sin, at hun kunne mærke hans begejstring.

Selvom det var lidt svært, på grund af stillingen, åbnede hun hans bukser helt og lagde en hånd omkring ham udenpå det sidste lag stof.

[Kiaan Patil-Fawley]

Kysset blev gjort dybere, og Kiaan tøvede ikke med at lade sin tunge søge hendes. Det hele føltes så godt. Han anede ikke hvordan han ville have det med det når hormonerne havde lagt sig igen, men i nuet føltes det hele så vidunderligt pirrende og godt - især da Cora fik åbnet hans bukser helt, og hendes hånd lagde sig over hans underbukser.

Han bed et støn i sig, som kun viste sig i form af en varm udånding mod Coras mund, før han igen fordybede sig i deres kys. Hans hænder klemte omkring det faste bagparti, for fingrene hægtede sig omkring blondernes tynde stof, og trak ned i dem.

[Cora Greengrass]

Cora var komplet opslugt af situationen og mørket der omgav dem. Hun moslede sig ud af blonderne, så snart han fik trukket ned i dem, så kun skolenederdelen og de lange strømper var tilbage. Det var en farlig leg, når man tænkte på den mulige aktivitet på gangen ude foran, når hendes trusser lå på gulvet, men det føltes som en mægtig god ide lige nu.

Hun trak ham tættere igen, med et fast greb i hans nakkehår. Læberne trykkede sig mod hans, før hun listede hånden ind under hans underbuksemateriale, så hun kunne mærke hans varme mere direkte.