Fir trees trimmed with tiny lights

[Rhae Vablatsky]

Blod betød ikke så meget for Rhae, selvom hun da sagtens kunne forestille sig sin far få et mindre slagtilfælde, hvis hun bragte en mugglerfødt med hjem. Det bekymrede hun sig dog ikke meget om og hun nikkede da også blot til svaret, forholdsvist uinvesteret.

"Hvad har en matematiker og en litteraturforsker så at tale med hinanden om?" skiftede hun i stedet tilbage til dét, der havde interesseret hende mest.

[Anton Day Harlow]

Anton slap et muntert fnys over spørgsmålet og adskillige, livlige familie-middage sprang ham i tankerne "Uhm.. mere end man skulle tro." det skæve smil viste sig igen og uden at tænke så bevidst over det, slappede han lidt mere af, når han talte om sin familie på den måde "Men nok allermest hvor lidt enige de er om, hvilket studie der er vigtigst for både fortid og fremtid." fortsatte han tørt, men tydeligvis stadig underholdt.

[Rhae Vablatsky]

Det var ikke så lidt charmerende, hvordan grævlingen sad og smilede, mens han talte om sin familie. Rhae kom endda til at læne sig lidt ind over bordet, knapt bevidst om handlingen.

"Og hvor står du i den diskussion?" spurgte hun nysgerrigt.

[Anton Day Harlow]

Anton kneb det ene øje i over spørgsmålet og vippede hovedet lidt fra side til side med et skævt smil "Uhm.. et sted midt i mellem, tror jeg." begyndte han og tog et øjeblik til for alvor at overveje spørgsmålet "Jeg prøver vist mest bare at holde mig neutral lige i den diskussion. Jeg kan lide begge dele."

[Rhae Vablatsky]

Rhae gjorde sig ikke meget i at holde sig neutral og slap bare en munter lyd over ham. Blikket gled vurderende over hans ansigt, før hun fortsatte. Denne gang byggede spørgsmålet i stedet op til noget mere specifikt.

"Og det praktiske?"

[Anton Day Harlow]

Antons bryn krøb lidt sammen igen og et sekund flakkede blikket forvirret "Det praktiske?" han så søgende på hende "Hvilket praktiske tænker du på?" spurgte han og brød hjernen for at finde ud af, om der igen var et eller andet han havde misforstået eller bare ikke hørt.

[Rhae Vablatsky]

Et smil brød ud over Rhaes læber og blottede kortvarigt tænderne. Det var ikke noget nyt for hende, at hun sommetider talte til folk, som boede de inde i hendes eget hoved og havde fulgt med de tanker, der havde ført til spørgsmålene.

"Du ved, som dyr eller flyvning." Hun rakte op og trak staven ud af den rodede knold, hvor den havde hvilet. "Eller duellering." Hun vippede lidt med den, så der skød små gnister, ikke ulig en stjernekaster. Men den blev selvfølgelig snart stukket tilbage på plads.

[Anton Day Harlow]

Antons blik fulgte lettere fascineret hendes stav, mens han tænkte over hendes spørgsmål "Det er nok ikke lige den slags vi taler mest om." indrømmede han "Det er lidt svært for dem at forholde sig til stadig og jeg må uanset ikke bruge magi når jeg er hjemme." hans blik fandt hendes igen "Jeg tror det er lidt for abstrakt når jeg ikke kan vise dem det, sådan helt praktisk."

[Rhae Vablatsky]

At fingerere med staven var så indgroet en vane, overleveret af flere familiemedlemmer, at Rhae knapt tænkte over bevægelserne længere. Hverdagen, hvor det ikke spillede en aktiv rolle, virkede derfor langt væk fra hende og fik hende ikke just til at se mindre interesseret ud.

"Og hvad med dig?" spurgte hun og tiltede hovedet lidt til den ene side. Knolden bobbede med og tryllestaven gled en halv centimeter. "Hvor ligger dine interesser?"

[Anton Day Harlow]

Antons bryn krøb sammen igen. Det var de ret gode til uden at han tænkte så bevidst over det "Uhm.. forskellige ting." han rakte op og kløede sig lidt fraværende på halsen, hvor den pyntede krave kradsede lidt "Jeg kan virkelig godt lide historie og sådan noget. Og at skrive og læse, så jeg er nok mest på min fars side lige der." han smilede skævt før han tilføjede "Og fodbold, selvom det er svært at følge med i når jeg er her."

[Rhae Vablatsky]

De havde allerede talt rigeligt sammen og normalt ville det være ensbetydende med, at Rhaes interesse begyndte at falme. Men den mugglerfødte grævling lod i stedet til at have den modsatte effekt og hun tænkte ikke for alvor over, hvordan det kunne tolkes, da hun lænede sig ind mod bordet og frem mod ham.

"Hvad er fodbold?"

[Anton Day Harlow]

Anton havde normalt ikke svært ved at glemme, han ikke kom fra nogen magisk familie, eller at hans forældre var så meget mugglere som de kom, men alligevel lod det til at ske gentagende gange når Rhae var i nærheden. Han var stadig ikke helt sikker på, om det var en god ting eller ej

Han lagde hovedet lidt på skrå med et halvt undskyldende udtryk "Uhm.. en mugglersport. En ret populær en. Ligeså populær som Quidditch er for magikere." forklarede han "De kan godt minde lidt om hinanden, selvom fodbold kun er med én bold og foregår nede på græsset."

[Rhae Vablatsky]

Nysgerrigheden var intakt, da Anton begyndte, men dalede hastigt, da antallet af bolde og adrenalin lod til at blive hevet ud af det. Blikket på ham var da også decideret skeptisk.

"Og det er lige så populært, siger du?"

[Anton Day Harlow]

Der var ingen tøven denne gang, da Anton nikkede. Tværtimod skete det med mere iver, end han ellers normalt lagde for dagen "Mhm!" han slog ud med den ene hånd "Altså hos mugglere selvfølgelig, men selvom de havde hørt om quidditch, tror jeg det ville være ligeså stort. Jeg plejede at spille hele tiden, men det er ikke helt så nemt at samle et hold heroppe."

[Rhae Vablatsky]

Det lod til, at Rhae for alvor havde ramt et interessepunkt og hun var ikke for alvor bevidst om, hvordan smilet voksede lidt. Der var nu noget over mennesker, når de talte om noget, de var passionerede omkring.

"Der er da et hold for noget mugglersport på skolen," konstaterede hun forundret. "Er det ikke Day, der kører det nu? Jeg mener, at han overtog det efter Fawley."

Hun huskede i hvert fald nogenlunde, da det var blevet startet op på skolen. Dengang havde hun stadig været på quidditchholdet og ikke vanvittigt interesseret.