Man er ikke en kvindes ven, hvis man kan være hendes elsker

[Rowan Filch]

Rowan hævede et enkelt bryn af Emmely og kunne ikke længere lægge helt låg på sig selv. Han satte sin drink fra sig og betragtede hende lidt.

"Det er heller ikke helt uskyldigt," konstaterede han. "Jeg er dødligeglad med Septimus, Emmely, men du flirter med mig. En del."

[Emmely R. Slughorn]

Emmely hævede det ene bryn og forventede halvt en forklaring. Da noget, der kunne ligne det kom, fnøs hun affærdigende og rettede blikket frem igen. Selvfølgelig skulle han også bidrage til den efterhånden elendige aften.

"Okay, jeg vidste ikke, at det var forbudt at flirte. Skal jeg også til at dække mig til nu? Tilbringe søndag formiddag på knæ med hænderne samlet foran mig?" Hun fnøs igen og kastede et blik på ham.

"Sep havde jeg forventet det her fra, men dig? Siden hvornår har du noget imod det?"

[Rowan Filch]

Rowan hævede det ene bryn og betragtede Emmely i en lille spiral på vej op i tonefald. Han lod hende tale ud og tiltede blot hovedet en smule.

"Hvornår sagde jeg, at jeg havde noget imod det, Emmy?"

[Emmely R. Slughorn]

Mel var ikke bare sådan at blødgøre igen, men hun var svag for måden, kælenavnet gled over hans læber. Hun sukkede kapitulerende.

“Hvad er det så, du siger? At det ikke er uskyldigt?” Blikket gled over ham, både let svømmende, men også vågent. Opmærksomt.

[Rowan Filch]

Rowan betragtede det kønne fjæs på den naturlige forførerske, der sad lige der i sin natkjole og spurgte om det var uskyldigt, når hun fortalte ham, at hun sov nøgen. Han tog en dyb indånding. Nogen gange var hun ikke for kvik på den måde.

"Jeg ved ikke hvor grænsen mellem uskyldigt og ikke går henne," lagde han ud. "Og jeg gentager, at det ikke er et problem for mig... På nogen måde."

[Emmely R. Slughorn]

Det ville være nemt at pointere, at det var Rowan selv, der havde brugt netop de ord om det, men hun lod være at gå i cirkler. I stedet fnøs hun, ikke helt lige så afvisende som før.

Tavst førte hun glasset til læberne og talte først igen, da det atter stod foran hende. Pegefingeren fulgte dets kant.

"Af og til kan jeg ikke lade være at tænke, at det ville være så meget nemmere, hvis det var os, der var blevet gift."

[Rowan Filch]

Hun var usandsynligt smuk og Rowan var langt fra blind for det. Hans blik gled over hendes ansigt og dvælede igen ved læberne, da hun drak. Hvad han ikke kunne forestille sig af langt, langt fra uskyldige ting med de læber. Han tog en dyb indånding.

Konstateringen fik dog et hævet bryn med på vejen. Han skulle til at pointere hvor ung hun havde været, da han blev gift, men stoppede sig selv og brummede i stedet.

"Sket er sket. Nu lever vi med konsekvenserne, men det er op til os selv hvordan vi lever med dem..."

[Emmely R. Slughorn]

Bemærkningen havde hverken været gennemtænkt eller skide alvorlig. Men Emmy fortrød det ikke. Hun slap en tung udånding mere før hun rystede på hovedet.

“Jeg gider ikke tale mere om det. Nu er jeg uanset her med dig,” konstaterede hun og lænede sig tilbage. Blikket fandt tilbage til mørke øjne.

“Det er ingen skidt slut på aftenen. Eller nogen aften, for den sags skyld.”

[Rowan Filch]

Rowan slap en tung udånding og drejede sig væk, så han ikke sad og så hungrende på sin svigerinde. Han løftede glasset til sine læber og drak.

"Det er det," medgav han. "Skal du med hjem og sove på sofaen i aften? Lade ham stege lidt i det?"

[Emmely R. Slughorn]

Mel rynkede brynene lidt over, at Rowan så væk, men han havde altid været en sær snegl og hun lod tanken fare igen. En medgivende lyd slap hende, mens hun sippede lidt på sin drink.

“Please and thank you,” svarede hun, da glasset havde forladt hendes læber og hun i stedet vippede lidt med det. Et skævt smil indtog hendes læber forud for en spøgefuld bemærkning.

“Selvom en plads i smørhullet selvfølgelig var at foretrække.”

[Rowan Filch]

Rowan smilede lidt og så kortvarigt tilbage på Emmy. Hun lå allerede imellem ham og sin søster i hans tanker til tider, men rent fysisk var det nok ikke en mulighed. Han vidste heller ikke hvad han ville komme til at gøre, hvis hun lå der i sin lille natkjole i sengen.

Så han åndede blot lidt ud. "Jeg ved ikke om det ville være populært derhjemme."

[Emmely R. Slughorn]

Mel var gået med Rowan for at slippe væk fra den anstrengte stemning med Septimus Slughorn, men det lod til, at den var fulgt med dem. Hun glattede panden ud og åndede tungt ud.

"Jeg ved ikke, om det ville være populært derhjemme," imiterede hun ham i slående lighed efter de mange års bekendtskab. At han lige havde sagt det, hjalp selvfølgelig godt på det.

[Rowan Filch]

Rowan hævede et bryn og så tilbage på Emmely, der sad og imiterede ham af uvisse årsager.

Han betragtede hende i et langt øjeblik. "Du kan også få børneværelset," pointerede han tålmodigt.

[Emmely R. Slughorn]

Emmely slap en munter lyd og himlede med øjnene af Rowan, der snart var lige så kedelig som hendes husbond. Hun tog en tår mere og kastede et utålmodigt blik på ham.

"Hvornår blev du så kedelig?"

[Rowan Filch]

Rowan synes han skulle lægge øre til meget fis fra Emmely. Han himlede med øjnene over hende og tog en tår mere fra sit glas.

"Da du brugte fem minutter på at negligere hvad der er imellem os, måske," svarede han, men dvælede ikke ved det. "Skal du med?"