Hvor intet vover, intet vinder (S)

[Elias Oliver Wood]

Det var ret svært for ham ikke konstant at skæve mod Jemima, men han forsøgte da også at holde lidt af sin nysgerrighed tilbage som de tørrede sig. "Jeg tænkte..." begyndte han mens han fik tørret vandet af.

"... at jeg kunne ringe op til havnekroen og bestille noget mad til os?" Hans familie var kun halvt magisk, så det der med at gribe telefonen og interagere med lokalmiljøet generede ham ikke.

[Jemima Burke]

Jemima krøller var lidt vildere end normalt, da hun rettede sig op og i stedet snoede håndklædet omkring sig, som en alternativ kjole "Ja?" hun havde haft muggler-kontakt nok til at vide hvad en telefon var "Det lyder som en god plan." hun puffede våde krøller væk fra ansigtet , før hun samlede sine trusser op fra gulvet og med et lille, uudgrundeligt smil, trak dem på under håndklædet "Kommer de så bare med det, eller skal vi ned at hente det?"

[Elias Oliver Wood]

Elias bandt håndklædet om livet, da han havde alle intentioner om at få rent på indenunder, nu hvor han havde måtte trække underbukserne op, da de var vadet mod badeværelset.

"Tja. Hvad har du mest lyst til?" spurgte han, både fristet af gåturen mod havnen, men også til bare at være i de varme, bløde omgivelser med hende resten af dagen. Han samlede tøjet op fra skamlen han havde smidt det på.

[Jemima Burke]

Jemima trak på skuldrene og et impulsivt "Dig." tumlede over hendes læber, før hun nåede at tænke over det. Kinderne blev varme og hun smilede fåret, uden reelt at fortryde alligevel "Måske har jeg godt af at komme ud og blive kølet af.." smilet blev skævt, men glimtet i hendes blik forsvandt ikke "Du har den effekt åbenbart."

[Elias Oliver Wood]

Smilet krummede igen ved det ene ord, der bare betød alverden. Dig. Elias mærkede den der varme følelse indeni og hvis ord kunne overføres fra et blik til et andet, havde han nok tydeligt kommunikeret et i lige måde.

"Så ringer jeg om lidt okay? Så kan vi gå derned og tage maden med tilbage." Foreslog han, før han lavede et hentydende nik mod døren der ledte ud fra badeværelset, så han kunne klæde sig på inde ved garderobeskabet. Undertøj og sokker blev erstattet og han hev en sweater over hovedet, nu hvor de skulle udenfor.

"Vil du låne en ekstra trøje?" spurgte han, da han efterhånden var blevet påklædt.

[Jemima Burke]

Kinderne var stadig lidt røde, men smilet en smule smørret over det blik han sendte hende, der fik maven til at slå en kolbøtte "Mmkay." svarede hun og fulgte med ham tilbage på værelset.

Det var lidt underligt, at rende rundt i hans forældres hus, kun iført et håndklæde, men på den lidt forbudte, spændende måde. Mens han rodede i skabet, lod hun håndklædet falde og fik sin bh på igen og satte sig på kanten af den, lidt afslørende, rodede seng, for at få strømperne på igen. Hun var halvt begyndt at ryste på hovedet, for at fortælle ham, at hun havde en ekstra trøje i tasken, men tanken om at rende rundt i en af hans lokkede, Så hun endte med at nikke med et lille underfundigt smil "Ja tak."

[Elias Oliver Wood]

Elias kunne ærligt også godt lide tanken om at se Jemima i en af de store trøjer. Det var ikke ligefrem fordi han var bygget som en basker, men han nød store sweatshirts temmelig meget. Det var en mørk, støvblå en af slagsen han hev frem. "Går det med Ravenclaw-farver?" drillede han, før han rakte den til hende. Ja, selvom han tog hånden lidt tilbage, før hendes fingre ramte materialet, så han kunne bukke sig ned og plante et kys mod hendes mund.

"Den vil klæde dig." sagde han så med et blødt smil, der kun blev varmere da Jemimas krøller blev lidt større da sweatshirten blev trukket over hovedet på hende.

Snart efter, havde han ringet og bestilt noget mad fra havnekroen, så det var klar når de hentede det dernede. Duften af saltvand hang i luften og nok også i Jemimas hår, da det var det sidste han duftede inden de faldt i søvn i hinandens arme for første gang.

Lukket.