Gensynsglæde

[Kiaan Patil-Fawley]

"Og hun er nede!" erklærede Kiaan med latteren klingende i stemmen, da han sejrende hævede hænderne op i luften, som var der et helt publikum at gøre sig til for. Latteren fyldte ham stadig da han lod sig selv dumpe ned i sneen ved siden af Vanya med et blødt dunk. I modsætning til hende lavede han dog ingen engle, men lod blot sneen forme en perfekt Kiaan-form omkring ham.

Varm damp formede sig fra hans mund da han udåndede et dybt suk.
"Damn, jeg har savnet det her."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanyas latter blandede sig med Kiaans og blikket blev langsomt vendt op imod den skyklare himmel. Vinden rev let i næsen og selvom hun kunne mærke kulden fra sneen blev hun liggende.

Hun sukkede let som latteren døde ud og hun drejede hovedet mod sin lillebror. "Det er veltrængt. Jeg kan ikke huske hvornår vi sidst har været sammen på den måde" Udover at Vanya kunne være utrolig kedelig når hun havde været hjemme på ferie var hun også vokset og nød langt flere ting end før.

Langsomt satte hun sig op og trak sneen ud af det mørke hår. "Hvordan går det med dig?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan kunne ærlig talt heller ikke huske det, og måtte bare konkludere at det var alt for længe siden. Men der var måske ikke noget at sige til det, når Vanya havde så travlt med sit arbejde som hun havde.

"Vi må udnytte det mens vi kan, så." fastslog han mens han puffede en løs håndfuld sne i hendes retning, men han var ikke engang sikker på om den ramte.
Mens søsteren satte sig op, blev Kiaan liggende i sneen og trak løst på den ene skulder.
"Nårh, det... det' fint nok." Det var nok ikke helt sandt, hans situation med både Cora Greengrass og Olive O'Neal taget i betragtning. Men det var allerede en så besværlig situation at han tvivlede på at det ville hjælpe at trække flere ind i det. "Du ved hvordan sjette år er. Man begynder at mærke at sidste år og alle eksamenerne nærmer sig. Presset." Pigerne. "Alt det dér." Han drejede hovedet mod hende og satte sig endelig op, før han børstede sneen ud af håret. "Ikke noget videre spændende, er jeg bange for. Hvad med hos dig? Du kommer vel ud af ministeriet en gang imellem, håber jeg." Smilet bredte sig igen, da han kunne rette opmærksomheden til hende i stedet for sig selv.

[Vanya Patil-Fawley]

Normalt gad Vanya ikke at snakke om sladder med mindre det omhandlede hende eller nogen hun enten endte særdeles godt, eller hadede inderligt. Andres drama havde hun aldrig haft noget til overs for og søgte ikke ligefrem mod det.

Men hvad angik Kiaan var sagen en anden. Udover at han var i den alder hvor det kun var sjovt at høre om, så var han hendes lillebror og hun ville gerne vide om han havde det godt. På det punkt var Vanya reelt blevet voksen, da hun langt mere kunne tilsidesætte sine egne behov frem for andres.

"Mmhm. "fint nok". Den køber jeg ikke" svarede Vanya roligt og så på Kiaan med et hævet bryn. Havde han regnet med at han bare kunne tørre den af med dét?

"Fortæl mig mere om pigerne." bad Vanya og blinkede skælmsk til ham. Han var nødt til at have noget vildt og spændende at fortælle. "Nah-ah kammerat. Tro ikke du kan smyge dig uden om ved at spørge ind til mit liv"

[Kiaan Patil-Fawley]

Måske burde Kiaan have vidst bedre. Vanya var trods alt i lære som advokat, og måtte efterhånden vide hvordan man fangede den slags. Enten det, eller så var han bare ikke en overbevisende løgner.

"Er der ikke noget med at jeg ikke behøver svare på spørgsmål uden en advokat - min egen advokat - til stede?" gav han igen, i endnu et forsøg på at aflede opmærksomheden med en vittighed. "Jeg kender mine rettigheder." fortsatte han.

[Vanya Patil-Fawley]

"Din egen .. " Vanya knyttede sin hånd og slog den hårdt mod Kiaans arm. Hendes bryn trak sig sammen i en grimasse der tydeligt signaleret at hun var fornærmet over hans kommentar.

"Jeg er din advokat din troldelort" vrængede hun før hun brød ud i en let latter. Hun var den sidste der skulle tvinge Kiaan til at svare hvis han oprigtigt ikke mente det kom hende ved.

"Men helt ærligt. Du ved du kan fortælle mig alt. Selv alt det trælse og indviklede."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan så angrebet komme allerede fra søsterens tonefald, men alligevel nåede han ikke at stoppe knytnæven fra at møde hans arm, så han måtte give et lille udbrud fra sig.

"Er du sikker på du ikke skal være bokser ved siden af? Sikke en næve!" lød det flabet tilbage, men ikke uden at han selv sluttede sig til hende i latteren, og han satte sig en smule mere op i sneen. Latteren falmede ind til et lille smil, og han nikkede.
"Det ved jeg godt. Og jeg sætter pris på det, Vanya." understregede han. Minen blev eftertænksom, før blikket igen faldt på hende. "Den dér fortrolighed mellem advokat og klient gælder stadig?" Det var sagt i spøg, men han havde ærlig talt ikke lyst til at det ligefrem skulle spredes rundt. Ikke at han troede Vanya var typen til det, men det føltes vigtigt at understrege. Især når hun direkte spurgte ind til pigerne.

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya krydsede hånden foran hjertet og nikkede. "Helt og aldeles." svarede hun og trak langsomt benene op så hun kunne slå sine arme omkring knæene. Hun lænede sig let frem og hvilede hovedet mod, stadig med blikket rettet mod Kiaan.

Hun vidste at han med sikkerhed ikke havde talt med nogen om det, hvis det viste sig at han var i problemer eller noget reelt var svært for ham. - og nu da Vanya ikke længere gik på skolen og var milevis væk fra dét drama kunne hun i stedet hjælpe Kiaan med sit.

[Kiaan Patil-Fawley]

Løftet hjalp lidt, men Kiaan tøvede alligevel, før han til sidst overgav sig. Det tyngede allerede på skuldrene, når han ikke kunne distraheres med en sneboldkamp længere, og han havde nok brug for at lufte det ud.

"Okay, så... du ved jo, at Olive O'Neal og jeg gik fra hinanden sidste forår." startede han nølende. "Jeg... har nok ikke været helt ærlig med hvor godt jeg har det med det. Men det kan jeg jo ikke sige til hende." Munden føltes pludselig tør. "I eftertid begyndte jeg at ses med en anden pige. Ikke noget seriøst, bare sådan kys og sådan noget, you know? Vi hjalp vist hinanden med at komme os over vores eks-kærester på den måde." Ikke at det havde hjulpet, men distraktionen var der stadig. "Olive fangede os i det til allehelgens. Før det var vi begyndt at snakke sammen igen, men efter at hun fangede os, gik det hele galt. Jeg prøvede at snakke med hende, men hun vil ikke have noget med mig at gøre." At hans ting med Cora Greengrass i eftertid havde udviklet sig videre fra kys og blevet til intime berøringer var ikke noget han nævnte. Der var vel alligevel grænser mellem søskende - i hvert fald i Kiaans optik.
Blikket fandt tøvende tilbage til søsteren, og et ironisk smil forsøgte at nå frem til læberne.. "Så... det er hvad der foregår. Mig og piger, det ender galt."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya havde oplevet sin del af drama i tiden da hun stadig var elev på Hogwarts, og Kiaans dilemma mindede lidt for meget om noget hun selv havde prøvet og endda op til flere gange. Hun forsøgte at sende ham et oprigtigt opmuntrende smil da hun løftede sin hånd for blidt at klemme den omkring hans arm.

"Det lyder som om at Olive ikke er helt færdig med dig" svarede Vanya og løftede hovedet et smule for at fange hans blik. Hun kunne i hvert fald genkende problematikken i scenariet.

"Men du skal ikke have det dårligt med at du ses lidt med hende den anden. - og du skal ikke undskylde men i stedet være ærlig overfor dem begge hvis du har følelser i klemme. Det er aldrig en god idé at forsøge at krybe sig uden om sandheden. - Og det ved jeg af erfaring" afsluttede hun med et let suk.

Hvis hun kunne glemme de sidste to år af sin skoletid gjorde hun det glædeligt. Måske særligt når det kom til forliste romancer og indeklemte følelser.

"Men du er nødt til at gøre op med dig selv om hvorvidt noget i dig oprigtigt gerne vil være sammen med Olive igen."

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan var ikke sikker på om han turde sætte sin lid til Vanyas dom, hvad angik Olive og hvad hun ville. Hvis han først begyndte at tro og håbe på det, ville det kun gøre desto mere ondt, hvis det viste sig at hun tog fejl. Og Olive ville i forvejen ikke tale med ham, så hvis hun havde ret, ville det måske allerede være for sent.

"Hvorfor skal du være så pokkers fornuftig?" spurgte han retorisk, og sendte hende et smalt smil. Han vidste jo at hun havde ret. Om det hele. "Jeg har brug for at rede ud i det hele. Jeg ved bare at jeg savner hende." Men der var noget betryggende i hvad han lavede med Cora, som han heller ikke var ivrig efter at give afkald på. Han gav et støn fra sig, og endte med at falde tilbage i sneen. "Det er alt sammen så pissefrustrerende."

[Vanya Patil-Fawley]

Vanya lo let og slog fri ud med den ene hånd.
"Ja jeg ved heller ikke hvornår det begyndte" svarede hun småfornøjeligt og fulgte Kiaan trop og smed sig i sneen ved siden af ham. Hun bredte let sine arme ud og samlede en portion af det hvide stads op for kun at kaste det op i luften.

Hun lukkede øjnene og lød de kølige kærtegn fra det frosne vand. "I sidste ende tror jeg at du får det meget bedre med det hele hvis du får lettet dit hjerte, selvom der er en chance for at det ikke går din vej. Så ved de i det mindste hvor de har dig."

Hun drejede hovedet en smule. "Og hvis de ikke gider at have noget med dig at gøre efterfølgende er de desuden slet ikke det værd" Dét vidste Vanya også noget om. Så fortjente Kiaan alligevel bedre. - Om han fulgte hendes råd eller ej så håbede hun at han kunne vende tilbage til skolen med et mere afslappet sind og ikke var tynget af alt for mange tanker.

[Kiaan Patil-Fawley]

Mini-snefaldet Vanya havde forårsaget dryssede også ned på ham, så Kiaan selv måtte knibe øjnene lidt i. Det var alligevel ikke uden et skævt smil på læberne.

"Måske." gav han med et suk. Han vidste ærlig talt ikke om han ville komme til at følge Vanyas råd eller ej, men han kunne have det i baghovedet. Både når det kom til Olive og når det kom til Cora.
Et skælmsk smil gled langsomt over hans læber, og Kiaan tog en håndfuld sne i hånden og klappede den blødt ovenpå Vanyas hoved. "Tak, Vanya. Det hjalp."

[Vanya Patil-Fawley]

Det gav en særlig ro at være hjemme i ferierne, og særligt nu hvor hun rent faktisk formåede at holde sit drama på det minimale, kunne hun virkelig mærke hvor stressende det havde været i alt for mange år.

Vanya pustede let til det slatne halv fugtige hår og skubbede igen til Kiaan. "Jeg har lige været i bad. Du vasker alt mit serum ud" vrængede hun og skar en grimasse før hun langsomt baksede sig selv på benene.

"Nu vil jeg ind og plage mor om varm kakao" hun rakte sin hånd imod Kiaan.

[Kiaan Patil-Fawley]

Et ufortrødent grin kom fra ham, inden Kiaan tog imod den udstrakte hånd, og med Vanyas hjælp fik trukket sig op på benene igen.
”Jeg tror måske godt hun kan overtales. Hvis ikke må du få afprøvet nogen af de dér advokattricks og se om du kan vinde hende over.” tilføjede han med et muntert glimt i øjet. Og med et legende puf i søsterens side, begav de sig tilbage indenfor.

Lukket?