Når enden er god er alting godt

[Erin Morgaine]

Det var ikke rigtig Erins pointe overhovedet, at det ville blive lamt. Hun forestillede sig nærmere en situation hvor Cora Greengrass ville dumpe en spand maling ud over hende.

Man kunne dog ikke leve dit liv i frygt og med den tanke intakt, rankede hun ryggen lidt og pustede ud.

"Det... Er sikkert fint," svarede hun, ikke specielt interesseret i at holde en fest alene med Frederick Day.

[Freddie Day]

Freddie bekymrede sig ikke om hendes tilbageholdenhed, men gik en etage i tavshed, før han igen kastede et blik over hende, ikke uden nysgerrighed i det mørke.

“Så, hvad skyldes den tidlige sengetid?”

[Erin Morgaine]

Erin kunne godt sådan cirka fornemme hvor de var. Hun ville godt kunne finde tilbage til sovesalen.

Hendes tanker var til gengæld lidt et andet sted, da Fred spurgte til sengetiden. Hun drejede hovedet mod ham og trak lidt på skuldrene.

"Jeg havde ikke en særlig god fest," konstaterede hun. Han var ikke just hendes skriftefader. "Hvorfor inviterede du mig med?"

[Freddie Day]

Svaret var ret åbenlyst og ikke vanvittigt oplysende, men Freddie spurgte ikke igen. Han kastede bare et blik over hende, overvejede et øjeblik.

"Du lignede én, der godt kunne bruge at slutte aftenen af på en god måde," svarede han ærligt, selvom det ikke var hele grunden. At det skulle have noget som helst med Ian Ogilvy at gøre, var han dog fornuftig nok til at holde for sig selv.

[Erin Morgaine]

Lidt for meget i Erins liv havde et eller andet med Ian at gøre. Det havde hun ikke synes før, men nu var der mest hjertesmerte involveret. Det var rart nok med en pause fra det, selvom hun alligevel stadig var lidt på vagt.

"Ja," medgav hun. "Der har du ret. Selvom jeg ikke har nogen anelse om hvordan den er ved at slutte lige nu..."

[Freddie Day]

Freddie vidste godt, at han havde ret. Han havde trods alt øjne i hovedet og kunne sagtens bruge dem. Han tillod sig da også at kaste et blik ned over hende, før han svarede.

"Med et eventyr." Tonen var let og sorgløs.

[Erin Morgaine]

Erin hævede begge bryn over svaret. Et eventyr. Hun kunne godt lide eventyr, som sådan, men hun kendte ikke rigtig Frederick og stolede heller ikke fuldstændig på ham. Så hun var lidt skeptisk.

"Så længe det ikke er et mareridt," pointerede hun.

[Freddie Day]

Freddie fnøs muntert, men svarede ikke med det samme. I stedet overvejede han, ikke for første gang, hvordan han mon blev opfattet udefra. Blikket vendte sig kun langsomt mod hende igen, mest af vane.

"Hvad frygter du, at jeg kunne finde på, Erin?" spurgte han og lød mest af alt bare interesseret.

[Erin Morgaine]

Erin vendte hovedet lidt op imod Fred, selvom hun ikke kunne se andet end en sløret udgave af et ansigt med noget mørkt på toppen. Hun klarede halsen lidt over spørgsmålet.

"Jeg er ikke bange for dig," pointerede hun, ganske reelt. "Men jeg ved stadig ikke hvad det er for en fest vi er på vej til. Og jeg har allerede sagt at der er nogen, der ikke er særlig begejstrede for mig..."

[Freddie Day]

Freddie undlod at pointere, at det ikke var dét, han havde spurgt om. I stedet lyttede han til svaret med oprigtig interesse. Og svaret var lige så ærligt.

"Der kommer ikke til at blive nogle problemer," turde han godt garantere hende. "Det er bare en lille gruppe. Gode venner, yeah?"

[Erin Morgaine]

Erin nikkede lidt. "Jeg er jo gået med," konstaterede hun også.

"Så mere bange er jeg heller ikke." Hendes mundvige sitrede.

[Freddie Day]

Freddie slap en munter lyd og var ganske tilfreds med lige netop det. Og man behøvede ikke kunne se hans smil, for at høre det på hans tone.

“Du er jo nærmest klar til at flytte op i løvehulen,” drillede han.

[Erin Morgaine]

Erin fnøs helhjertet. "Jeg har ikke noget heltekompleks," konstaterede hun. "Som i slet ikke."

Og det var virkelig sandt. Hun havde intet behov for at redde nogen andre end sig selv.

[Freddie Day]

Det lod til, at Erin slappede lidt af og det smittede. Ikke, at Freddie på noget tidspunkt doe alvor havde følt sig anspændt. En latter forlod ham dog helt naturligt på en måde, han ikke huskede nogensinde at have gjort i hendes nærhed.

“Godt. Det er ikke til at holde ud,” konstaterede han, tilfreds.

[Erin Morgaine]

Erin prøvede ikke rigtig på at være sjov, men hun trak alligevel svagt på smilebåndet, da han lo. Hendes bryn rykkede sig en smule op, før hun trak på skuldrene.

"Så du har ingen venner på Gryffindor?"