Fyraften (s)

[Constantin Montague]

Et smil tegnede sig om Constantins læber, før disse mødte Avas for et øjeblik. Tungespidsen ramte blødt hendes, før munden løsrev sig og han trykkede hende mere mod sig med den ene hånd, der krummede sig tæt og stramt om hendes hofte.

"Sådan her...?" spurgte han drillende, som fingrene fortsatte deres kærtegn. Han havde ikke et specifikt mål for øje, men han nød at pirre hende. Måske som en hævn for hvordan hun forlod ham i sengen.

[Ava H. Montague]

Ava vidste godt at Constantin næppe kunne klare endnu en omgang. Hun var selv skruet anderledes sammen og kunne allerede mærke trykket opbygge sig i hendes krop, jo mere han rørte ved hende. Hun blev altid fuldkommen høj på følelsen og havde i perioder virkelig svær ved at undvære den.

"Uhuh.." mumlede hun og gned sine fingre mod hans hals og trak ivrigt i hans hår. "Mmh. Baby jeg kan aldrig få nok af dig" hviskede hun grødet.

[Constantin Montague]

Den ene hånd forlod hendes hofte, kun for at glide over det nøgne og våde maveskind. Snart lod fingrene sig dog glide ned syd for hendes kære navle, og ned mellem benene.

"Det lyder næsten som en udfordring," drillede han dæmpet og hæst, før han begyndte at røre hende dernede. Fortænderne lukkede sig om halshuden igen, før han tegnede kælende kys over hendes kæbelinje.

[Ava H. Montague]

"En jeg ved du kan klare" mumlede hun svagt. Læberne var aldrig adskilt særlig længe af gangen, hvis ikke det var at bide ned i underlæben, så kom der så mange suk for hende at det var en hel umulig opgave at holde munden lukket.

Hun rykkede let på sine ben så Constantins fingre bedre kunne arbejde og kunne slet ikke lade være med at presse sin bagdel en smule tilbage i takt med hans kærtegn.

[Constantin Montague]

Der var vist ingen tvivl om at han blev rigeligt begejstret selv over Avas bevægelser, mens han rørte hende. Der var noget over måden hvorpå hun pressede sig tilbage mod ham på, der fik ham til at slippe en enkelt, brummende lyd før fingerspidsernes bevægelser blev mindre forsigtige.

"Hvem tilhører du?" spurgte han dæmpet og hæst. Constantin havde altid følt et ejerskab overfor Ava, hvilket havde været tydeligt omkring hans dobbeltmoralske opførsel i dele af skoletiden. 

[Ava H. Montague]

Fuck. Det var alt for godt. Ava kunne næsten bare med tanken få sig selv det sidste stykke ud over kanten. Hendes vejrtrækning var dyb og skælvende og langsomt lod hun sin hånd bevæge sig rundt og lægge sig mod Constantins hofte; pirrende og legende gled hun sine fingre rundt mod den våde hud og tættere mod midten.

"D-dig. Jeg tilhøre dig" hviskede hun og var alt for påvirket til overhovedet at sige ham i mod.

[Constantin Montague]

Constantin var ikke velsignet med den største tålmodighed. Desuden pirrede ordene - som han velnok havde dirigeret over Avas bløde læber - ham gevaldigt. Det var derfor han snart rakte over for at slukke for vandet, og trak hende med sig ud fra bruseren, uden nogen tanke på hvor drivvådt gulvet blev.

"Læn dig fremad." Insisterede han, da de stod ved vasken og den brede disk hvor vandhanen var - lige foran spejlet. Hånden gled ind foran hende igen og ind mellem benene, før en finger blev skubbet dybere.

[Ava H. Montague]

Ava var snart så høj på rusen af hans insisterende og gennemførte kærtegn at hun knapt lagde mærke til da han dirigerede hende ud af bruseren. Hænderne lukkede sig om vasken og hun løftede hovedet for at møde hans blik i spejlbilledet.

Det lange våde hår dækkede halvdelen af hendes ansigt så man kun lige kunne ane hendes sultne dybe blik. Langsomt lænede hun sig frem og måtte i stedet flytte den ene hånd for at placere den med spredte fingre mod spejlet for bedre at kunne holde balancen.

[Constantin Montague]

Ikke nok med at han kunne betragte hende i den ene vinkel - nu fik han også et godt syn mod hendes front og den der frække hedme i hendes blik, hun vist ikke prøvede at skjule for ham. Smilet omkransede læberne, før han begyndte at røre hende med mere ivrighed i sine bevægelser.

Snart kunne han ikke dy sig. Selv hvis han ikke fik mere ud af det, var det simpelthen for fristende til at lade være med at skubbe sig mod hende igen, dirigeret af en fast, knugende hånd om hendes hofte.

[Ava H. Montague]

Ava kæmpede med at holde sig selv oppe; fingrene mod spejlet gled langsomt ned, så man kunne se mærkerne mod duggen. Den første bølge af nydelse der skød igennem hende kunne dog ikke måle sig med den der satte i gang da hun mærkede Constantin helt tæt.

"Fuck Baby.." hviskede hun ståkantet før hun måtte kaste hovedet tilbage i et sensuelt nydelses støn. Han fik hende til at føle hende så meget i live hver eneste gang.

[Constantin Montague]

Der var noget over at gøre hende lidt beskidt lige efter et bad, hvor hun vaskede sig lidt ren for hvad der var sket tidligere. Constantin havde i hvert fald ingen sorg i livet, men lod bare fortænderne lukke sig om underlæben ved synet af Ava i spejlbilledet, som han bevægede sig mod hende igen.

"Frække tøs," sagde han hæst og dæmpet, før han bøjede sig lidt over hende for at komme tættere. Gulvet var glat, og det her var næppe det mest forsvarlige. Men hvor der var vilje var der vej. Og måske var det derfor, det efterhånden lykkedes ham at opnå forløsningen for anden gang med et næsten-brøl, der blev druknet med en sammenpresning med tænderne.

[Ava H. Montague]

Ava lå bøjet halvt ind over vasken og var endt med begge sine hænder klistrede fast mod spejlet. Hendes støn blandede sig med Constantins og der gik ikke ret lang tid før det hele kulminerede.

Hendes vejrtrækning var hurtig og gispende. Hun blev stående et kort øjeblik for at samle sig før hun langsomt sank ned på fødderne og forsøgte at rette sig op uden at miste balancen.

"Du er så fantastisk" hviskede hun svagt.

[Constantin Montague]

Constantin mærkede hvordan den allerede fugtige hud var blevet endnu mere varm efter omgangen foran spejlet. Der var måske også noget ved at se hustruen både ovenfra, og fra refleksionen, der havde gjort noget ved ham. Han var da heller ikke just blid ved hende til sidst, men efter bøjede han sig alligevel frem for at plante kys mod en nøgen skulder.

"Fortæl mig noget jeg ikke ved," Kom det fra ham med et drenget smil og et stadigt-skævt åndedræt. Snart efter kørte han en hånd gennem håret og fiksede dem begge et håndklæde. Gulvet var tilpjasket, men det kunne husalfen nemt klare.

Snart efter, havde han søgt mod soveværelset for at trække i nyt tøj. "Det må vist også være nok for i dag." vurderede han, smørret og godt træt i kroppen.

[Ava H. Montague]

Ava mumlede lettere fordrukkent over ekstasen der stadig brusede frisk igennem hendes krop. Hun lagde hovedet let tilbage for at imødekomme hans kys før hun vendte sig rundt.

Hun trak håndklædet omkring sig før hun rakte ud efter sin børste. "Mmh. Nu kunne jeg reelt godt bruge den lur" sukkede hun udmattet og fulgte roligt efter Constantin hvor hun samlede sine underbukser op.

Stod det til hende kunne hun sove allerede nu og først vågne den kommende morgen. Håndklædet smed hun fra sig på gulvet før hun kravlede op i sengen.

Lukket?