Ærlighed giver dig ikke mange venner, men de rigtige

[Althea Roberts]

Thea smilede svagt henført, før hun blev lidt mere ædruelig og rettede sig op i lænestolen.

"Næsten. Det var det første rigtige kys." Hun havde ikke lyst til at tælle julefesten med. Det havde været sådan en dårlig aften.

"Og andet og tredje," tilføjede hun med et glimt i øjet. "Forbløffende godt kyssested, mellem alle bogreolerne..."

[Summer Maddox]

Summer kunne ikke lade være med at grine. Ikke, at hun ikke sagtens kunne relatere til det. Ærligt talt føltes alle steder som et forbløffende godt kyssested, når det var med Ailis C. Finnigan. Men ved den tanke var kinderne allerede for varme, til at hun lagde ord på den.

"Er du nu sikker på, at det ikke var en dagdrøm?" drillede hun velmenende. "Det lyder næsten lidt for perfekt."

[Althea Roberts]

Althea lod sig selv grine lidt og føle sig let. Hun nikkede. "Sikker," svarede hun. "Jeg tror ikke jeg ville diskutere plottet i Nord og Syd i en dagdrøm..." Hun kneb øjnene lidt sammen.

"Og dog.. "

Et muntert fnys forlod hende og hun rystede på hovedet. "Har du haft Ailis hjemme på besøg? Eller omvendt?"

[Summer Maddox]

Summer slap et muntert fnys og sank lidt dybere ned i lænestolen. Hun havde egentlig haft planer om en kop te, men det involverede at rejse sig. Så hun pakkede i stedet karamellen ud og stak den ind i kinden.

En bekræftende lyd blev indledningen, før hun kunne få tænderne nok fra hinanden til at forme ord. "Vi besøgte hinanden lidt på skift i sommerferien. Vi var også hos hinandens bedsteforældre," fortsatte hun med et varmt smil. "Og, ja, i juleferien sås vi også."

Det var først nu, at det slog hende, at hun ikke kunne huske, hvornår hun sidst var gået en uge, uden at se Ailis C. Finnigan. Tanken fyldte maven med sommerfugle.

[Althea Roberts]

Thea smilede varmt over Summer, selvom hun godt havde en overordnet forståelse af at det vist ikke havde været helt ligetil med Ailis og Summer heller. På den måde var alting jo ikke så let, men lige nu virkede hun rigtig glad og det blev hun hængende i.

"Det lyder dejligt," medgav hun, selvom hun vist intet håb havde om at møde Corbans bedsteforældre. Han kunne selvfølgelig møde hendes, men det var nok mere Abraham Roberts han skulle møde og dén del virkede til gengæld relativt intimiderende. Hun anede ærlig talt ikke hvordan det ville udspille sig...

"Skal I så også mødes i påskeferien?"

[Summer Maddox]

Summer anede ikke, at det ikke havde været ligetil. Jo, hun havde en svag mistanke om, hvem der havde efterladt Ailis C. Finnigan med et knust hjerte, da de havde lært hinanden at kende, men hun vidste intet, om hvad der var sket efterfølgende.

For hende var det bare et spørgsmål om, at de havde taget det i det tempo, der fulgtes helt naturligt. De var trods alt ikke engang kærester og hun rykkede lidt på sig over at fortælle om det, selvom hun havde en fornemmelse af, at Ailis stod ved sine valg. Og dem, hun kyssede med.

"Det håber jeg," svarede hun da også ærligt og trak fødderne op til sig i stolen, sko og det hele stadig på.

[Althea Roberts]

Thea skævede lidt til Summers sko i den pæne, rene sofa og klarede halsen en smule.

Hun lyttede og nikkede, men var også lidt distraheret.

"Synes du ikke det er lidt synd at give husalferne ekstra arbejde?"

[Summer Maddox]

"Hm?" spurgte Summer, ikke vanvittigt intelligent, men også oprigtigt forvirret. Hun var så vant til, at møblerne gerne måtte blive lidt beskidte og at der generelt var højere til loftet og det var først ved et blik mod sine sko, at hun skyndte sig at sparke dem af.

"Det tænkte jeg ikke lige over." Samvittigheden var til at høre i tonefaldet.

[Althea Roberts]

Thea smilede svagt og rystede lidt på hovedet.

"Det er også bare fordi jeg synes det er virkelig synd for dem med alt det de bliver sat til, bare fordi vi har det mageligt. Alt det slavearbejde..."

Hun rynkede panden dybt.

[Summer Maddox]

Summer var da ikke ukritisk begejstret for den magiske verden, men der var også ting, hun knapt nok tænkte over. Husalferne var blandt dem og hun kløede sig forlegent på kinden.

"Ja. Med alt det, magi kan, burde man også tro, at man kunne finde en smartere måde."

[Althea Roberts]

Thea nikkede og satte sig lidt mere op i stolen.

"Ja, det er endnu en af de håbløst gammeldags ting i det magiske samfund. Det er som om de gik i stå i middelalderen og ikke fatter at samfundet rundt om dem er blevet så meget bedre!"

[Summer Maddox]

Det var gået fra en lidt svævende samtale med bløde smil om læberne, til at Summer sad over for en temmelig passioneret Thea. Hun trak endnu en karamel frem fra lommen og nikkede lidt.

"Det virker i hvert fald, som om der er nogle tabte potentialer," bemærkede hun påpasseligt.

[Althea Roberts]

Thea nikkede, men vidste også godt selv hvad der skete med hende når emnet faldt på gammeldags magikere. Hun åndede lidt ud og klarede halsen.

"Undskyld. Det er bare... Noget jeg tænker meget over."

[Summer Maddox]

Cellofanen knitrede, da hun fik pakket karamellen op. Den blev stukket ind i kinden og gav hende en fin undskyldning til bare at nikke lidt til Thea.

"Du skal ikke undskylde," forsikrede hun hende da også, selvom det ikke var helt tydeligt gennem karamellen. "Jeg har nok bare ikke tænkt så meget over det."

[Althea Roberts]

Thea forstod noget med at undskylde og smilede svagt at Summers gnasken.

"Nej... Men de præsenterer det jo heller ikke som slaveri. Det er de alligevel for kloge til..."