Tredje hjul

[Logan Filch]

Selvom Logan havde været rimelig forvirret da han skulle hen til Day-lejligheden dagen før, havde han en glimrende stedssans og vidste hvordan han kom tilbage. Det var han ved at pointere, da Rosies tilbud alligevel lokkede.

"Hvis ikke det er til besvær," svarede han med et smil og en blød trækken på skuldrene, som i henkastethed. "Så kunne det være fedt."

[Freddie Day]

Selvfølgelig. Freddie fandt et afslappet smil frem, selvom han bandede indvendigt. Alt, han ville, var for helvede bare at ligge og se stand up med Rosie uden at bekymre sig med bukser i hvert fald de første par timer. Men det var åbenbart for meget at forlange.

"Du havde travlt, yeah?" pointerede Freddie. "Mine bukser er lige her." Han så på Rosie. "Så kan du også ringe til mor og sige, at du kom frem, yeah?"

[Rosie Day]

Rosie ville ikke normalt have tænkt over det, hvis ikke det var fordi Freddie havde opført sig på præcis samme måde hele aftenen forinden. Nu fik det brynene til at trække sig lidt sammen.

"Fint," endte hun dog med at svare med en skuldertrækning, bare en anelse ærgerlig. "Hvis du synes."

[Logan Filch]

Blikket fjernede sig fra den ene Day til den anden, som skød ideen ned så snart den havde taget form i Logans hoved. Nok var han dumdristig af natur, men det gav ikke mening at modsætte sig kammeraten. Eller trække Rosie ned med ned i kulden, når han nu faktisk kendte vejen.

"Det er cool. Jeg finder det nok," Han trak dynen til side og pakkede de få ting sammen (som en tandbørste han grundet filmen aldrig fik brugt, samt en ekstra trøje og en pung).

"Den der Hobbit var fed forresten," Kommenterede han, da han stak hovedet ind i stuen efter at have iført sig jakke og sko i entreen. Blikket flyttede sig til Freddie. "Ja, og den der med rummet. Tak for at jeg måtte crashe." Øjnene fangede også lige Rosies, ledsaget af et træt smil, før han overlod Day'erne til dem selv.

Logan out

[Freddie Day]

Det var så fucking åbenlyst, da Logan afviste tilbuddet og Freddie gjorde sjusket honnør til ham, da han skred. Det passede ham da også fint, at han kunne kaste sig tilbage ned i sengen og kløede sig lidt under navlen, før han greb fjernbetjeningen og en ny cigaret.

Det var sådan, dagen skulle starte.

afsluttet