Rule number one, is that you gotta have fun

[Alissa Avery]

Siden sommerferien året forinden havde Alissa primært dedikeret sine ferier til én person. Men hun kunne selvfølgelig ikke holde helt fri for de sociale forpligtelser og hun inviterede da også pigerne over, så de kunne gøre sig klar til festen hos River Felix Martel sammen.

Inde på sit arbejdsværelse sad Hamish Buchanan, men det var efterhånden mere end en time siden, at hun havde set ham. I stedet kastede Alissa et blik på Cora Greengrass, hvis refleksion hun kunne se i sminkebordets store spejl.

"Er det sådan, du har tænkt dig at have dit hår?"

[Cora Greengrass]

Coras fingre havde guidet håret op, men kun fæstnet det hist og her for at se hvordan resultatet ville være, uden helt at forpligte sig til det endnu. Hun havde egentlig snoet lokkerne tidligere og haft en målrettet plan om at have det løst, eller i det mindste i half-up stil, indtil den fortrængte nervøsitet meldte sig. Om at det var mere sikkert at hæve håret, hvis nu nogen (som Cailean Morgaine skulle finde på at hive i det). Ikke at hun vidste om den dreng overhovedet var velkommen til festen.

"Hm?" Øjnene søgte Alissas i spejlets refleksion.

"Måske. Jeg overvejer det."

[Alissa Avery]

Alissa slap en tankefuld lyd, der sagde det hele, selvom hun ikke satte ord på. I hvert fald ikke med det samme. I stedet fik hun snoet de sidste lyserøde hårstrå op og studerede sit spejlbillede, før hun langsomt vendte sig om i stolen.

Silkekåben gled lidt op, men hun forsøgte ikke at rette den til eller på anden måde at skjule sin fremtræden. Hun hvilede i sit udseende, selvom det meste af den lyse hud var blottet, som hun sad kun i sorte blonder og mørke strømper fæstnet til hofteholderen.

"Altså, jeg ville ikke gøre det. Ikke med dén ..." Blikket gled ned over veninden. "... underkjole."

[Cora Greengrass]

Det var utroligt så meget en dæmpet lyd kunne fortælle. Cora lod da også snart to fingre begynde at pille nålene ud der havde båret håret opad. Brune lokker faldt ned omkring skuldrene igen, altimens hun flygtigt skævede mod den kønne skikkelse på stolen. Pigen så mange måtte drømme om.

Hun fangede sine egne øjne i spejlbilledet snart efter, da Alissa begyndte at tale. Blikket flakkede nedad over kjolen med de blottede skuldre, som gik omtrent til midt på låret.

"Jeg tager noget over," forsikrede hun veninden om, nærmest for at forsvare beslutningen. Hun havde sine ideer om at hvis både Olive og Kiaan Patil-Fawley kom til festen, måtte hun bruge andre kneb. "Synes du ikke om den?"

[Alissa Avery]

Alissa slap en bekræftende lyd og lod sig formilde. Hun havde da også engang haft lignende på. Faktisk havde hun endda tyet til mugglerklæder ved flere lejligheder, dengang hun skulle forarge psykopaten eller sætte sig op mod sin familie.

"Hvem har du den på for?" spurgte hun derfor, i stedet for at besvare spørgsmålet. Blikket vendte tilbage til Coras øjne.

[Cora Greengrass]

Det var nok en form for mildt oprør. Cora ønskede at vise at hun var meget at vinde, men mere at miste. Ærligt var hun træt af at skulle tigge fyre som ekskæresten Ian Ogilvy (selvom det var en evighed siden), eller søgeren med det mørke hår, om noget som helst. Det ville være rart hvis det gik begge veje.

Smilet snoede sig en anelse opad ved spørgsmålet. "For mig selv, til dels," svarede hun. Det var ikke ligefrem uærligt. "Nu hvor det ikke er en skolefest, blev jeg måske fristet af bare at kunne finde en pæn kjole uden begrænsninger."

[Alissa Avery]

Selvfølgelig forstod Alissa behovet, men der var ingen andre end Hamish Buchanan (og veninderne, når de klædte om), der fik lov at se så meget af hende og det havde hun det helt fint med. Hun forstod, at det handlede mindst lige så meget om, hvad man skjulte, som hvad man viste frem.

Til gengæld vidste hun også, at Cora skjulte noget, der ikke var hud og hun studerede hende vurderende. Så rejste hun sig op og gik hen til klædeskabet.

"Så, du vil have mig til at tro på, at du ikke har set nogen siden Ogilvy?"

[Cora Greengrass]

Cora havde alle intentioner om at smække nogle ikke-gennemsigtige strømpebukser på, når nu kjolen var så kort. Ellers ville det nemt blive pinligt at skulle sidde ned til festen.

For nu, rettede hun på sit hår og forsøgte at vurdere hvordan det skulle falde eller om det skulle flettes, mens Alissas kurs var lagt over mod det misundelsesværdige klædeskab.

"Jeg har ikke datet nogen," svarede hun så med en skuldertrækning. Det kunne man næppe beskrive noget af det som. Hun puttede lidt tintet læbepomade på bagsiden af hånden, før hun duppede det på med en pegefinger. "Måske skal det dog ændre sig."

[Alissa Avery]

Det vurderende blik gled over kjolerne, som havde Alissa ikke allerede besluttet sig for, hvad hun skulle have på. Det var da også den sorte kjole, hun endte med at trække frem og gik ud til Cora igen.

"Ja?" opfordrede hun utålmodigt. Hun havde opfundet de retoriske kneb, der tvang folk til at spørge ind og hun havde ikke selv tænkt sig at være offer for dem.

[Cora Greengrass]

Cora havde god udsigt til klædeskabet med hjælp fra spejlet. Den smukke kjole Alissa, nærmest med et utroligt overskud, trak ud var nok en blandt mange. Hun duppede lidt mere rosa mod læberne.

"Ja," gentog hun, men fortsatte med det samme. "Måske er festen en god mulighed for at kigge lidt på mulighederne."

[Alissa Avery]

Alissa troede hende ikke så meget som et sekund og det begyndte langsomt at gå dronningebien på. Hun hang kjolen op på den anden side af døren, før hun lod kåben glide ned ad armen, svang den over armen og lagde den så på sengen.

"Så du droppede bare det med Kiaan Patil-Fawley?" spurgte hun henkastet og åbnede kjolen, før hun trådte ned i den.

[Cora Greengrass]

Selvom Cora var temmelig sikker på sin seksualitet, flakkede øjnene da mod Alissa da hun afklædte sig kåben. Hvordan kunne man lade være? Det var måske netop også dén distraktion der gjorde det svært for hende ikke at afvige spørgsmålet helt så godt som hun havde ønsket.

"Nej," svarede hun så, overrasket over sin egen ærlighed. Blikket blev tvunget mod hendes egne, brune lokker, som hun gled fingrende gennem dem.

"Er du vred på mig?"

[Alissa Avery]

Knapt bevidst om handlingerne trak Alissa kjolen op og tog sig god tid med at lukke den. Hun studerede sig selv lidt i det store spejl, drejede rundt og stillede sig med siden til.

"Jeg er ikke vred," konstaterede hun og rettede først dér blikket mod Cora igen. De to veninder, der sad og talte i den anden ende af rummet, var blevet påfaldende tavse, blikkene på dem opmærksomme. Alissa fjernede dog ikke blikket fra den yngre slange.

"Jeg troede bare, at du forstod, at veninder ikke lyver for hinanden."

[Cora Greengrass]

Cora kunne ikke forestille sig at Alissa aldrig havde løjet eller pyntet gevaldigt på sandheden overfor de andre sirener. Det syntes dog latterligt at pointere og - faktisk, kunne skolens dronning med enkelte ord, få hende til at skamme sig over at hun havde været uærlig. Eller nærmere, ikke havde fortalt sandheden.

"Undskyld," Fik hun sagt og slog blikket ned for et sekund.

"Det var bare en smule pinligt. Det beklager jeg, A."

[Alissa Avery]

Alissa tog sig ikke meget af, hvad Cora fandt pinligt. Det var vigtigere, at hun forstod lektien og Alissa trådte tættere på hende.

"Vi kan jo hjælpe dig, C. Det er dét, veninder er til for," konstaterede hun, netop som hun nåede frem. Fingrene fangede mørkt hår og fulgte det ned.

"Men hvis ikke du taler til os, bliver jeg jo i tvivl om, hvorvidt vi rent faktisk er veninder." Faktisk fortalte blikket helt tydeligt, at det ville de ikke være i den situation. Hun slap hårlokken, kun for at kunne stryge den bag hendes øre øjeblikket efter.

"Og det er ingen af os interesseret i. Vel?"