Månedens nye interesse

[Olive O'Neal]

Det var virkelig ikke retvisende at kalde Olive en god bassist. Eller bare bassist, i virkeligheden. Men det var, hvad hun havde forelsket sig i denne måned og hun sad med det ene ben over bordet, bassen hvilende på den, da døren gik op.

Neglen slap strengen og en lidt flad tone lød, men hun brugte den ikke til at navigere eller stemme efter denne gang. I stedet var hendes opmærksomhed fulgt blikket hen til den mørkhårede pige, der stod foran hende i den nu åbentstående dør.

Hun kendte ikke Ailis C. Finnigan på andet end ansigt, men smilede skævt til hende og gav et lille nik i hilsen.

maj 2026

[Ailis C. Finnigan]

Ailis var ikke vant til at skulle slås om pladsen i musiklokalet, men det skete da fra tid til anden, at der var andre derinde og hun var ikke vanvittigt chokeret. Til gengæld genkendte hun heller ikke pigen, der allerede var i lokalet, men det hindrede hende ikke i selv at nikke i hilsen.

"Beklager forstyrrelsen," konstaterede hun, mere end egentlig undskyldte og kastede et enkelt blik på instrumentet, som den lyshårede pige sad med. "Jeg vidste ikke, at her var nogen."

[Olive O'Neal]

"Det skal du ikke tænke på," svarede Olive og løftede den ene skulder. Hun gjorde et lille kast med hovedet, der trak de lyse hår om på ryggen, før hun rettede blikket mod den mørkhårede pige igen. Slytherin ud fra slipset at dømme.

"Spiller du?" Tonen var afslappet.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde violinkassen på ryggen, men den var utvivlsomt ikke synlig, som hun stod der i døråbningen. Derfor tog hun sig heller ikke af spørgsmålet, men slap en dæmpet, bekræftende lyd og nikkede en enkelt gang.

"Violin," svarede hun og lod selv sit blik glide en enkelt gang over pigen med bassen, men hun var ret sikker på, at hun ikke havde set hende før. "Men jeg kan komme igen på et andet tidspunkt."

[Olive O'Neal]

Olive fløjtede imponeret, før Ailis fortsatte og mente det, da hun rystede på hovedet. Hun rettede sig lidt op og rettede på skulderremmen, der holdt instrumentet på plads.

"Nej, jeg klimprede bare lidt. Jeg skulle bare have den tilbage fra en drop d, men jeg er ved at være færdig nu," svarede hun og lod blikket glide over Ailis.

"Medmindre du giver et nummer?"

[Ailis C. Finnigan]

Ailis nikkede en enkelt gang, tilfreds med ikke at være gået forgæves, men havde dog ikke helt forventet det næste spørgsmål. Mørke bryn hævede sig lidt og blikket var klart vurderende, før hun til sidst svarede.

"Du er velkommen til at blive og lytte," medgav hun og trådte ind i rummet, hvor hun tog sin vanlige plads og åbnede instrumentkassen. "Men der går lidt, før jeg er klar."

[Olive O'Neal]

Olive havde ikke for vane at blive hængende og lytte, men hun var evigt imponeret over violinen og de, der formåede at spille den. Så hun smilede skævt og nikkede. I en rolig bevægelse førte hun remmen over hovedet og kastede endnu et blik på pigen.

"Jeg hedder Olive, forresten."

[Ailis C. Finnigan]

Ailis satte sig til rette og tog violinen op fra kassen. Hun var allerede i færd med at justere på strengene, da den lyshårede pige talte igen. Mørke øjne løftede sig.

"Ailis," præsenterede hun sig selv med antydningen af et smil og et blik, der dvælede et øjeblik. Hun sænkede det dog til instrumentet, før hun talte igen. "Vi har vist ikke mødtes før?"

[Olive O'Neal]

Smilet lå så naturligt over læberne, at Olive ikke tænkte over, at det endnu ikke var falmet. Hun Stillede bassen fra sig på gulvet, lænet op ad bordet, hun havde siddet på kort forinden.

"Nej, det ville jeg nok have husket," svarede hun afslappet.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis hørte den irske accent og kombineret med det blik, der mødte hende, havde hun også en klar fornemmelse af, at hun også ville have husket den anden pige.

"Ja," musede hun, mens blikket dvælede lidt. "Det ville jeg nok også."

[Olive O'Neal]

Der havde sneget sig et legende glimt ind i de honningfarvede øjne, der betragtede Ailis og hun klemte øjnene lidt sammen om det.

"Vil du have noget at stemme efter?" spurgte hun og nikkede mod bassen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis havde efterhånden lært at stemme på gehør, men hun havde ingen betænkeligheder ved at tage imod den fordel der var ved, at hun ikke sad der alene.

"Gerne," svarede hun derfor og afventede at Olive var klar, før hun fortsatte og af og til lod blikket drive op mod den lyshårede pige.

[Olive O'Neal]

Olive nikkede en enkelt gang, men blikket dvælede lidt ved den mørkhårede pige, før hun rettede det tilbage mod bassen. Hun rettede den til, før hun greb om halsen.

Med tungen i mundvigen slog hun den øverste E-streng an. Blikket vandrede tilbage til Ailis og hun lod hende søge tonen, før hun slog den an igen.

[Ailis C. Finnigan]

Ailis' koncentration rettede sig snart fuldt mod foretagendet og hun lod sig opsluge af det, en lille rynke mellem brynene.

Der gik dog ikke lang tid, før hun var tilfreds og slap en lille lyd, der signalerede det. Så så hun op igen og smilede et smil, der kort blottede tænderne.

"Tak."

[Olive O'Neal]

Olive havde ikke absolut gehør, men da det lød rigtigt, sænkede hun også bassen lidt igen og så tilbage på Ailis. Smilet var afslappet, men blikket på hende var en smule intenst, selvom hun ikke helt var bevidst om det.

"Selvfølgelig."