Begivenhedsløst [S]

[Iris Burke]

Iris' mave gav et behageligt sug under tyngden af hans hånd og ved hans ord var varmen tilbage i hendes kinder; en varme, som stadig ikke havde det mindste med forlegenhed at gøre.

"Oh," musede hun og foldede armene bag hans nakke. Hun bøjede håndledet, så fingerspidserne kunne stryge over huden. "Jamen, så må vi jo finde på noget andet til dig..."

[Willard Ollivander]

Hårene rejste sig i Willards nakke og han fattede ikke at de havde den samtale. Hans bukser føltes lidt tætte og han forsøgte at tænke på sin bedstefar. Alt for at dæmpe entusiasmen lidt.

"Som hvad?" Hans stemme var hæs.

[Iris Burke]

Iris' hjerte hamrede også en helt god del, men samtalen med Jemima Burke havde sat visse tanker igang og nysgerrigheden var til at tage og føle på. Og netop det sidste var da også lidt omdrejningspunktet.

Hun klarede halsen lidt over spørgsmålet og havde strakt sig nok til at næsetippem strøg blidt mod hans. "Hvad end du ellers ville have på i vand, vel," svarede hun, helt dæmpet og bare en anelse åndeløst.

[Willard Ollivander]

Willard havde stadig sin hånd på Iris' bagdel og han var grundigt distraheret af det hele, ikke mindst hendes åndeløse tonefald.

"Tjoh. Men jeg ville normalt ikke have noget på," mumlede han lavt. "Og det er lidt unfair hvis du har badetøj på."

[Iris Burke]

Iris var ikke selv upåvirket af emnet, som i teorien føltes lidt skandaløst, men som i praksis snarere fik hende til at krible lidt af spænding.

Ved hans bemærkning måtte hun dog lige fugte læberne, mens hun overvejede hans ord og maven gav et dybt syg, da hun besluttede sig for et svar. "Jeg kunne jo glemme det..."

[Willard Ollivander]

Nøgne Iris. I et badekar. Tankerne om bedstefar Ollivanders ene næsevorte måtte intensiveres grundigt og Willard tog en dyb indånding.

"Ja," kunne han ikke lade være med at udånde begejstret. "Ja, det kunne du jo.. "

[Iris Burke]

Det var et skridt mere, end hun først havde tænkt, men hun hørte begejstringen i Wills stemme og af samme grund kunne hun ikke helt få sig selv til at fortryde.

"Ret uheldigt," åndede hun selv ud, smilet tydeligt i stemmen, mens næsen strøg langs hans. Hun fugtede læberne. "Også lidt, at det ikke er lige nu."

[Willard Ollivander]

Willard var ekstremt begejstret, men han havde også seriøse udfordringer med at holde sin begejstring på et niveau, så den ikke stak direkte ind i maven på Iris. Han klarede halsen lidt og rakte en hånd lidt ned for at justere på sagerne.

"Klart," åndede han en smule håbløst, men også temmelig interesseret. "I morgen, måske...?"

[Iris Burke]

Nåja, måske var et badekar ikke det, hun allerhelst ville, men det lød som et bedre sted at begynde at udforske sine overvejelser end et kosteskab. Til gengæld var Wills bevægelse, tydelig, så tæt som de stod, også en ret god bekræftelse og hun smilede lidt.

"I morgen," medgav hun med et mellemgulv, der slog en kolbøtte. Impulsivt, trods hans forsøg på at skåne hende, rykkede hun sig lidt tættere ind mod ham for at få bekræftet, hvad hun havde tænkt, at han forsøgte at skjule. Smilet vandt lidt, selvom det var ret åndeløst i mørket.

[Willard Ollivander]

Willard slap en lavmælt lyd, da Iris trykkede sig ind til ham og det blev ret svært at skjule ophidselsen. Han klarede halsen.

"Iris," mumlede han. "Det er ikke fordi... Jeg vil ikke være klam." Så han rykkede sig lidt bagud igen.

[Iris Burke]

Iris tog ikke afvisningen til sig. Tværtimod var den en ret fin bekræftelse på, at Will virkelig var en ordentlig fyr og hun smilede over ordene, kun lidt nervøs. Han kunne ikke se det i mørket, naturligvis, men måske kunne det høres i hendes stemme.

"Det gør ikke noget," forsikrede hun hurtigt, men pressede sig ikke ind mod ham igen. "Jeg mener. Det er jo fordi, du ret godt kan lide mig, ikke? Og jeg er lidt nysgerrig..." Kinderne brændte lidt over det sidste, men det var sandt nok.

[Willard Ollivander]

Willard brummede og opgav at tænke på bedstefar Ollivander. Han overgav sig til at tænke på Iris i mørket, som ville være nøgen med ham i et badekar.

"Jo, det er fordi du er... Sindssygt lækker og sød," medgav han. "Hvad er du nysgerrig på...?"

[Iris Burke]

Iris var ret glad for, at han ikke protesterede yderligere. Hjertet hamrede lidt i spænding og selvom hun egentlig havde planlagt at vente med at sige noget til den efterfølgende dag, så vovede hun at bevæge sig ind på emnet nu. Faktisk var det kun lidt mere spændende, her i det omsluttende mørke.

"Hvordan det føles," lagde hun ud, selvom det var lidt en modifikation af sandheden. Hun rettede da også sig selv med det samme, selvom hjertet hamrede. "Hvordan du føles. Er det okay, at jeg siger det?"

[Willard Ollivander]

Willard snappede lidt efter vejret over Iris og hendes ligefremme ærlighed. Han var næsten klar til at komme i bukserne lige dér, bare ved at høre hende sige sådan noget. En lyd af absolut enighed forlod ham dog og han pustede langsomt ud.

"Mener du det...?"

[Iris Burke]

Iris hørte ham snappe efter vejret, men var først sikker på, at det var en god ting, da han slap en opfølgende lyd. Det fik hendes skuldre til at falde lidt og hun kom til at smile over hans tonefald. Denne gang lænede hun sig lidt ind mod ham igen og strøg hånden over hans arm.

"Mmh," bekræftede hun og strakte sig impulsivt lidt, så hun kunne kysse hans hals en enkelt gang. "Vi har været sammen længe og jeg elsker dig. Jeg har lyst til at gøre en del med dig."