Sugarplums and candle glow [S]

[Sylvester Buchanan]

Et smil spillede på hans læber over den afbrudte sætning og han intensiverede sine kærtegn, stadig uden at tage blikket fra hende et sekund "Du..?" udfordrede han og sugede hendes reaktioner til sig. Det var lindrende salve på flosset stolthed, at de hvad han kunne få hende til at føle og han var langt mere fokuseret på det, end på sig selv.

[Abigail Bancroft]

Abbie kunne knapt fastholde en samtale og ord var slet ikke en mulighed, som hun lå og vippede på kanten. Hendes nydelse havde aldrig været i fokus på den måde og tiden fra hinanden havde nærmest fået hende til at glemme, hvordan det havde været.

Men med hver berøring genopfriskede Sylvester det og snart overgav hun sig til nydelsen, øjnene halvt gledet i og hans navn over læberne.

[Sylvester Buchanan]

Sylvester forventede ikke et svar og et drenget smil krusede sig på hans læber, mens hendes krop besvarede det for hende.

Hans læber var let adskilte, mens han skubbede hende ud over kanten og blikket der hvilede på hende både forgabt og begærligt "Du er muligvis det smukkeste syn jeg kan forestille mig." brummede han dybfølt og søgte hendes læber, stadig med hånden hvilende blødt mod hendes køn.

[Abigail Bancroft]

Øjnene forblev lukkede, selvom Abbie ikke kunne huske, hvornår de var gledet i. Tanker var generelt en udfordring at sortere i og hun slap en dæmpet lyd i værdsættelse, før hun ganske langsomt blinkede øjnene op igen.

Et svagt smil strejfede hendes læber. "Det smukkeste, ligefrem? Din fantasi må være begrænset, så," bemærkede hun, for åndeløs til at lyde decideret drilsk.

[Sylvester Buchanan]

Sylvesters smil blev kun bredere, mens han med et bekræftende "Mhmm.." bøjede hovedet og plantede en række kys mod hendes skulder "Hvad skal jeg også bruge fantasi til." han løftede hovedet igen og fangede hendes blik "Du er lige her, så jeg behøver ikke forestille mig noget."

[Abigail Bancroft]

Tunge øjenlåg gled igen ned over brune øjne, da Sylvester aftegnede hendes skulder med kys. Abbie slap en dæmpet lyd og fik atter blinket dem op, da hun mærkede hans blik på sig. Et smil strejfede hendes læber.

"Mh," bekræftede hun. "I dine arme. Hvor jeg hører til."

[Sylvester Buchanan]

Sylvester lod hånden glide op over hendes blottede mave og fangede hendes læber igen med en enig brummen "Mhmm.." han krøb tættere på hende, selvom det næsten ikke var muligt "Og jeg slipper dig aldrig igen." fortsatte han, ind mod hendes læber, før han kyssede hende igen, dybere denne gang mens han skubbede sig op på den ene arm og ind over hende. Aftenen var ung og han havde en masse at indhente.

Lukket