Frosty days and ice-still nights

[Kiaan Patil-Fawley]

Han overså ikke det ekstra bid Ginny lagde i sit svar, men bed ikke tilbage på det. I stedet hvilede hans blik blot på hende i et par tavse sekunder, før han endelig trak det fra hende, for i stedet at se ud i luften til siden for ham.

"Jeg gider ikke skændes med dig, Gin." var svaret han kom med. Det ville ikke hjælpe at påpege at det var hende selv, som havde sagt at han skulle lade være hende i fred. Skylden ville bare blive lagt på at det kun var på grund af hvad han havde lavet med Cora Greengrass i kosteskabet til Allehelgens. Til trods for at han havde lov til at gøre hvad han ville - åbenbart.

[Virginia Slughorn]

Ginny åbnede munden for at pointere, at hun da heller ikke havde lyst til at skændes med ham. Problemet var bare, at på en måde havde hun. Det var i hvert fald bedre end ikke at have noget som helst med ham at gøre. Men det kunne hun selvfølgelig ikke sige.

"Det her var en fejl," konstaterede hun i stedet efter et par øjeblikke i tavshed. Og med de ord kastede hun et enkelt blik over ham, nærmest som for at give ham muligheden for at standse hende. Så vendte hun sig fra ham igen og forlod punchbowlen.

[Kiaan Patil-Fawley]

Ginny vendte sig væk, og Kiaan nåede langt nok til at tænke at hun havde helt ret. Hab anede ikke hvad hun ville have af ham, men det virkede ikke som de kunne undgå skænderiet, hvis de talte sammen nu.

Til trods for det, eller måske præcis på grund af det, skød hans arm ud efter hendes skulder, da hun var på vej væk.
"Gin." Han nåede ikke at bide navnet i sig, selv om tænderne gravede sig ned i tungen øjeblikket efter. For fanden... Han tog en dyb indånding før han langsomt slap hendes skulder igen.
"Kan vi finde et andet sted, hvor vi kan snakke?"

[Virginia Slughorn]

Ginny havde nær overbevist sig selv om, at hun rent faktisk ønskede at gå, da kælenavnet fik det hele til at smuldre for hende. Hun stivnede, tog en indånding og drejede sig så langsomt mod ham igen.

Og mod sit bedre vidende nikkede hun.

[Kiaan Patil-Fawley]

Ligemeget hvordan Kiaan havde det med at tale alene med Ginny igen, hjalp det i det mindste at hun ville finde et andet sted at gøre det. Med chancen for et nyt skænderi ville han skåne dem begge for at gøre det midt i storsalen.

"Kom." Han gik bort fra punchbowlen og mod storsalens døre, i forventning at hun ville følge efter ham. De behøvede ikke isolere sig helt, så han stoppede op i en krog ved indgangshallen, og tog endnu en dyb indånding før han vendte sig mod hende igen.
"Jeg har ikke lyst til at skændes med dig, Gin. Men jeg hader også at vi ikke snakker sammen længere." Blikket hvilede tungt på hende, mens hans hænder begravede sig i hana lommer. "Hvad skal der til for at du vil tale med mig igen?"

[Virginia Slughorn]

Ginny havde så absolut sine betænkeligheder omkring at følge Kiaan ud af storsalen, men forbeholdet syntes ikke at være nået fødderne. Armene var allerede faldet over kors og over dem havde hårene rejst sig i mødet med den kølige luft derude.

"Hvorfor er det så vigtigt for dig?" spurgte hun, men det var ikke lige så kritisk, som det var en pige, der desperat prøvede at undgå at blive såret af ham. Igen.

[Kiaan Patil-Fawley]

"Hvorfor?" Spørgsmålet lød helt forundret, som om han ikke kunne fatte at Ginny ikke kunne se det. Tonefaldet gled også næsten ind i noget skarpere, men han fangede sig i det, og bed ordet i sig. Nu han havde fået hende alene og villig til at tale igen, havde han ikke tænkt sig at spilde chancen.

"Det er vigtigt for mig, fordi... Fordi du er vigtig for mig." svarede han dæmpet, og mærkede straks hvordan blikket flakkede, og ikke helt kunne møde hendes blik.

[Virginia Slughorn]

Hvasheden i ordet fik hvert hår til at stritte og Virginia var allerede klar til at gå igen. Problemet var bare, at hun var lidt for investeret i svaret og hun blev stående. Så det flakkende blik, mærkede stikket i maven.

Hun var tavs lidt, prøvede at det uventede behov for bare at træde frem og søge ind i hans arme. Men de var ikke kærester lidt og hun holdt den i skak på den bedste måde, hun kendte til: et forbeholdent blik, der ikke for alvor formåede at skjule tristheden.

"Du har en underlig måde at vise det på."

[Kiaan Patil-Fawley]

Endnu en gang måtte Kiaan sluge sin egen stolthed, og hendes bemærkning trak et dæmpet suk ud fra ham. Usikker på hvad han skulle gøre med hænderne endte han med at lægge dem i kors og lænede sig ind mod væggen.

"Jeg ved det." Svaret var dæmpet, men undskyldningerne var han ikke kommet nogen vej med. "Og det var forkert af mig. I virkeligheden skulle jeg bare have talt med dig helt fra starten af, men... Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle gøre det." Blikket flakkede igen. "Og... et sted troede jeg ikke at du ville blive såret af hvad jeg lavede. Men jeg ved at jeg tog fejl, og... og jeg er virkelig ked af at have såret dig, Gin."

[Virginia Slughorn]

Ginny havde ikke lyst til at stå ved, at han havde såret hende, men det var for længst for sent. En fold havde sneget sig ind mellem hendes bryn, mens han talte, men nu glattedes de ud igen.

"Bliver I så kærester nu?" spurgte hun i stedet for at fokusere på undskyldningen. Det gik ikke, at tromleren pludselig lå hos ham og hvis han kunne, så kunne hun også.

[Kiaan Patil-Fawley]

Ginny havde ikke givet nogen respons på hans undskyldning, men det var nået til punktet hvor Kiaan forventede det. Han så dermed heller ikke videre skuffet ud. Til gengæld blinkede han overrasket ved hendes følgende spørgsmål.

"Nej." svarede han kort. "Det var ren distraktion, Gin. Som jeg sagde til dig." Han skuttede sig en smule. "Det var kun... en måde for mig at slippe lidt væk. Det var det hele. Vi... hjalp hinanden."

[Virginia Slughorn]

"Hjalp hinanden?" gentog Ginny og havde virkelig ikke lyst til at tænke på, hvordan de hjalp hinanden. Sikkert på måder, som hun ikke selv havde været klar til, men som piger som Cora Greengrass og de andre sirener sikkert kendte til. Hun gav ham derfor ikke mulighed for at svare, men fortsatte med det samme.

"Hvad i dit liv er det helt præcist, der er så slemt, hm?"

[Kiaan Patil-Fawley]

Kiaan havde ikke noget at sige til sit forsvar, lige så lidt som han kunne ærgre sig over Ginnys reaktion. Til gengæld blev han efterladt mundlam af hendes spørgsmål, og i et par lange sekunder stod han tavs og tøvende, uden at ane hvad han skulle sige.

Han vurderede næsten at få det hele ud. Fortælle hende præcis hvad det var, der havde været roden til hans problemer i så mange måneder, og hvorfor han havde søgt en distraktion. Men ordene blev fanget i hans strube, og han bed tænderne sammen. Selv hvis han sagde det, hvad skulle det gøre af forskel? De havde slået op. De havde været enige om det. Han kunne ikke forvente at hun ville tage ham tilbage, bare fordi han fortrød det.

"Det er ligemeget." mumlede han i stedet. "Det spiller ingen rolle, Gin. Pointen er, at jeg har grebet det forkert an, og... det vil jeg ikke mere." Blikket sank. "Jeg savner dig bare. Jeg håbede vi kunne gå tilbage til hvordan ting var før den aften, og vi kunne tale sammen igen."

[Virginia Slughorn]

Det havde været så naivt et håb, at Ginny inderligt fortrød, at hun overhovedet havde gjort sig det. Alligevel tvang hun skuldrene lidt ned. Kiaan skulle trods alt ikke se hendes skuffelse og det var lige så meget et forsøg på at skjule den, da hun nikkede.

"Okay," kapitulerede hun, selvom hun godt vidste, at det aldrig ville kunne gå tilbage igen. Kiaan var videre, det samme måtte hun komme. Hun fugtede læberne, men gav ikke efter for de ord, hun så gerne ville sige.

"Så lad os gå tilbage til det."

[Kiaan Patil-Fawley]

Genuin overraskelse fyldte Kiaans ansigtsudtryk, og i et fuldt sekund så han tavst på hende, som om han ikke troede, hvad han hørte. Hun havde givet ham den kolde skulder i så lang tid, og ikke vist den mindste interesse for at ville have noget med ham at gøre. Han havde været nødt til at forsøge, men han havde ikke forventet at hun ville gå med til det.

"Ja?" lød det spørgende fra ham. Tøvende, som om det forkerte ord ville få hende til at skifte mening igen. "Mener du det, Gin?"