Huhej vilde dyr

[Susan Faulkner]

"En afstemning?" Sagde hun. "Hvem skal stemme om det?" Spurgte hun. Hun kendte ingen der gad se på hofter og bedømme hvilke der var mest kvindelige. I hvert fald ikke hvis det var Freddie og Susans hofter.

[Freddie Day]

"Vi skal nok finde nogle," svarede Freddie uden skyggen af tvivl. Han så da heller ikke særlig bekymret ud som han trak på skuldrene.

"Sikkert til Rivers fest. Hvis du skal med?"

[Susan Faulkner]

Susan spærrede øjnene op ved tanken om at folk skulle kigge på hende til en fest.Hun havde egentlig tænkt sig at blive hjemme, men hun ville gerne virke sej overfor Freddie for han var jo en af de ældre elever.
"Jada, helt sikkert. Den skal man da med til." Sagde hun i et så håbløst forsøg på at lyde som om hun altid tog til fester, at det blev ret tydeligt hun aldrig gjorde.
"Bare danse natten lang og drikke drinks, sådan."

[Freddie Day]

Freddie hævede brynene lidt og kunne da heller ikke holde munden helt lige. Men han undlod dog decideret at more sig over hende og nikkede en enkelt gang.

"Det var det jeg tænkte, yeah," svarede han afslappet.

[Susan Faulkner]

Susan var virkelig en akavet teenager og det stoppede åbenbart ikke der.
"Ja det bliver mega sjovt." Sagde hun lidt for højt og slog ud med sin ene arm. Nu blev hun jo nødt til at tage med, lort, hvad skulle hun nu gøre.
Ubevidst strammede hun grebet om hans arm, mens hendes hjerte slog hurtigere og hun var allerede nu ved at blive nervøs for festen. Så hellere en dum Slytherinelev, det vidste hun hvad var. Fester havde mærkelige uskrevne regler og episoder hvor man stod alene i et hjørne og følte sig dum fordi man tog med.

[Freddie Day]

Freddie rykkede armen lidt, da hun strammede taget, men prøvede ikke at trække den til sig igen. Han trak bare hånden gennem håret, før han stak den tilbage i lommen.

"Jeg har ellers ikke set dig til festerne før?"

[Susan Faulkner]

Suan blev pludselig meget bevidst om hvor tæt de gik og trak hånden til sig, under påskydelsen af at tjekke om hun stadig blødte. Hun trak på skuldrene over hans ord og smilede skævt.
"Ja, det er der mange der siger. Jeg er ikke en man lægger så meget mærke til." Sagde hun og blottede tændeene i et akavet skævt smil. Hun vidste ikke hvorfor hun blev ved med at lyve, men hun var overbevist om at Freddie ikke ville gide at være venner hvis han vidste hvor stor en taber hun var.

[Freddie Day]

Det ville være nemt at føre blikket ned over hende og bemærke, at han nu ikke ville have overset hende, men Freddie holdt sig for en gangs skyld for god til det. Han trak bare på den ene skulder.

"Så er nu vel et fint tidspunkt til at ændre på det."

[Susan Faulkner]

Susan ville helst bare blive i skyggerne, men nu gik den vist ikke længere. Eller måske kunne hun trække den lidt endnu.
"Ikke nødvendigvis, jeg kan ikke lide opmærksomhed." Sagde hun. "Kan du lide opmærksomhed?" Spurgte hun for at de ikke snakkede mere om hende.

[Freddie Day]

Blikket fandt til siden og tog hende ind, før han rettede det frem igen med et skuldertræk. Ikke, at svaret var svært eller at han ikke havde nok selvindsigt til at vide det, trods alt.

"Det er ikke det værste, jeg kan forestille mig," svarede han afslappet og mildest talt i underdrivelse. Smilet var skævt.

[Susan Faulkner]

"Hvorfoe kan du godt lide det?" Spurgte hun nysgerrigt. Hun forstod ham ikke rigtig, så det logiske var vel at spørge ind til det. Selv hvis han ikke kunne svare hende.

[Freddie Day]

Freddie havde ikke forventet spørgsmålet, men tog det med samme afslappethed som normalt. Han tænkte da heller ikke nærmere over svaret, men kastede bare et blik ned på hende.

"Hvad er der ikke at kunne lide?"

[Susan Faulkner]

"At folk kigger på en, at de snakker om en, at man kan gøre noget folk griner af, eller synes man ser dum ud." Sagde hun og kunne sagtens finde på mere hvis han havde brug for flere punkter på listen. Hun sukkede. "Hader det."

[Freddie Day]

Freddie hævede brynene lidt og så på hende. Det var meget negativitet fra en femtenårig. Men han havde trods alt fået hende til at bløde og fortsatte med et træk på skuldrene.

"Det kunne ellers sagtens være min liste over grunde til at kunne lide det."

[Susan Faulkner]

Susan skævede til ham med store øjne og blev helt stum. "Okay." Sagde hun og var nu løbet tør for ideer til hvad hun skulle sige eller gøre. De var åbenbart forskellige og Susam vidste ikke hvordan hun skulle håndtere det. Derfor gik hun bare videre og overvejede om Freddie nu ikke kunne lide hende mere.